0720 - Ændring af ejendomsvurderingsloven

Ændring af ejendomsvurderingsloven

Folketinget har den 20. december 2019 vedtaget de nye ændringer i ejendomsvurderingsloven. Loven trådte i kraft den 1. januar 2020.

 

Konsekvenserne for de almene boligorganisationer

Ændringerne i den nye ejendomsvurderingslov vil ikke i denne omgang få værdimæssige konsekvenser for de almene boliger.

 

BL har afgivet høringssvar på forslaget til den nye ejendomsvurderingslov i november 2019. BL bemærkede, at der samlet set er en bekymring for forslagets virkninger, som på sigt kan føre til både mærkbare huslejestigninger og fordyrelse af nybyggerier.

 

Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at ejendomsvurderingsloven i sin nu vedtagne form ikke finder anvendelse på de almene boliger, da ejendomsvurderingerne på dette område endnu ikke er klarlagt. Fritagelsen for den nye ejendomsvurdering fremgår af ejendomsvurderingslovens § 85 a, 3. pkt.

 

Kommende lovgivning for de almene boligers ejendomsvurdering

Skatteministeriet oplyser, at BL’s bemærkninger i høringssvaret fra november 2019 vil indgå i det videre arbejde med den kommende lovgivning. Drøftelserne om ejendomsvurderinger for de almene boliger er rykket til primo 2023.

 

Moms ved ansættelse af ejendoms- og grundværdi

Ved lovens ikrafttrædelse blev det indført, at ejendomsværdien ansættes inklusive moms, når denne anvendes til beboelse. Det samme gælder ved vurdering af grundværdien, som også ansættes inklusive moms.


BL har over for Skatteministeriet udtrykt sin bekymring for, at en forhøjet ejendoms- og grundværdi har indflydelse på huslejen, som vil stige, når ejendoms- og grundvurderingerne går fra at være ansat uden moms til at blive ansat med moms.

 

Skatteministeriet har i den forbindelse udtalt, at baggrunden for reglen om ansættelse af ejendoms- og grundværdi med moms sker for at sikre en sammenhæng mellem den momsmæssige behandling af fast ejendom og de vurderingsmæssige principper.

 

Skatteministeriet er klar over, at vurderingerne under ét vil blive højere end hidtil, men at stigningerne vil medføre en tilsvarende nedsættelse af boligskattesatserne i 2024.

 

Indtil da vil den gældende stigningsbegrænsningsregel i den kommunale ejendomsskattelov fortsat finde anvendelse, hvorfor grundskylden kun kan stige efter reglerne i lovens § 1, stk. 2.

 

Herudover gælder også en begrænsning af stigningen af ejendomsværdien, da denne er sikret med et stigningsloft ved aftalen med titlen ”Tryghed om boligbeskatningen”, der blev indgået i 2017.

 

Af denne grund vurderer Skatteministeriet ikke, at ejendoms- og grundværdierne vil stige mere, end hvad der maksimalt kan lade sig gøre efter stigningsbegrænsningsreglen som ovenfor omtalt. Læs mere om de almene ejendomsskatter og ”Tryghed om boligbeskatningen” her.

 

Skatteministeriet oplyser også, at forhandlingerne om boligskatteforliget forud for år 2024 vil tage særligt hensyn til almene boliger.

 

Oplysning om grundanvendelse

Skatteministeriet bemærker, at Skatteforvaltningen ikke selv af egen drift undersøger, hvorvidt en ejendom skal anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv. Da grundværdiansættelsen i den nye ejendomsvurderingslov ikke finder anvendelse på almene boliger, så er det vigtigt, at boligorganisationen gør Skatteforvaltningen opmærksom på dette. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med deklarationsprocessen.

 

Hvis boligorganisationen opfører byggeri i samarbejde med en privat part (den delegerede bygherremodel) skal boligorganisationen også oplyse skatteforvaltningen om, at en lokalplan indeholder bestemmelser om, at en del af en ejendom skal anvendes til alment boligbyggeri. Herefter vil Skatteforvaltningen skule tage hensyn til dette ved ansættelsen af den samlede grundværdi.

 

 

Med venlig hilsen


Bent Madsen / Caroline Simone Evers

Søger du bolig? - Klik her