Regeringen vil mere end fordoble kommuners betaling til almene boliger
Det bliver i fremtiden mere end dobbelt så dyrt for kommunerne at bygge almene boliger, hvis regeringen kommer igennem med et forslag, som boligminister Ole Birk Olesen (LA) i går smed på bordet til et møde med Kommunernes Landsforening om en økonomiaftale for 2018.
Denne nyhed er fra 2017.
Forslaget vil ifølge både KL og Danmarks Almene Boliger (BL) betyde en kraftig reduktion i byggeriet af almene boliger i Danmark.
Det skriver netmediet DK-Økonomi.
Forslaget vil – hvis det gennemføres – være en af de største ændringer af finansieringen af det almennyttige boligbyggeri i mange år. Formålet er ifølge oplysninger til DK-Økonomi, at regeringen vil sikre, at de som godkender nyt byggeri af almene boliger, også er dem, der skal betale regningen.
- Det er helt vanvittigt – det vil reelt betyde et byggestop af nye almene nyttige boliger, siger den administrerende direktør for BL, Bent Madsen.
Han får opbakning af KL’s formand, Martin Damm, der i en orientering til KL’s medlemmer siger:
- Det er en dårlig idé, fordi det økonomisk rammer de kommuner, hvor der bygges almene boliger. Og hvis kommunerne skal betale en større andel, risikerer vi samtidig at sætte nybyggeriet af almene boliger i stå. Det er stærkt uheldigt i en periode, hvor der i forvejen opføres relativt få almene boliger.
I dag betaler kommunerne ti pct. af prisen for at bygge nye almene boliger via det såkaldte grundkapitalindskud, mens beboerne betaler to pct. og resten finansieres af staten og kreditforeningerne.
Martin Damm omtaler i sin nyhedsinformation blot, at der er tale om en forhøjelse, men ifølge oplysninger til DK-Økonomi er der tale om mere end fordobling, så kommunerne i fremtiden skal betale 20 pct. for små boliger og 24 pct. for store boliger – altså 22 pct. i gennemsnit.
Det betyder ifølge direktøren for BL, at almene boliger på sigt ligefrem kan blive en overskudsforretning for staten.
- Nu laver de støttede boliger, hvor det er boligerne, der støtter staten og ikke omvendt, siger han.
Kommunernes betaling af grundkapitalindskud blev indført i 1973 og er siden reguleret op og ned, men har siden 1993 varieret mellem 7 og 14 pct.
//Ritzau//