7720 - Yderligere lempelser af lokale tiltag i kommuner i Nordjylland

Yderligere lempelser af lokale tiltag i kommuner i Nordjylland

Den 5. november blev der iværksat lokale tiltag for at reducere smitteudvikling i Nordjylland som omtalt i BL Informerer nr. 7420. Der blev bl.a. iværksat tiltag omkring færden ind og ud af 7 kommuner og restriktioner for skole, børneinstitutioner, kollektiv trafik, kulturliv mv. i de berørte kommuner.

Myndighederne indførte mandag den 16. november 2020 mindre lempelse af restriktionerne inden for de syv kommuner i relation til den geografiske mobilitet, kollektiv trafik og på skoleområde – som omtalt i BL Informerer nr. 7620 - og der er nu yderligere lempelser.

Der er således ikke længere opfordringer omkring den geografiske mobilitet – og fra i dag gælder desuden disse lempelser:

  • åbning af kollektiv trafik
  • åbning af kultur- og fritidsliv
  • muligheder for forsamlinger
  • åbning af restauranter, barer mv.

For videregående uddannelser, dagtilbud, grundskoler, kost- og efterskoler samt for ungdoms- og voksenuddannelser ophæves de særlige tiltag i de syv kommuner fra mandag den 23. november.

Det betyder, at der igen kan afholdes møder i beboerdemokratiet, åbnes for beboercafeer, afholdes beboeraktiviteter mv. i overensstemmelse med de restriktioner og regler om forsamlingsforbud, der gælder for resten af landet.

Boligorganisationer i de berørte kommuner opfordres således heller ikke længere til at hjemsende alle ansatte, der kan varetage deres funktion hjemmefra – og heller ikke længere til at sende alle ansatte med bopæl i de pågældende kommuner, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. Opfordringerne på nationalt niveau til offentlige og private arbejdsgivere om at sikre, at ansatte arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdet, gælder fortsat.

Det er også igen muligt at være op til 500 personer til stede ved arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor kunder, besøgende eller deltagere i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, bane eller lignende siddende arrangementer.

Det er også igen muligt at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år – og at være op til 50 personer til stede ved aktiviteter for socialt udsatte børn og unge op til 21 år.

Beboere i de berørte kommuner opfordres dog forsat til at omgås færrest mulige personer.

Det fulde overblik over lempelserne og de fortsat gældende lokale tiltag og restriktioner findes i pressemeddelelse og faktaark på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside.


Med venlig hilsen

Bent Madsen / Sanne Steen Petersen

Oprettelse: 20.11.2020 | Sidst opdateret: 24.11.2020

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her