Ændring af elforsyningsloven (implementering af elmarkedsdirektivet, vinterpakken)

Høringssvar

BL – Danmarks Almene Boliger har den 6. juli 2020 modtaget høring vedr. lovforslag om ændring af elforsyningsloven (implementering af elmarkedsdirektivet, vinterpakken).

 

I BL følger vi med stor interesse muligheden for lokale borgerenergifællesskaber, og derfor har vi også nogle bemærkninger til en række af de foreslåede ændringer til elforsyningsloven vedrørende mulighederne for at danne borgerenergifællesskaber ude i de almene boligorganisationer og boligafdelinger.

 

Den danske implementering spænder ben

EU’s elmarkedsdirektiv sætter som noget nyt bestemmelser på de rettigheder, som den enkelte kunde har, ved definitionerne ”aktive kunder” og ”sammenslutninger af aktive kunder”.

 

Disse bestemmelser kan gøre det lettere for f.eks. solcelleejere at dele deres elektricitet, hvilket også er direktivets intention. Desværre er den danske implementering af borgerenergifællesskaber bagudskuende og viderefører den uheldige danske praksis, hvor især net-operatørerne har modarbejdet deling af strøm inden for boligselskaber og mellem naboer. Det er en udvikling, der har stået på siden ændringen solcellelovgivningen i 2013.

 

BL’s medlemmer oplever, at der gennemføres lokale restriktioner i net selskaberne. Restriktionerne modarbejder den grønne omstilling og intentionen i EU’s elmarkedsdirektiv samt borgerenergifællesskabet, hvor forventningen og ambitionen ifølge EU er, at op imod 20 pct. af vores energi produceres i borgernes grønne borgerenergifællesskaber. Disse fællesskaber bakker tillige op om den elektrificering af varme og transport, som er et centralt element i at kunne nå 70 pct. målet i 2030.

 

BL mener, at ændringsforslaget til elforsyningsloven besværliggør mulighederne for at etablere borgerenergifællesskaber med en række formuleringer og vurderinger, som skaber inkonsistens. Samtidigt er det en meget kompleks regulering af borgerenergifællesskabet, borgernes samt andre aktørers muligheder for at samarbejde og etablere sådanne fællesskaber.

 

Dermed kommer, at den danske implementering af EU’s elmarkedsdirektiv skaber forhindringer for energifællesskaber fremfor at fjerne forhindringer, som ellers er direktivets klare intention.

 

Borgerenergifællesskabet på tværs af boligafdelinger og matrikler

Den hidtidige danske regulering videreføres, hvilket har ført til, at boligejendomme og afdelinger opdelt af historiske tilfældigheder på flere matrikler ikke kan få lov at udnytte fælles solcellestrøm, ligesom levering fra flere af net-selskabets ledninger til en boligejendom benyttes som argument imod samarbejdet inden for flere boligejendomme.

 

Dette betyder reelt, at man ikke kan lave borgerenergifællesskaber i mange almene boligområder.

 

BL har gennem mange år forsøgt at gøre myndighederne opmærksomme på, at mange almene boligområder oplever ugunstige betingelser, når de f.eks. ønsker at etablere større fælles solcelleanlæg, men hvor teknikaliteter som matrikler og kollektive net spænder ben for at gennemføre gode og veldrevne solcelleprojekter.

 

Ofte åbnes der kun op for mange små anlæg frem for større solcelleanlæg, der kan deles solidarisk af et større energifælleskab, og hvor man kan opnå en fornuftig drift og økonomi.

 

Borgerenergifællesskabets rettigheder, afregning og opgaver

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke lovunderstøttede bruttoafregningsprincip skal videreføres. Dette er i modstrid med elmarkedsdirektivet, som lægger op til en større grad af fleksibilitet for det, som slutkunder kan gøre ’bag egen måler’ eller ved at slutte sig sammen.

 

Selvom borgerenergifællesskabet tillægges en helt central rolle med den eksplicitte formulering om, at der skal etableres et gunstigt og ikke diskriminerende regelsæt, der sikrer disses rettigheder, vil både definitionen af rettighederne og en beskrivelse af, hvilke funktioner som fællesskabet kan påtage sig, blive fastlagt i en bekendtgørelse (jf. lovændringens pkt. 26). Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet til efteråret.

 

Denne fremgangsmåde er aldeles problematisk, da der derved mangler nogle grundlæggende retlige rammer for borgerenergifællesskabets rettigheder og opgaver, når reglerne udstedes ved bekendtgørelse i stedet for ved lov. Det er anført i bemærkningerne i nærværende lovforslag, at der i den kommende bekendtgørelse er lagt op til væsentlige begrænsninger for, hvad et borgerenergifællesskab må foretage. Sådanne bør vedtages af lovgiver og ikke fastsættes administrativt.

 

Virtuel afregning - i net-selskabernes interesse og samfundsøkonomisk en god ide

Adgangen til at benytte de kollektive net, egne energidata og målere bl.a. for borgerenergifællesskabet og ”aktive kunder” er ikke klarlagt tilstrækkeligt.

 

Bl.a. har net-virksomheder krævet, at der skulle nedtages målere i boligejendomme, der ønskede at udnytte elektricitet fra solceller i fællesskab for derefter at skulle opsætte helt identiske målere. Alt dette i stedet for blot at leje disse målere til husstandene helt som det allerede foregår nu via en målerafgift.

 

Man kunne her benytte den virtuelle afregningsmodel, som BL i mange år har været i dialog med Energiministeriet, Energinet og bl.a. Ørsted om. En model, der har flere fordele, og hvor net-selskaberne beholder deres målerløsning til stor gavn for samfundsøkonomien, net-selskabernes virke samt forbrugerne i forhold til det frie el-valg.

 

Den virtuelle model vil sammen med indførelsen af særlige tarifområder i boligområder være i stil med dem, der tilbydes erhvervsvirksomheder. Dette vil kunne sikre, at borgerenergifællesskabet får en fornuftig økonomi og drift.

 

BL står gerne til rådighed for yderligere dialog om udvikling og etablering af borgerenergifællesskaber. Eventuelle spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent Mikkel Jungshoved på mail mju@bl.dk.

 

Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør

Oprettelse: 10.09.2020 | Sidst opdateret: 15.09.2020

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

PDF Fil

Download høringssvaret som PDF

Download

Søger du bolig? - Klik her