7520 - Stor interesse for pulje til bekæmpelse af ensomhed

Stor interesse for pulje til bekæmpelse af ensomhed

Et bredt flertal af Folketingets partier fordelte fredag den 6. november 50 millioner kroner til en indsats imod ensomhed under covid-19-pandemien. Pengene skal gå til at skabe nye fællesskaber for ensomme unge, voksne og ældre og til at få selvisolerede ud af ensomhed og ind i fællesskaber. Hele aftalen kan læses her.

15 af de 50 millioner går til de almene boliger i Danmark. Midlerne skal kanaliseres via BL ud til en lang række boligområder, hvor de skal anvendes til at sætte gang i indsatser mod ensomhed og selvisolation blandt beboerne. Arbejdet skal startes hurtigt og skal ske i samarbejde med det lokale kultur- og foreningsliv.

BL har oplevet en stor interesse for midlerne fra både medlemmer og samarbejdspartnere i forenings- og kulturlivet, og det sætter vi stor pris på. Det vidner om, at der med midlerne er ramt både et behov og et udbredt ønske om at gøre en forskel for de almene beboere, der har brug for en håndsrækning i en svær tid.

BL er i tæt dialog med Kulturministeriet om den endelige udmøntning af midlerne. På bl.dk, Fagbladet Boligens nyhedsbrev og LinkedIn, vil der løbende kommunikeres nyt om processen for ansøgning.

 

Med venlig hilsen

 

Bent Madsen /  Rikke Lønne

 

Oprettelse: 13.11.2020 | Sidst opdateret: 24.11.2020

Sideansvarlig: Bent Madsen

Søger du bolig? - Klik her