8720 - Udvidelse af skærpede smitteforebyggende tiltag til hele landet

Udvidelse af skærpede smitteforebyggende tiltag til hele landet

De skærpede smitteforebyggende tiltag for at nedbringe coronasmitte udvides nu til alle kommuner og omfatter således hele landet.

Den 9. december 2020 trådte en række skærpede tiltag og restriktioner i 38 kommuner i kraft. Regeringen besluttede den 10. december at udvide den geografiske afgrænsning af skærpede tiltag med yderligere 31 kommuner. De skærpede tiltag er nu udvidet til samtlige kommuner i landet.

De skærpede tiltag er omtalt i BL Informerer nr. 8220 og nr. 8520 – og omhandler detailhandlen, skole og uddannelse, arbejdspladser, kultur-, fritids-, idræts- og foreningsaktiviteter, nedlukning af restauranter, intensiveret testindsats, opfordring til unge om at blive testet, styrket smitteopsporing og isolationsindsats samt styrket politimæssig kontrolindsats.

De skærpede tiltag for de resterede 29 kommuner gælder fra onsdag den 16. december 2020 kl. 16.00.

De skærpede tiltag gælder for samtlige kommuner – indtil videre - til og med 3. januar 2021.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt pressemeddelelse og pjecen ”Udvidelse af skærpede tiltag i hele landet”.

Der gælder desuden fortsat en række andre tiltag i hele landet, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt, forsamlingsforbud, krav og opfordringer om brug af mundbind og visir. Disse tiltag gælder til og med 28. februar 2021.

Alle tidligere udgivne BL informerer om coronasituationen og svar på spørgsmål herom er samlet på BL’s corona-site.


Med venlig hilsen


Bent Madsen / Sanne Steen Petersen

Oprettelse: 16.12.2020 | Sidst opdateret: 07.01.2021

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her