Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.

Høringssvar

BL – Danmarks Almene Boliger har den 17. august 2020 modtaget høring over bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.

 

I BL ser vi en række af store tekniske og økonomiske udfordringer ved implementering af bekendtgørelsens regler i praksis.

 

Ingen videnskabelig effekt

Da energieffektiviseringsdirektivet blev implementeret i dansk ret i 2018, havde BL et stærkt ønske om at begrænse udgiften ved ekstra fakturering, da det dels er meget dyrt og dels har ringe effekt. Dette viser al forskning og forsøg, som er gennemført både i Danmark og i udlandet.

 

Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at der kan opnås en energibesparende effekt ved at synliggøre energiforbrug. Samtlige foretagne forsøg viser det modsatte resultat, hvilket betyder, at der ikke kan opnås økonomiske besparelser set i forhold til de forøgede omkostninger, der er forbundet med at leve op til den nye lovgivning.

 

IT-omkostningerne er betydeligt store

Når man ser historisk på de store udfordringer, der var forbundet med at opbygge el-datahubben til håndtering af energidata mv., så må det forventes, at det ligeledes vil tage tid at opbygge lignende systemer på varmeområdet.

 

Da man etablerede datahubben på elområdet, kostede det milliarder og mange års arbejde med at klargøre it systemer og måle- og administrationssystemer.

 

Det vil være samme forhold, der gør sig gældende, hvis alle boligorganisationer skal have udviklet administrationssystemer, der skal kunne håndtere de elektroniske datainformationer, som kræves efter udkastet til bekendtgørelsen.

 

Det bør overvejes, om organisationer i 2. led kan få en længere implementeringsperiode, så bekendtgørelsen f.eks. træder i kraft for det 2. led i 2027.

 

Skimmelsvamp og dårligt indeklima

Ved kun at have et ensidigt fokus på at spare på energien, så er der risiko for, at beboerne skruer så meget ned for varmen, at der vil være stor risiko for skimmelsvamp og råd i bygningerne. Dette vil medføre et dårligt indeklima med de sundhedsskadelige konsekvenser, det medfører. Bygningerne vil ligeledes lide skade, og man må forvente store omkostninger til udbedring af de skadet bygninger.

 

§ 3 stk. 3, nr. 3, § 14 stk. 3, nr. 4, § 9 stk. 3, nr. 3 og § 16 stk. 3, nr. 4 om oplysning om ”objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr”

Selvom kravet om oplysning om objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr har været gældende i tidligere versioner af bekendtgørelsen, er det endnu ikke set inkluderet i nogen for BL og dens medlemmer kendt leverandørers forbrugsopgørelse. 

 

På forespørgsel i Energistyrelsen om, hvad der menes med kravet samt hvilket energikrævende udstyr, der ønskes beskrevet, henvises der blot til forbrugsregnskabsleverandørerne. Spørges der hos forbrugsregnskabsleverandørerne, får man et lignende svar - dog blot med henvisning tilbage til Energistyrelsen.

 

Denne praksis er ikke tilfredsstillende, og det er et udtryk for, at formuleringen i de ovennævnte paragraffer ikke er tilstrækkeligt tydeliggjort.

 

Kravet bør formuleres, så det er entydigt fremgår, hvad der ønskes beskrevet. Alternativt vil BL foreslå, at bestemmelserne om oplysning om objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr helt udtages, da disse ikke i praksis ses oplyst.

 

Endeligt er det ikke muligt at stille kravet i forbrugsopgørelser til el-slutkunder/-brugere, idet de energikrævende installationer, som afstedkommer forbrugsopgørelsen, er privat ejendom og befinder sig i modtagerens bolig og er dermed ikke tilgængelige for den faktureringsansvarlige.

 

Det bør således præciseres nærmere, om der er tale om installationer, som bygningsejeren ejer, eller om der er tale om installationer, som kun slutkunden/-brugeren ejer.

 

§ 14, stk. 2 – slutkundens/-brugerens aflæsning af varmemåleren, hvor varmeforbruget ikke måles ved hjælp af fordelingsmåling på grundlag af varmefordelingsmålere

Det er uklart, hvordan § 14, stk. 2 skal forstås, da det ikke er præciseret, hvilken måler der skal aflæses, når det anføres, at forbruget ikke måles ved en fordelingsmåler.

 

§ 14 stk. 3, nr. 2 - oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne årlige drivhusgasemissioner mv.

Kommunikativt er en forbrugsopgørelses overskuelighed og enkelthed alt afgørende for, at en slutkunde/-bruger kan forstå sin forbrugsopgørelse.

 

Hertil er det ud fra en økonomisk betragtning ikke foreneligt med ovenstående, at det samtidigt vil kræve uforholdsmæssig store ressourcer at indsamle oplysningerne oplistet i § 14, stk. 3, nr. 2 for hvert enkelt forbrugsregnskab.

 

Disse oplysninger er ikke en konstant størrelse, og de vil være forskellige fra leverandør til leverandør. Oplysningerne vil også ændre sig løbende afhængigt af tidspunktet for forbrugsregnskabets udarbejdelse.

 

Dernæst vil oplysningerne formentlig kun interessere en meget begrænset målgruppe.

 

BL foreslår i stedet, at dette krav opfyldes med krav om et link i forbrugsopgørelsen med henvisning til leverandørens hjemmeside, hvor disse oplysninger vil fremgå.

