3920 - Socialministeren takker boligorganisationer og beder om hjælp

Socialministeren takker boligorganisationer og beder om hjælp

Vedhæftet brev fra Social- og Indenrigsminister Astrid Krag, som takker for boligorganisationernes sociale indsats under coronakrisen og beder om hjælp til formidling af nyt informationsmateriale.

 

I forbindelse med at samfundet genåbner har ministeren en særlig bekymring for de sårbare personer, der kan have vanskeligt ved at komme igennem den sociale isolation og forandrede hverdag, som krisen har medført. Der er personer og familier, der har isoleret sig i en sådan grad, at det er bekymrende. Og de har brug for en håndsrækning.

 

I den forbindelse retter ministeren denne henvendelse til boligorganisationerne, der under coronakrisen har løftet en stor social opgave. Nogle af dem, der isolerer sig, bor alment. I de almene boligområder møder vi de udsatte beboere, der hvor de bor, og har mulighed for at opdage isolation og generel mistrivsel. Samtidig spiller vi en vigtig rolle som brobyggere til de kommunale myndigheder. Derfor har ministeren også skrevet direkte til kommunerne. Se ministerens brev til landets kommuner og partnerskaber.

 

Ministeren beder konkret om hjælp til at formidle et nyt informationsmateriale fra Social- og Indenrigsministeriet med titlen ’Tilbage til hverdagen’ i boligområderne. Link til materialet kan findes i brevet.

 

Derudover beder hun om konkrete tilbagemeldinger på, hvilke udfordringer for udsatte børn og unge samt udsatte voksne I oplever er opstået eller blevet forværret i forbindelse med coronakrisen. Idéer til ministeren om, hvad der er behov for derude eller konkrete løsninger er også meget velkomne

 

Jeres input kan frem til den 3. juli indtastes i dette skema. BL vil bringe jeres input med ind i partnerskabet for udsatte børn og unge samt partnerskabet for udsatte voksne, der skal bidrage til tryghed og modvirke ensomhed og mental mistrivsel hos sårbare grupper under genåbningen.

 

 

Med venlig hilsen

 

Bent Madsen / Rikke Lønne                 

Oprettelse: 23.06.2020 | Sidst opdateret: 23.06.2020

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her