Synskursus

Få hjælp til synsproceduren

Få styr på reglerne omkring synsproceduren.

 

Nogle boligorganisationer decentraliserer fraflytningssynet fra inspektørfunktionen til ejendomsfunktionærerne og har brug for basisviden om ind - og fraflytningsreglerne.

 

Andre boligorganisationer kan have behov for et videns brush-up og for at få fælles fodslag i forhold til synsprocedurer.

 

Vi leverer forskellige produkter - helt afhængig af jeres ønsker og behov.

Kurset kan indeholde praktisk gennemførelse af et syn, hvor alle deltagere syner samme lejemål.

En model kunne være, at vi informerer om det grundlæggende regelsæt om ind - og fraflytning og derudover træner deltagerne i at vurdere, hvornår der er tale om misligholdelse og slid/ælde via diskussion og evt. praktisk gennemførelse af et syn, hvor alle deltagere syner samme lejemål.

 

Kursusdagens indhold ville se sådan ud:

  • Indflytningsrapport og procedure
  • Udlejers vedligeholdelsespligt generelt
  • Gennemgang af A- og B-ordning
  • Misligholdelse/slid og ælde
  • syn af en bolig
  • Regler for adgang til boligen
  • Frister i forbindelse med fraflytning

 

Deltagerantal: max 15 - 20 personer

 

Pris for en kursusdag (fx kl. 9.00 – 15.00) er 16.540 kr.

PDF Fil

Download kursusbeskrivelsen her

Download

En anden model kunne være, at de garvede synsmedarbejdere bliver udfordret i forhold til indgroede vaner og mesterlære doktriner, så boligorganisationen kan sikre, at der er fælles rammer og retning i de syn, der bliver foretaget i organisationen. Her vil der være fokus på misligholdelsesbegrebet og de udfordringer en synsmedarbejder kan stå overfor i forbindelse med synet.

 

Deltagerantal: max. 40 personer

 

Pris for en formiddag/eftermiddag ca. 2,5 timer er 10.625 kr.

Spørgsmål og svar

Fejl i synsrapport ved fraflytning

Spørgsmål

Hvis synsmanden i forbindelse med et fraflyttersyn, afkrydser i den forkerte række under rengøring, således at det fejlagtigt fremgår af rapporten at der kun skal foretages rengøring efter håndværker og ikke af hele lejligheden, har boligforeningen så alligevel krav på det ekstra beløb til rengøringen?

Svar

Udgangspunktet er, at kravet der er fremsat i rapporten er bindende med mindre der var tale om skjulte fejl og mangler, eller med mindre udlejer fandt anledning til at undersøge forholdet og tog et klart og konkret forbehold.

 

Ovenstående er praksis i beboerklagenævnene. Er der uenighed med administrator kan der anlægges sag ved beboerklagenævnet. Alle kommuner har et beboerklagenævn.

 

Står det begge parter klart ved synet, hvilke krav udlejer ville gøre gældende og det derfor står klart for begge parter, at der er sket en fejl, kan det være at beboerklagenævnet når til et andet resultat.

Tidspunkt for syn

Spørgsmål

Ifølge bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger § 13, stk.3, indkaldes den fraflyttende lejer skriftligt til syn med mindst 1 uges varsel.

I situationer hvor fraflytter kontakter boligorganisationen f.eks. 4 dage før det aftalte syn/fraflytning, for at få ændret tidspunktet for syn en time eller en dag, er det imidlertid ikke muligt at indkalde skriftligt med 1 uges varsel. Vil det i sådanne situation være tilstrækkeligt at fraflytter underskriver en formular, hvor det nye tidspunkt fremgår, og at der udtrykkeligt i formularen gøres opmærksom på at der er tale om et ønske fra fraflytters side?

Svar

Der er ikke noget til hinder for, at der indgås anden aftale mellem udlejer og lejer om tidspunktet for syn af lejemålet. Det bør i anmodningen om ændret syn anføres, at ændringen sker på baggrund af ønske fra fraflytter.

Det bør evt. overvejes, at lade lejeren udforme anmodningen om ændret flyttetidspunkt, så lejeren ikke blot underskriver en formular, og senere påstår at 1 uges fristen ikke er overholdt, og at boligorganisationen ”tvang” lejeren til at skrive under.

Syn og istandsættelse ved bytte

Spørgsmål

Jeg har en forespørgsel fra 2 lejere der ønsker at bytte lejlighed.

Begge lejere har boet i lejligheden i 3 år.

Jeg har flg. spm.:
Skal der laves - syn og istandsættelse af lejemålene?
Der skal vel også betales nyt indskud til den lejlighed de tilflytter?
+ der skal laves en flytte opgørelse på fraflytter lejligheden?
Så vel egentlig på normale vilkår? Bortset fra at de kan bestemme tidspunktet.


Det der også er i det er, at afdelingen skal indgå i en helhedsplan gennem
Landsbyggefonden, hvis beboerne stemmer ja d. 30. januar 2013. Dette skal
igangsættes primo 2014.

Hvilken påvirkning kan det få mht. til bytte.

Svar

Reglerne om bytte finder du i Lov om leje af almene boliger § 69.

 

Af denne bestemmelse fremgår b.la. at udlejer kan modsætte sig bytte, når den fraflyttede lejer ikke har beboet lejemålet i 3 år.

 

Retsvirkningen af bytte er genudlejning, hvorfor der skal afholdes indflytning-, fraflytningssyn m.m., helt som om I på almindeligvis lejede lejemålet ud på ny.

 

At der skal gennemføres en helhedsplan forhindre ikke bytte, men det er da fornuftigt at den nye lejer er bekendt hermed, så han ved hvad han går ind til.

Se alle

Søger du bolig? - Klik her