Jura
I BL’s juridiske afdeling er vi med til at sikre de rigtige regler og rammer for de almene boligorganisationer og beboerne – og sørge for at de almene boligorganisationer får det nødvendige kendskab. Først og fremmest er vores fokus at give input til ministeriet og styrelse omkring de regler, der gælder for almene boligorganisationer. Vi følger med og giver relevant input lige fra tankestadiet og politiske aftaler til høring om reglerne og lovforslaget fremsættelse i Folketinget. Samtidig er det juridisk afdelings opgave at sikre, at de almene boligorganisationer kender og kan administrere de mange og særlige regler, som præger de almene sektor. Det sker gennem vores juridiske hotline, viden på hjemmesiden, undervisning på BL’s kurser og temadage samt artikler til BL’s medier. Sidst men ikke mindst kommunikerer vi om de almene regler gennem vores nyhedsbrev BL Informerer. Nyhedsbrevet er for de almene boligorganisationer og med den nødvendige viden på området – om ændrede regler, nye regler, vigtig praksis og hvad der ellers er vigtigt at kende til som almen boligorganisation.