8520 - Skærpede smitteforebyggende tiltag for yderligere 31 kommuner

Skærpede smitteforebyggende tiltag for yderligere 31 kommuner

Den 9. december 2020 trådte en række skærpede tiltag og restriktioner i 38 kommuner i kraft – som omtalt i BL Informerer nr. 8220. Regeringen besluttede den 10. december at udvide den geografiske afgrænsning af skærpede tiltag med yderligere 31 kommuner, så i alt 69 kommuner er omfattet.

De skærpede tiltag omfatter således følgende dele af Danmark:

  • Region Hovedstaden (Bornholms Kommune undtaget)
  • Hele Region Sjælland
  • Hele Region Midtjylland
  • Vejle, Fredericia, Middelfart, Odense og Aalborg kommuner


Det er tilladt at krydse kommunegrænserne, men myndighederne opfordrer til, at man som borger tager særlige forholdsregler, hvis man har bopæl i en af de berørte kommuner og vælger at bevæge sig uden for de kommuner og regioner, hvor de skærpede tiltag og restriktioner er gældende. Man skal således ”tage sine restriktioner med sig”, hvis man forlader sin kommune.

De skærpede tiltag gælder i de 31 nye kommuner fra den 11. december 2020 kl. 16.00.

De skærpede tiltag i de nu 69 kommuner gælder til og med 3. januar 2021.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt pressemeddelelse og pjecen ”Udvidelse af skærpede tiltag i flere dele af Danmark”.

Der gælder fortsat en række nationale tiltag i hele landet, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt, forsamlingsforbud, krav og opfordringer om brug af mundbind og visir, og at serveringssteder skal lukke kl. 22.00.

De samlede nationale tiltag gælder til og med 28. februar 2021.


Med venlig hilsen

Bent Madsen / Sanne Steen Petersen

 

 

 

 

Oprettelse: 11.12.2020 | Sidst opdateret: 07.01.2021

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her