ERFA: Udforsk BygAlment.dk og styrk arbejdsmiljøet i dit byggeprojekt i driften

På de kommende ERFA-møder har vi to vigtige og højaktuelle emner på programmet BygAlment.dk og Arbejdsmiljø. Når vi drifter og bygger, skal vi sikre, at vi overholder loven i forhold til et sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Desuden skal vi udnytte de digitale fordele og muligheder, der er for at drifte vores bygninger optimalt.

 

Byggeskadefonden har netop lanceret BygAlment.dk, der er en ny digital platform til den almene boligsektor, hvor projektdokumentation og data om byggerierne fremover skal samles og opbevares, så de almene boligorganisationer til enhver tid kan genfinde dem.

 

Det bliver obligatorisk at anvende BygAlment.dk i almene byggeprojekter, når en lovændring forventeligt træder i kraft i løbet af 2024, så kom og hør, hvor og hvornår I skal bruge systemet, når I bygger, drifter og renoverer jeres bygninger.

 

På mødet skal vi også høre om AlmenNet projektet om det almene Arbejdsmiljø. Et projekt der både ser på byggeherrens ansvar, men også ser på samarbejdet og dialogen med beboerne i forbindelse med renoveringssag, hvor der ikke genhuses og hvor beboerne er en aktiv medspiller for at få renoveringssagen til at lykkes. Sidst men ikke mindst så ser vi på arbejdsmiljøet i driften ved renoveringer og i det daglige arbejde, hvor vi dykker ned i cases og værktøjskasser.

 

Programmet for mødet

Velkommen til dagen, BygAlment.dk og Arbejdsmiljø?

v/Henrik Madsen og Mikkel Jungshoved, BL's DriftsNet

BygAlment.dk – den digital platform, for projektdokumentation for almene bygge- og renoveringsprojekter

v/ Katrine Fusager Rohde, Byggeskadefonden

Sikkerhed på arbejdspladsen og byggepladsen

v/Signe Mehlsen BFA Bygge & Anlægs konsulenttjeneste

Workshop om sikkerhed på arbejdspladsen

Opsamling på dagen

v/Henrik Madsen og Mikkel Jungshoved, BL's DriftsNet


Søger du bolig? - Klik her