BL: Mens vi venter på Ghettolisten

Allerede i januar og februar går beboerprocesserne i gang i de områder, hvor parallelsamfundspakken nu kræver såkaldte udviklingsplaner (= planer for afvikling af familieboliger). Dette indlæg er skrevet, mens vi venter på ghettolisten.
Billede af Sundparken 067.jpg

Allerede i januar og februar går beboerprocesserne i gang i de områder, hvor parallelsamfundspakken nu kræver såkaldte udviklingsplaner (= planer for afvikling af familieboliger).

 

Dette indlæg er skrevet, mens vi venter på ghettolisten. Den kommer 1. december, og den vil få dramatiske effekter mange steder. Vi regner med, at der på listen udpeges 15 områder som ”hårde ghettoer”, for de har så været fire gange i træk på listen. De er fanget i en musefældeklausul, og de skal som udgangspunkt afvikle familieboliger ned til en andel på 40 procent. Det kan ske ved omdannelse til ældre- eller ungdomsboliger, salg, nybyggeri i området eller nedrivning.

 

Det dramatiske ved den nye ghettoliste kan måske bedst ses ved et konkret eksempel. Her har DR over flere dage i sidste uge sat fokus på Sundparken i Horsens. Det er ud fra lokale vurderinger et roligt, velfungerende område med lange ventelister, som hverken borgmester eller politi kan sætte en finger på. Folk kan lide at bo der, men de er nervøse lige nu. Som Sundparkens vicevært til DR fortæller:

 

”Folk spørger hver dag, hvornår bulldozerne kommer.”

 

DR har boet i Sundparken, og jeg kan kun varmt anbefale alle at læse resultatet her.

Søger du bolig? - Klik her