4316 - Ny lov om e-cigaretter

En ny lov fremsat af Sundheds- og Ældreministeriet gældende fra juni 2016 er blevet vedtaget af Folketinget.

 

Loven regulerer en række problemstillinger angående e-cigaretter, herunder forpligtelser for producenter og importører, mærkning og markedsføring. Udover dette er anvendelse af e-cigaretter ifølge loven ikke tilladt i f.eks. børneinstitutioner, skoler, dagplejehjem, kollektive transportmidler og i taxaer.

 

For boligorganisationerne betyder det, at man som arbejdsgiver har pligt til at udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af brugen af e-cigaretter.

 

I forhold til medarbejdere kan dette gøres i forlængelse af den eksisterende rygepolitik og/eller på boligorganisationens intranet.

 

I forhold til kunder kan oplysninger om e-cigaretter formidles på organisationens hjemmeside og/eller i receptionen – enten ved skiltning i receptionen/modtagelsen og/eller ved information fra ansatte i receptionen.

 

Den nye lov om e-cigaretter følger et EU-direktiv, men loven går ikke videre end direktivet, hvilket bl.a. skyldes, at regeringen har ønsket at gøre arbejdsgiverens omkostninger så få som mulige ved implementering af loven.


 

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Lars Schmidt

Søger du bolig? - Klik her