Almene Boligdage 2023 – sæt kryds i kalenderen

Almene Boligdage 2023 – sæt kryds i kalenderen

Sæt kryds i kalenderen den 30. september 2023, hvor vi for første gang siden 2017 afholder Almene Boligdage.

Almene Boligdage samler ansatte og valgte fra boligorganisationer i hele landet. I 2023 vil Almene Boligdage tage form som en række lokale events og blive afrundet med en stor finale på Tivoli Hotel i København den 30. september.

Temaet for Almene Boligdage 2023 er beboerengagement. Engagement er valgt som tema for at starte en fælles samtale om deltagelsens, fællesskabets og beboerdemokratiets tilstand og fremtid. 


BL´s s
ekretariat er ved at udvikle et koncept for de lokale events og vil kontakte relevante boligorganisationer for nærmere samarbejde.

Som ved tidligere Almene Boligdage vil boligorganisationer inviteres til at bidrage med indhold til programmet på Tivoli Hotel den 30. september 2023.

Er din boligorganisation særligt interesseret i at høre mere, så tag fat i Jane Thomsen eller Kristoffer Friis på jth@bl.dk eller kfs@bl.dk.

Det vil være muligt at tilmelde sig Almene Boligdage på Tivoli Hotel fra midt i november. Det er muligt at indmelde bidrag til programmet fra 1. november 2022. Læs mere her.

Læs mere på bl.dk/almeneboligdage og hold øje med Boligens nyhedsbrev, hvor der løbende udmeldes nyt om Almene Boligdage 2023.

Med venlig hilsen

 

Bent Madsen /Rikke Lønne

 

(Opdateret 07.11.22 med link og dato for tilmelding)

Oprettelse: 05.10.2022 | Sidst opdateret: 22.11.2022

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her