Evaluering af National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofe

Høringssvar

Beredskabsstyrelsen har den 7. oktober 2019 anmodet om bemærkninger til udkast til evaluering af National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer.
 
BL finder arbejdet omkring forebyggelse af ulykker og katastrofer særdeles relevant og støtter op om de overordnede mål i strategien om bl.a. færre tilskadekomne, øget risikobevidst og mere handlekraft. Derfor kan BL ligeledes tilslutte sig de tiltag, der fremgår af evalueringen af National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer.
 
Gennem en årrække har BL i samarbejde med Domea.dk arbejdet på forskellige initiativer om forebyggelse af ulykker og katastrofer i den almene sektor, herunder med et særligt fokus på brandsikring. Dette har eksempelvis resulteret i udarbejdelse af flere film og afholdelse af kurser og temamøder omkring sikkerhed og brandforebyggende tiltag i beboelsesejendomme.
 
BL er bekendt med Domea.dk’s høringssvar og henviser hertil for en uddybning af de forskellige tiltag og det konkrete arbejde og indsatser på sikkerhedsområdet.  
 
BL vil fortsat, i samarbejde med Domea.dk, arbejde og støtte op omkring tiltag vedrørende sikkerhed, herunder forebyggelse af ulykker og katastrofer.
 
 
Med venlig hilsen
 
Bent Madsen

Oprettelse: 10.09.2020 | Sidst opdateret: 15.09.2020

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

PDF Fil

Download høringssvaret som PDF

Download

Søger du bolig? - Klik her