5021 - Slut med coronarestriktioner og midlertidige regler

Slut med coronarestriktioner og midlertidige regler

Det store forsamlingsforbud og regler omkring forsamlinger afskaffes pr. 1 september 2021. Der gælder således ikke længere krav til, hvor mange mennesker der må forsamles i forskellige sammenhænge af hensyn til at undgå smitte.

 

De fleste coronarestriktioner er også afskaffet. Der gælder lige nu alene krav om coronapas i nattelivet, som dog allerede ophæves den 10. september, hvor covid-19 ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom. Der kan ikke længere ske automatisk sogne- og kommunenedlukninger, men der vil være anbefalinger for tiltag på børne- og undervisningsområdet.

 

De midlertidige regler på boligområdet er også afskaffet pr. 1. september 2021. 

 

Der er således for de almene boligorganisationer ikke længere særlige regler at tage højde for på grund af corona - og de almene boligorganisationer driftes nu efter de almindelige gældende almene regler.

 

BL’s corona-site med spørgsmål og svar omkring coronarestriktioner mv. og BL’s corona-hotline bliver nedlagt inden for kort tid - men bliver naturligvis aktiveret igen, hvis der på ny indføres restriktioner på grund af smittesituationen.

 

Med venlig hilsen



Bent Madsen / Sanne Steen Petersen

Oprettelse: 01.09.2021 | Sidst opdateret: 08.09.2021

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her