Renoveringer og afdelingsbestyrelsen

Få overblik på hvem, hvad og hvordan

Hvilken rolle kan afdelingsbestyrelsen spille i forbindelse med større renoveringer og fysiske helhedsplaner? Hvad har man indflydelse på, og hvad skal man overlade til fagfolk? Hvordan kan man styrke kommunikationen og samarbejdet? Hvordan er det optimale samarbejde med de ansatte?


Formålet er at give afdelingsbestyrelserne en viden om rammerne for de fysiske helhedsplaner, samt en forståelse for faserne i en byggesag. 

Kurset lægger op til dialog om afdelingsbestyrelsernes rolle og indflydelse, og om hvordan de kan bidrage til kommunikationen med beboerne.

Indhold og emner

I en vekslen mellem oplæg og dialog fokuserer kurset på følgende emner:

  • Hvad er faserne i en helhedsplan?
  • Overgangen – fra drift til helhedsplan og tilbage til drift.
  • Afdelingsbestyrelsens rolle og opgaver i forløbet, herunder hvordan man fastholder interessen i beboerdemokratiet og blandt beboerne.
  • Konkrete værktøjer til hvordan afdelingsbestyrelsen kan folde deres rolle ud.
  • Samarbejde mellem beboerdemokrater og de ansatte i arbejdet med helhedsplaner.
PDF Fil

Download kursusbeskrivelsen her

Download

Praktisk information og pris

Kurset har som udgangspunkt en varighed på 3 timer og er velegnet som fyraftensmøde.

Vi har erfaring for at udbyttet styrkes, hvis der deltager både afdelingsbestyrelser og de ansatte, der arbejder med renoveringerne i boligorganisationen.

Boligorganisationen stiller lokaler og forplejning til rådighed.

Det er boligorganisationen, der skal være rekvirent.

Prisen for kurset (standardforløb på 3 timer) er 12.000 kr. (+10% i weekender og hverdage efter kl. 18.00). Hertil kommer transportomkostninger for konsulent (+ evt. overnatning).

Forløbet kan tilpasses efter rekvirentens ønsker. Prisen i den forbindelse skal aftales.


Søger du bolig? - Klik her