Sociale normeringer i folkeskolen
Nyt skoleudspil vil styrke de unge i den almene boligsektor fagligt og ruste dem bedre til fremtiden.
Denne nyhed er fra 2017.
Regeringen har i dag fremlagt sin konkrete model for at investere 500 millioner kroner over tre år i de socialt mest belastede folkeskoler i Danmark. Flertallet af de 120 skoler ligger i de udsatte boligområder, og midlerne vil således i høj grad komme de unge i den almene sektor til gode.
Midlerne skal bruges til at løfte de bogligt svage elever i dansk og matematik, som flere studier har påvist er afgørende for, at de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed leve op til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang bør gennemføre en ungdomsuddannelse. En ambitiøs – men nødvendig – målsætning, som nyder bred støtte i Folketinget.
Hver af de 120 skoler vil kunne modtage omkring fem millioner kroner i særlig støtte, som fx kan bruges til at ansætte ekstra lærere i udskolingsklasserne. I den forstand er der tale om en form for sociale normeringer. Tilskuddet ydes, under forudsætning af at skolerne formår at reducere andelen af elever med under 4 i dansk og matematik, hvilket fremmer, at pengene bruges til det afsatte formål.
BL ser frem til, at der tilføres skolerne flere midler for at styrke børnene fagligt, så de bliver bedre rustet til fremtiden. Det har de unge i de udsatte boligområder brug for og fortjent.
BL – Danmarks Almene Boliger har siden indførelsen af de nye restriktive adgangskrav til gymnasiet haft en dialog med regeringen om behovet for at få alle med på uddannelsestoget og peget på, at folkeskolen spiller en central rolle i den sammenhæng. Og BL ser derfor frem til, at der tilføres skolerne flere midler for at styrke børnene fagligt, så de bliver bedre rustet til fremtiden. Det har de unge i de udsatte boligområder brug for og fortjent.
Nedenfor er et link til regeringens udspil, herunder listen med de 120 skoler. Der er også et link til en BL-analyse af den meget positive udvikling i de unges uddannelsesfrekvens i de udsatte boligområder de senere år og de potentielt negative konsekvenser af de nye adgangskrav.