3115 - Forvaltningskonference 2015 - Ny målestok for ledelse, effektivitet, tryghed

Forvaltningskonferencen afholdes i år den 18. og 19. august 2015 på Hotel Nyborg Strand.

 

Vi vil undersøge, om vi er tilstrækkeligt effektive i vores egen forståelse, og om vi er det i andres. Vi vil måle på konkrete præstationer, og I vil blive udfordret på de resultater, I har opnået. I får lov at forsvare jer og ”skyde” på kollegernes resultater.

 

I år lægger vi op til en lidt anderledes Forvaltningskonference, hvor også de mange deltagere kommer i spil. Vi går i ”infight” med nogle af jeres afdelinger og afprøver, om resultaterne kan ”slå” andre lignende afdelinger i samme vægtklasse.

 

”Kampene” vil blive styret af Silke Bock, der er partner i Zetland – www.zetland.dk. Silke vil både udfordre os og gøre os klogere undervejs.

 

Vi vil også udfordre den almene forretningsmodel og stille skarpt på, hvordan vi vurderer effektivitet og successer.

 

Vi sætter fokus på en boligadministration, hvor klare mål er transformeret til bundlinje. På en stor kommunal forvaltning, hvor der bliver målt mere på tilfredshed og egen indflydelse end på leverede mængder. Og endelig også på en af de nye giganter, nemlig AirBnb, som redegør for deres syn på kunder/producenter og effektivitet.

 

For de hardcore administratorer har vi selvfølgelig en række korte workshops med tilbud om specialviden.

 

Emnet for onsdagen er tryghed, som politisk ofte fylder rigtig meget. Vi har inviteret tidligere PET-chef Jacob Scharf til at komme med sit bud på, hvad der skaber tryghed, og han vil også fortælle om dugfriske resultater af en undersøgelse, som firmaet CERTA Intelligence & Security netop har gennemført i almene boligområder. Herefter vil Magnus Ranstorp, der er særlig rådgiver for Københavns Kommune om radikalisering, fortælle om fup og fakta omkring radikalisering.

 

Vi forventer, at der både er ledelsesmæssig, faglig og inspirerende værdi at tage med hjem fra Forvaltningskonferencen.

 

Program med tidsangivelser og anden praktik kommer i starten af august 2015.

 

Forvaltningskonferencen er forbeholdt direktører, forretningsførere og andre med lignende administrative ledelsesfunktioner. Boligorganisationer med mindre end 4000 lejemål i administration kan kun påregne at deltage med én deltager på konferencen.

 

Tilmelding kan ske via elektronisk tilmelding eller pr. mail til Ann Daugbjerg Olsen, ado@bl.dk senest onsdag den 5. august 2015. Tilmeldingen er bindende. Ved tilmelding via mail bedes følgende oplyst: boligorganisation, navn, stilling og e-mailadresse.

 

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen                  /                     Niels Sørensen

Søger du bolig? - Klik her