2719 - Tilbuddene fra Dansk Erhverv – erhvervsjuridisk rådgivning

Tilbuddene fra Dansk Erhverv – erhvervsjuridisk rådgivning

Vi er blevet medlem af Dansk Erhverv fra 1. januar 2019, og der er udsendt BL Informerer og afholdt informationsmøder herom over hele landet. Vi opfordrer alle boligorganisationer til at benytte de mange tilbud, som Dansk Erhverv har som arbejdsgiverorganisation.

 

Mange har tilmeldt sig nogle af Dansk Erhvervs nyhedsbreve, kurser samt netværk for forskellige personalegrupper, men det er fortsat for få i forhold til sektorens størrelse. Derfor vil vi i den kommende tid udsende en række BL Informerer, der nærmere fokuserer på ydelser fra Dansk Erhverv, som boligorganisationerne kan benytte sig af.

 

Disse BL Informerer vil have samme indledning og vil afsluttes af en opfordring til at tilmelde sig nyhedsbreve m.v. i Dansk Erhverv. Mange vil allerede have gjort det, og vi beder om, at man bærer over med gentagelserne. For alle vil der imidlertid i hvert BL Informerer være ny information om de særlige tilbud hos Dansk Erhverv.

 

Erhvervsjuridisk rådgivning

Dansk Erhverv tilbyder erhvervsjuridisk rådgivning og sparring.

Dette er om emner som:

  • Køberet
  • Konkurrenceret
  • Markedsføring
  • Kontraksret
  • Erhvervslejeret
  • GDPR

 

BL og Dansk Erhverv har også på det juridiske område en meget tæt dialog og brug af de juridiske kompetencer i Dansk Erhverv kan også ske ved en henvendelse til BL’s juridiske funktion, ligesom henvendelser til Dansk Erhverv også kan blive besvaret m.v. via BL.

 

Både generelt og i konkrete sager kan Dansk Erhverv rådgive boligselskaberne over telefonen, udarbejde notater når det er nødvendigt og/eller gå ind i konkrete sager og følge dem til dørs.

Dansk Erhverv bistand til boligselskaberne er indeholdt i medlemskabet gennem BL.

 

Tilmelding til nyhedsbreve, kurser m.v.
Tilmelding til nyhedsbreve og kurser gøres enkelt ved at gå ind på https://www.danskerhverv.dk/din-profil/brugeroprettelse/ og foretag en oprettelse.

Ønsker boligorganisationer at foretage en central oprettelse af brugere i Dansk Erhverv, herunder sikre relevante medarbejdere modtager nyhedsbreve, så kan det ske ved at skrive til medlem@danskerhverv.dk og bede om rettigheder til centralt at oprette medarbejdere.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Sanne Steen Petersen

Søger du bolig? - Klik her