3119 - Ændring af udlejningsbekendtgørelsens regler vedrørende oprykningsventelisten

Ændring af udlejningsbekendtgørelsens regler vedrørende oprykningsventelisten

Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. er blevet ændret ved bekendtgørelse nr. 519 af 30. april 2019, for så vidt angår reglerne om ledige almene boliger, der tilbydes lejere på oprykningsventelisten.

 

De nye regler træder i kraft den 1. juli 2019.

 

BL har i tidligere udsendte BL Informerer nr. 1919 orienteret om ændringerne, men da ændringerne har affødt en række spørgsmål, vil BL efter drøftelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen præcisere følgende:

 

  • Efter ændringerne af udlejningsbekendtgørelsens § 7 er udgangspunktet, at ud af de ledige almene familieboliger skal kun hver anden tilbydes lejere på oprykningsventelisten. Dette kan – ligesom i dag – fraviges, hvis der er indgået en fleksibel udlejningsaftale, der helt eller delvist tilsidesætter oprykningsventelisten, jf. udlejningsbekendtgørelsens § 1, stk. 7. Dette kan være tilfældet i situationer, hvor boligerne udlejes af boligorganisationen efter særlige udlejningskriterier, der er fastsat efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, jf. § 60 i lov om almene boliger, hvorefter udlejningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2 samt §§ 4 – 10 dermed kan fraviges.
  • Det fremgår af vejledningen til udlejningsbekendtgørelsen fra 1996, hvordan man som boligorganisation tæller, når boligerne skal udlejes efter kommunal anvisning, oprykningsventeliste og fleksibel udlejning:

 

”Er alle eller flere af boligorganisationens afdelinger omfattet af anvisningsretten, forudsættes de boliger, der er omfattet af anvisningsretten, dog udtaget afdelingsvis, således at det er hver fjerde ledige bolig i hver enkelt afdeling – og ikke i boligorganisationens afdelinger som helhed – der tilbydes til kommunal anvisning.”

 

Denne praksis vedrørende optælling på afdelingsniveau i forhold til boliger, der tilbydes til kommunal anvisning, er stadig gældende – og således også i forhold til de nye regler omkring oprykningsventelisten.

 

 

Men venlig hilsen

 

Bent Madsen/Sanne Steen Petersen

Søger du bolig? - Klik her