 

Dette vil desuden muliggøre, at detaljeringsgraden øges og formidles bedre på leverandørens egen hjemmeside, end det er muligt på en forbrugsopgørelse. Forsyningsselskaberne kunne anmodes om at offentliggøre oplysningerne i en ensartet form på deres hjemmeside, der opfylder kravene i bekendtgørelsen.

 

Det må antages, at forsyningsvirksomhederne vil modtage mange henvendelser fra forbrugsregnskabsleverandørerne, hvorfor en lignende oversigt på leverandørens hjemmeside må anses for nødvendig for at kunne værne sig mod de mange henvendelser og dermed gøre oplysningerne lettere tilgængelige for forbrugsregnskabsleverandørerne.

 

Da el-markedet blev liberaliseret, blev der stillet krav om, at der skulle videregives yderligere informationer på el-fakturaen. Dette resulterede i uoverskuelige regninger til slutkunderne/-brugerne, som er svære at gennemskue og forstå.

 

BL opfordrer derfor til, at erfaringerne fra el-markedet medtages i overvejelserne omkring nye krav til faktureringen hos slutkunderne/-brugerne i nærværende bekendtgørelse.

 

§15, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 - forbrugets påvirkning på slutkundens/-brugerens fremtidige forbrug og årlige fakturering, og andre relevante forbrugsoplysninger

BL mener ikke, at det er muligt på baggrund af en slutbrugers realiserede forbrug at sige noget om det fremtidige forbrug.

 

Hvis der derimod ønskes en prognose for, hvordan en slutbrugers fremtidige forbrug og betaling vil se ud baseret på brugerens hidtidige adfærd, og at priserne ikke ændrer sig, så bør formuleringen tilrettes.

 

Kravet skal være mere forståeligt for både den faktureringsansvarlige og for slutkunden/-brugeren. Det bør i nr. 3 fremgå eksplicit, hvilke andre forbrugsoplysninger der er relevante for slutkunder/-brugere.

 

§ 15 stk. 4 - Forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, kan leveres til slutkunden eller slutbrugeren elektronisk eller gøres tilgængelige via internettet. Stilles oplysningerne til rådighed for slutkunden eller slutbrugeren via internettet, skal slutkunder og slutbrugere underrettes herom i henhold til de i stk. 2 og 3 angivne intervaller.

BL finder det positivt, at der åbnes op for muligheden for, at forbrugsoplysninger kan distribueres elektronisk eller via internettet.

 

Det bemærkes dog imidlertid, at den krævede underretning om tilstedeværelse af disse slutkunde/-brugeroplysninger kan tilflyde dem elektronisk, såfremt den faktureringsansvarlige i forbindelse med tilladelsen er blevet givet en elektronisk kommunikationsmulighed. Dette forudsætter således, at slutkunden/-brugeren ikke har fravalgt elektronisk kommunikation, da det ikke er ikke økonomisk realistisk at formidle disse oplysninger med postomdelt brev.

 

F.eks. kan den faktureringsansvarlige pålægges på den årlige forbrugsopgørelse at gøre opmærksom på muligheden for at få meddelelse om, hvornår disse oplysninger foreligger, og hvordan en slutkunde/-bruger kan tilmelde sig.

 

Det ideelle vil være at få alle informationer - hvis der er fjernaflæste data – på den samlede huslejeopkrævning. Denne løsning ligger dog mange år ude i fremtiden, da det kræver mange ressourcer at få etableret.

 

I dag fremgår der et varme acontobeløb, hvilket der muligvis også vil være i fremtiden, da fjernvarmeprisen er den samme hele året og derfor ikke ændre sig måned for måned.

 

§ 19 - Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere gratis modtager fakturaer og faktureringsoplysninger, jf. §§ 14 og 16

Det pålægges leverandører af fjernvarme og køling at stille gratis måleraflæsninger af forbrug elektronisk til rådighed for energitjenester udpeget af en slutkunde/-bruger i en form, der muliggør ”intelligent energistyring”, jf. Energistyrelsens ”Standardværdikatalog for energibesparelser”. Deri angives det, at der opnås energibesparelser på 10 pct. ved brug af intelligent energistyring.

 

Dette er en meget lavthængende frugt og dermed en oplagt mulighed, som man bør tage i anvendelse, hvis reduktionsmålene skal opfyldes.

 

For forsyningsvirksomhederne vil det næppe være forbundet med store omkostninger at stille disse oplysninger til rådighed for sine kunder, idet de fleste foretager radioaflæsning af målerne. Hertil skal kravet om hyppig fakturering alligevel jævnligt validere data. En validering vil i vidt omfang kunne ske ved hjælp af algoritmer.

 

Hvis flere forsyningsselskaber arbejdede sammen om en distributionsløsning, ville der ske en standardisering, som ville gøre brugen af energitjenesternes data enklere for brugerne.

 

En løsning kunne være, at varmeselskaberne udvikler en datahub, som alle slutkunder/-brugere kan tilgå og dermed indhente de nødvendige energi-informationer, grafer, sammenligning med en normeret, gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutbruger.

 

BL henviser i øvrigt det det af Energistyrelsen udarbejdede notat om intelligent energistyring som ovenfor nævnt.

 

Ved behov for uddybning af ovenstående kan teknisk konsulent Mikkel Jungshoved kontaktes på mail mju@bl.dk.

 

Med venlig hilsen
Bent Madsen

Oprettelse: 14.09.2020 | Sidst opdateret: 15.09.2020

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

PDF Fil

Download høringssvaret som PDF

Download

Søger du bolig? - Klik her