Søger du bolig? - Klik her

Både godt og skidt i regeringens udspil – men regningen skal ikke ende hos lejerne

Regeringen fremlagde i dag udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund” på et stort anlagt pressemøde, som blev holdt i Mjølnerparken i København torsdag 1. marts med deltagelse af otte ministre inklusive statsminister Lars Løkke Rasmussen. Udspillet er omfattende, og en del af det vedrører ikke direkte den almene sektor. Her er de umiddelbare reaktioner fra BL på udspillet.

Foto: Stefan Kai Nielsen

Forslag: Andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

BL: Vi har selv argumenteret for værdien af blandede boligområder – herunder også blandede ejer-former. Regeringen fremhæver selv omdannelsen i Gellerup som et godt eksempel. Men at lægge sig fast på maksimum 40 procent almene familieboliger er alt for firkantet, det kommer an på, hvad der er af muligheder for fortynding, salg og nybyggeri i de enkelte områder.

Forslag: Staten skal kunne pålægge af boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. Og det skal være muligt at opsige lejere for at sælge en almen bolig.

BL: Det anser vi for en teoretisk mulighed, som mest har hjemme i afdelingen for symbolpolitik. At tale om ekspropriation og nedrivning er ude af dimensioner og medvirker kun til at skabe frygt og uro. Det er folks hjem, vi taler om, og nedriver man et boligområde, mangler der også en anvisning på, hvor folk så skal bo.

 

Forslag: Regeringen foreslår at målrette 12 milliarder kroner fra en kommende boligaftale til nedrivning og omdannelse af almene boligområder.

BL: De 12 milliarder (i årene fra 2019 til 2026) skal indgå som en del af Landsbyggefondens renoveringspulje. Den nærmere begrundelse for dette kender vi ikke, men det vil vi undersøge nærmere. Det er dog helt afgørende, at det ikke kommer til at betyde, at andre almene boligområder ikke vil få midler til helt nødvendige renoveringsprojekter. Det vil være fuldstændigt uacceptabelt.

 

Forslag: Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Hvis kontanthjælpsmodtagere flytter til 16 områder, der er defineret som særligt hårde ghettoer, skal deres ydelse sættes ned til et niveau, der svarer til integrationsydelse. Desuden må ingen personer på integrationsydelse kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

BL: Der er allerede redskaber i brug i landets kommuner, som kan sikre dette. Og de benyttes i vid udstrækning. Så det behøver ikke at blive aktuelt at skulle trække en borger i kontanthjælp af den årsag.

 

Forslag: Politiet skal kunne udpege særligt utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant.

BL: Vi er imod juridisk negativ forskelsbehandling på baggrund af folks adresse. Men som vi forstår forslaget, så vil en borger fra Gentofte straffes lige så hårdt som en borger fra Tingbjerg, for at begå en forbrydelse i Tingbjerg – eller i Gentofte for den sags skyld. Så der er principiel lighed for loven i forslaget. Hvis hensigten er særligt at ramme de bandekriminelle, så er det godt. Men det er også med til at gøre det sværere for de udsatte områder at komme af med et dårligt image.

 

Forslag: Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde.

BL: Hvis det kan administreres, så det i særlig grad rammer bandekriminelle, kan det være et godt redskab.

 

Forslag: Lejere skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud af deres boliger, hvis de begår kriminalitet i og omkring det område, hvor de bor.

BL: Når det handler om at udsætte familier, er det vigtigt, at der er den fornødne retssikkerhed. Det vigtige er dog, at det kommer til at gå langt hurtigere end i dag. Dét er afgørende for naboerne og deres tryghed, for den præventive effekt og for den enkelte familie. Og det har vi længe efterspurgt.

 

Forslag: Der skal mere politi på gaden, og der skal laves en national strategi for politiets indsats i de udsatte boligområder.

BL: Det er vi meget tilfredse med. Og i modsætning til det, som forlød, før udspillet kom, så er formuleringen nu ændret. Nu lyder det til, at der er tale om permanent tilstedeværende politi i de udsatte områder. Vi ved, at sådan en ”landbetjent-ordning” virker.

I regeringens udspil er der desuden en række punkter, som vi ikke kommenterer specifikt på. Det handler især om de punkter, som vedrører børn og unge. Vi er dog enig i vigtigheden af at fokusere på børnene, da det i bund og grund handler om at bryde den sociale arv, hvis nye generationer skal blive en del af samfundet. Så skal de have en ordentlig uddannelse og dermed have muligheden for at leve et liv som en del af arbejdsmarkedet.

Desuden rummer regeringens udspil nu tre forskellige lister over udsatte boligområder. Det vil sige, at flere områder kan få et uønsket ghetto-stempel påklistret. Det er vi naturligvis meget bekymrede for, og vi advarer imod unødig stigmatisering af boligområder, som i øvrigt er inde i en god udvikling.

Allerede i morgen vil regeringsudspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund” foreligge som et stort katalog af lovforslag, som man regner med at forhandle med de øvrige partier i Folketinget i den kommende måned.

Læs også:
BL: Syv ønsker til et udspil om parallelsamfund
Vi har et kollektivt ansvar, men lejerne betaler 
Nye kriterier bringer flere boligområder på listen

Kontakt: Administrerende direktør Bent Madsen i BL – Danmarks Almene Boliger: 2888 1877

Redaktionel kontakt: Presseansvarlig Michael Thorberg på telefon 4035 6672.



Oprettet: 01. mar. 2018, Senest opdateret: 12. mar. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS