6115 - Udsættelser og politiarbejde

Der har i den senere tid være fokus på udsættelser og politisamarbejde i pressen. Som opfølgning på en række artikler vil Politiken i uge 47 iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt landets boligorganisationer om praksis for brug af reglerne om udveksling af oplysninger med politiet og med andre boligorganisationer i et boligområde.

 

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med BL, og vi opfordrer alle medlemmer til at besvare spørgeskemaet, når det kommer.

 

Siden 1. januar 2014 har der været hjemmel i almenboliglovens § 63 d til, at politiet kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til almene boligorganisationer, når videregivelse er nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.

 

I tilknytning hertil har der i § 63 e været mulighed for, at boligorganisationer, som har boliger i samme boligområde, hvor der er en tryghedsskabende indsats, kan videregive visse oplysninger om lejere, som har fået opsagt eller ophævet deres lejemål pga. grove husordensovertrædelser o. lign., til hinanden – og bruge oplysningerne til at afvise en person inden for en to-årig periode.

 

Formålet med reglerne er at give boligorganisationerne bedre mulighed for at skride ind overfor lejere, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige beboere.

 

Se nærmere om ordningerne i de udførlige bemærkninger til lovforslaget L 45 2013.

 

Ændringen kan ses i forlængelse af L 1611 2010 hvor der i almenlejelovens § 107, stk. 3, blev åbnet adgang til, at fogedretten i videre omfang end tidligere i forbindelse med udsættelsesforretninger kan tillade anden bevisførelse end dokumentbevis og partsforklaring. Det ser dog ud til, at det i praksis kun er få af denne type sager, fogedretterne anser for egnede til behandling ved fogedretten – og som derfor i stedet skal føres ved boligretten.

 

I vores udsatte boligområder har vi i tæt samarbejde med politiet en omfattende kriminalitetsforebyggende indsats, som har formået at mindske antallet af unge kriminelle. Indsatserne består bl.a. af mentorordninger, klubber og væresteder, fritidsaktiviteter og opsøgende gadeplansarbejde. Indsatserne er kendetegnet ved at være helhedsorienterede, hvor man hjælper de unge med både skole-, fritids- og familieliv. Samtidig er indsatserne ofte håndholdte, hvor den enkelte unge støttes intensivt for at komme på rette spor.

 

Der er dog også situationer, hvor hensynet til fællesskabet betyder, at bl.a. grove overtrædelser af god skik og orden gør det nødvendigt at opsige eller ophæve et lejemål og udsætte lejeren.

 

Derfor er det efter BL’s opfattelse fornuftigt at bruge reglerne fra 2014 til at indgå aftale med politiet om videregivelse af domme og til at indgå samarbejde mellem boligorganisationer i samme boligområde.

 

I den forbindelse vil vi pege på følgende:

  1. De nye regler giver mulighed for mere effektive processer i forbindelse med en udsættelsessag, men betingelserne for opsigelse og ophævelse er ikke ændret.

  2. Kriminalitet er ikke i sig selv en grund til opsigelse/ophævelse – lejerens kriminelle handling skal være rettet mod boligområdet, og skal være af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.

  3. Det betyder, at det altid er en konkret vurdering, om det af hensyn til fællesskabet er påkrævet, at en dom bør føre til ophævelse af lejemålet.

  4. Er der tale om adfærd, der nok er til gene for ejendommen eller dens beboere, men ikke så grov, at ophævelse af lejemålet kan ske, indeholder almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3, mulighed for, at lejemålet i stedet opsiges.

  5. Den konkrete vurdering kan også føre til, at der gives en betinget opsigelse af lejemålet eller en advarsel, jf. almenlejelovens §§ 81 og 82.

  6. Bortset fra særligt grove tilfælde forudsætter de nævnte sanktioner en forudgående skriftlig påmindelse.

  7. Inden der skrides til opsigelse eller ophævelse af lejemålet, bør det overvejes, om der i samarbejde med kommune, politi eller andre myndigheder kan iværksættes en dialog eller forebyggende indsats.

  8. Indgås der samarbejde med politi og/eller anden boligorganisation i området om udveksling af oplysninger, bør den enkelte boligorganisation udarbejde en forretningsgang for brugen af ordningen.

 

Vi kan desuden henvise til, at udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg den 28. oktober 2015 har udsendt et brev til en række boligorganisationer, med et notat om reaktionsmuligheder over for uroskabende beboere, samt en rapport om tryghed og adfærd i udsatte områder, hvis primære formål var at afdække, hvordan boligorganisationer og myndigheder håndterer klager og anmeldelser vedrørende chikane og problemskabende adfærd.

 

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen  / Birgitte Fæster

 

Søger du bolig? - Klik her