BL deltager i international housing-festival

Festivalen hylder den lange tradition for ordentlige og betalelige boliger rundt omkring i Europa. Og ikke mindst: adresserer de udfordringer, som sektoren står overfor lige nu og i fremtiden.
Billede af 07.jpg

Under overskriften ‘Affordable housing now, better communities tomorrow’ afholdes der fra 13. til 21. juni International Social Housing Festival 2017 i Amsterdam, som sætter fokus på forskelle og ligheder mellem udfordringerne blandt udbyderne af social housing i Europa.

 

BL - Danmarks Almene Boliger deltager i den store festival, som har mere end 40 forskellige debatter og aktiviteter. Festivalen hylder den lange tradition for ordentlige og betalelige boliger rundt omkring i Europa. Og ikke mindst: adresserer de udfordringer, som sektoren står overfor lige nu og i fremtiden.

 

Øverst på dagsordenen er bl.a. Paris, Wien, Berlin, Amsterdam og København. Byer, hvor problemstillingerne kredser om prisudviklingen på det private marked, prisudviklingen på byggegrunde samt ønsket om at fastholde eller skabe den blandede by og modvirke segregering.

 

Afdelingschef Annesophie Hansen deltager som repræsentant for BL på konferencen og havde mandag et oplæg i salen om ‘den danske model’, hvor beboerdemokratiet især er en øjenåbner for andre lande.

 

Her fortalte hun også om, at der ikke er indkomstloft på adgangen til at bo i almene boliger, hvilket mødte stor opbakning i salen. En anden nyhed kom fra en repræsentant kom fra social housing-organisationen i Frankrig, hvor det blev nævnt, at der i dag tilbydes 21% social housing i Paris, men at et nyt mål er at tilbyde 30% i 2030.

Konferencen tilbyder ny relationer, ny viden og nye ideer - også til de almene boliger i Danmark.

sorcha.jpg

Sorcha Edward, generalsekretær for Housing Europe

Sorcha Edward er generalsekretær for Housing Europe, som er en europæisk sammenslutning af social housing-organisationer i Europa.

 

Samlet set repræsenterer Housing Europe 43.000 public, social og kooperative udlejere i 23 lande. Samlet set udbyder medlemmerne mere end 26 millioner hjem, eller omkring 11% af alle eksisterende hjem i EU. Housing Europe har kontor i Bruxells. 


Søger du bolig? - Klik her