Søger du bolig? - Klik her

Unge indvandrere i overhalingsbanen

Ny analyse viser, at 39 procent af 20-årige i udsatte områder med ikke-vestlig baggrund har en gymnasial uddannelse.

Der har de seneste ti år været en positiv udvikling i andelen af unge med ikke-vestlig baggrund fra udsatte boligområder, som har taget en gymnasial uddannelse. Denne udvikling fortsætter, og de nyeste tal viser, at ser man på andelen af 20-årige i udsatte boligområder som har en gymnasial uddannelse, så har unge med ikke-vestlig baggrund nu overhalet unge med dansk/vestlig baggrund. 39 procent mod 37 procent viser en opgørelse, som BL og AE-rådet har lavet.

Analysen viser også, at den udvikling hurtigt kan vende, når de ny adgangskrav til de gymnasiale uddannelser træder i kraft om to år. Det er således under halvdelen af de unge i de udsatte boligområder – hvoraf cirka 80 procent af de unge har ikke-vestlig baggrund - som vil kunne honorere adgangskravet på 5 til gymnasiet.

Download analysen:
Studenter: Unge indvandrere overhaler unge danskere i udsatte boligområder 

Oprettet: 28. jun. 2017, Senest opdateret: 10. jul. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS