89 projekter kæmper om at blive Danmarks bedste renovering

Indstillinger til årets RENOVER prisen er slut. 200 projekter er indstillet i alt. 89 af dem er almene projekter, der skal kæmpe om den særlige Jubilæumsprisen.

Billede af shusene-65-870x580.jpg

Denne nyhed er fra 2017. 

Indstillingsperioden for RENOVER prisen og Jubilæumsprisen 2017 er slut. I alt er 200 projekter indstillet. Nu skal nomineringsudvalget i arbejdstøjet og beslutte, hvilke projekter der skal nomineres til priserne.


Af de i alt 200 projekter, der er blevet indstillet til de to priser, har RENOVER prisen modtaget 119 indstillinger, der tæller både små og store renoveringsprojekter fra hele landet – lige fra Esbjerg i vest til Bornholm i øst. Jubilæumsprisen, som gives til den bedste almene renovering indenfor de sidste fem år, har der ligeledes været gang i indstillingerne. 89 almene projekter er indstillet til prisen.


I anledning af at RENOVER prisen fylder fem år og for at anerkende den almene sektors vigtige samfundsnytte rolle og betydning for hele byggebranchen, uddeles i år også en særlig pris målrettet de almene renoveringsprojekter, Jubilæumsprisen.


– I de almene renoveringsprojekter ser vi ofte eksempler på renoveringsløsninger, der kan fungere som inspiration for hele branchen. Og indstillingerne til Jubilæumsprisen i år er ingen undtagelse. Særligt er det en glæde at se, at der blandt de indstillede er projekter, som tydeligvis har gjort en forskel for de mennesker, der bor i bebyggelsen, siger Anne Skovbro, der er filantropidirektør i Realdania.

Et eksempel på et indstillet alment projekt er renoveringen af Gadehavegård i Taastrup, der er Danmarks første passivhusrenovering. Eller renoveringen af Søhusene i Nakskov på Lolland, der udover at være en energibesparende rækkehusbebyggelse også har formået at tiltrække beboere fra mere ressourcestærke segmenter af befolkningen. Der er indstillinger fra hele landet. 


Søger du bolig? - Klik her