IndkøbsNetværk 2024

Billede af Driftsnet Banner

IndkøbsNetværket 2024 er for dig, der er professionel indkøbere i administrationen eller en af de mange, der står for indkøb i byggeriet og i driften. Netværket har fokus på kompetenceudvikling, krav til leverandørerne, bæredygtigt indkøb samt mærkningsordningerne. På de to møder, i enten København eller Aarhus, får du viden om og redskaber til at lave de mest effektive og bæredygtige indkøb.

Forårsmødet

9. april, kl. 10-13 i København / 11. april, kl. 10-13 i Aarhus

 

Sekretariatsleder Charlotte Sander fra IKA - Foreningen af offentlige indkøbere fortæller om, hvordan de inden for ESG og bæredygtighed sætter krav til deres leverandører, samt hvordan de kan understøtte boligorganisationernes kompetenceudvikling på de her områder. IKA er omdrejningspunktet for offentligt indkøb og:

 

  • Professionaliserer og sætter kursen for offentligt indkøb
  • Er det foretrukne sted for kompetenceudvikling
  • Har et stærkt fokus på at understøtte den grønne omstilling

 

Efterårsmødet

17. september, kl. 10-13 i København / 19. september, kl. 10-13 i Aarhus

 

Rikke Drejer, Mette Stisen og Henrik Hougaard fra Miljømærkning Danmark fortæller, hvordan de arbejder i forhold til både EU’s taksonomi krav, bæredygtigt indkøb og ESG. Og så fortæller de om udbudsregler samt svanemærket byggeri og renovering.

 

Henriette Aarslev Clausen fra FSC Danmark taler om bæredygtigt byggeri og indkøb af bæredygtigt træ. Skove har enorm betydning for både mennesker, natur og klimaet. Derfor vil Henriette tale om, hvordan vi skal værne om skovene, så fremtidige generationer kan drage nytte af dem, ligesom vi gør det i dag samt hvor vigtigt arbejdet med klimaet og biodiversitet er. FSC er vigtig som ét af redskaberne til netop at sikre dette.

 

Pris: 1.200 kr. for deltagelse i begge møder

Tilmeldingsfrist: Først til mølle-princippet

Tilmelding: 

København

Aarhus

 

 


Søger du bolig? - Klik her