5320 - Det store forsamlingsforbud forlænges

Det store forsamlingsforbud forlænges

Der gælder fortsat to forsamlingsforbud i Danmark i forbindelse med coronasituationen – et lille og et stort forsamlingsforbud.

Det lille forsamlingsforbud regulerer, at maksimalt 100 personer må forsamles – både udendørs og indendørs – og gælder til og med den 31. oktober 2020. Der gælder dog en del undtagelser til forbuddet, herunder møder i boligorganisationerne, hvor deltagerne i det væsentligste sidder ned.

Det store forsamlingsforbud slår fast, at maksimalt 500 personer må forsamles indtil udgangen af august 2020 – og dette forbud er netop forlænget til udgangen af oktober 2020.

I mange af de tilfælde, hvor det lille forsamlingsforbud ikke gælder på grund af undtagelser, så gælder det store forsamlingsforbud. Det betyder bl.a., at der fortsat (og altså indtil videre til 1. november 2020) alene må holdes møder i beboerdemokratiet med maximalt 500 siddende deltagere.

Det lille forsamlingsforbud er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.

Det store forsamlingsforbud fremgår af bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19.

Følg med på BL’s coronasite for et overblik over udsendte BL Informerer og gældende regler i relation til coronasituationen.

 

Med venlig hilsen

 

Bent Madsen / Sanne Steen Petersen

Oprettelse: 31.08.2020 | Sidst opdateret: 15.09.2020

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her