0620 - Så er der åbent for indberetning til BL’s verdensmålsundersø-gelse - Vores Bidrag

Så er der åbent for indberetning til BL’s verdensmålsundersøgelse - Vores Bidrag

Fra den 1. marts til og med den 30. april kører årets udgave af Vores Bidrag.

 

Vores Bidrag er en årlig tilbagevendende undersøgelse, som følger udviklingen i de almene boligers bidrag til verdensmålene – som samlet branche og som enkelt organisation.

 

Læs mere på bl.dk og kom i gang med at indberette jeres bidrag.

 

Deadline for den digitale indberetning er den 30. april 2020.  

 

Når I besvarer spørgsmålene, kan I til efteråret hente jeres egen rapport og få overblik over, hvordan I bidrager til FN's verdensmål. Her kan I også se omfanget af jeres aktiviteter ift. resten af branchen – og rapporten vil belyse de områder, hvor I er mindre aktive. På den måde kan rapporten også anvendes som et redskab til inspiration og udvikling. 

 

Undersøgelsen består af to spørgeskemaer. Et til boligorganisationer og et til administrationsselskaber, som spørger ind til aktiviteter indenfor administration, drift, byggeri og socialt arbejde. De skal besvares af den administrative ledelse eller udvalgte medarbejdere i boligorganisationen eller administrationsselskabet.

 

Sidste år blev undersøgelsen besvaret af 103 boligorganisationer med tilsammen 245.000 boliger under sig. Det var en rigtig god deltagelsesprocent, som gav de deltagende organisationer gode eksponeringsmuligheder – og nationalt har vi også brugt den samlede rapport. Vi håber, at endnu flere boligorganisationer vil være med i år. Det vil øge mulighederne for at bruge undersøgelsen endnu mere offensivt.

 

Vi opfordrer derfor alle boligorganisationer til at deltage og ser frem til indberetningerne.

 

Spørgsmål kan rettes til Liv Jørgensen: mail liv@bl.dk / tlf. 3376 2069 eller Kristine Vasiljeva: mail kva@bl.dk / tlf. 3376 2078

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen, Kristine Vasiljeva og Liv Jørgensen

 

Søger du bolig? - Klik her