4320 - Invitation til ToplederTræf 2020

Invitation til ToplederTræf 2020 - Onsdag den 2. september på Hotel Nyborg Strand

Grundet corona er en række arrangementer og konferencer blevet aflyst (se BL Informerer nr. 3120), heriblandt Forvaltningskonferencen. Imidlertid er forsamlingsforbuddet nu lempet yderligere, således, at der kan gennemføres større konferencer i henhold til sektorpartnerskabs­retnings­linjerne, som indebærer, at deltagerne i det væsentligste sidder ned.

Der er sket meget i sektoren siden nedlukningen d. 11. marts, og derfor arrangerer BL nu en

en 1-dags light-udgave af Forvaltningskonferencen – ToplederTræf 2020, hvor vi bl.a. præsenterer de mange initiativer, der følger af boligaftalen, corona-ghettoer, mulighederne i ny effektiviseringsaftale m.v.

 

ToplederTræf 2020 afholdes onsdag d. 2. september fra 9:30 – 16:00 på Hotel Nyborg Strand, der garanterer, at arrangementet overholder myndighedernes retningslinjer således, at alle trygt kan deltage.

 

Der er sammensat et koncentreret program med følgende nedslag:

  • Kort boligpolitisk oprids
  • Dansk Erhverv orienterer om overenskomsterne
  • Den grønne screening – status og muligheder – og hvad kommer til at ligge i grøn revurdering?
  • Nyt centralt alment bygninigsregister, granskning, energimærkning, grøn taksonomi. Hvad kommer der til at ske.
  • Nye rammer for effektivisering efter 2020.
  • Hårde ghettoer, corona-ghettoer, og nye tiltag på det bystrategiske felt.
  • Det boligsociale arbejdes fremtid. Bydækkende indsatser. Social investeringer, fonde m.v.
  • Hvad lærte coronaen os ledelsesmæssigt?

Fra kl. 16:00 – 17:00 vil der være en let servering og mulighed for at netværke.

 

Der vil være en deltagerbetaling på 800 kr. og tilmelding kan ske direkte via dette link.

 

 

Med venlig hilsen

 

Bent Madsen

 

 

Oprettelse: 26.06.2020 | Sidst opdateret: 26.06.2020

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her