4714 - Status på solcellelovgivningen

I sommeren 2013 vedtog Folketinget L199 og L211 om støtte til solcelleanlæg i almene boliger med det formål at skabe ligestilling mellem ejere og lejere. Der er imidlertid i kølvandet på denne lovgivning opstået en række konkrete udfordringer, som endnu ikke er afklarede, og som potentielt har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg.

 

1. Hoved-/bimålerproblematik

L221 har ikke taget højde for at gøre det muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget til fællesformål og lejerens forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation (den såkaldte kollektive model).

 

Problem:

Der har i praksis vist sig betydelige udfordringer, når boligforeninger med mere end én bygning ønsker at etablere kollektiv afregning, hvis der mellem bygningerne er kollektivt elnet (net ejet af netselskaberne). Efter gældende regler kan eksisterende afregningsmålere ikke erstattes af en ny hovedmåler, hvis de er forbundet via et kollektivt elnet.

 

I tilfælde, hvor bygninger i en boligafdeling er forbundet af kollektivt elnet, vil der derfor stilles krav om, at anlægget opsplittes i flere enheder, så det kollektive elnet ikke inddrages. Det kan fordyre solcelleprojekter og komplicere administrationen, idet udgiften til solcelleanlæg typisk vil påhvile alle beboere i en boligafdeling, mens fordelen bliver skævt fordelt, hvis solcellernes produktion ikke kan nettoafregnes samlet for hele boligafdelingen.

 

Status:

BL har udarbejdet to løsningsmodeller på problemet, som har været drøftet med Energistyrelsen. Modellerne blev primo oktober forelagt Energiforligskredsen. Efterfølgende har Energistyrelsen og Skatteministeriet drøftet BL´s løsningsmodeller. Energistyrelsen har nu besluttet, at arbejde konstruktivt videre med BL´s model for virtuel afregning.

 

Modellen vil markant reducere behovet for opsplitninger af solcelleanlæg, når der ønskes nettoafregning på tværs af bygninger, som er forbundet af kollektivt elnet. Samtidig forudsætter modellen, at der skal være én forbruger, hvilket indebærer, at boligafdelingen (og dermed boligadministrationen) overtager kundeforholdet til elleverandør og netvirksomhed. Der forventes politisk afklaring af modellen primo 2015. Herefter skal der fremsættes nyt lovforslag, da modellen forudsætter lovændringer.

 

Hvis den virtuelle model indføres, kan der således foretages nettoafregning for både fællesstrøm og individuel strøm for boligafdelingen under eet. Samtidig har den enkelte beboer foresat frit elvalg.

 

Implementeres denne model, så kan der sikres en forsvarlig økonomi i solanlæg også selvom 20 MW puljen lader vente på sig.

 

2. 20 MW pulje for forhøjet støtte til salg til nettet

Problem:

Regeringen har begrænset adgangen til opførelse af solcelleanlæg med særligt forhøjet tilskud dvs. en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på 130 øre/kWh i 10 år til 20 MW årligt (145 øre/kWh for fællesanlæg). Den forhøjede støttesats aftrappes med 14 øre om året i perioden 2014-18.

 

Den normale afregningssats ved salg til nettet er 60 øre/kWh i 10 år, som altså gælder, hvis anlægget ikke modtager støtte efter 20 MW-puljen.

 

Status:

20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EU-Kommissionens godkendelse foreligger. EU-Kommissionen er stadig i gang med at oplyse statsstøttesagen om den forhøjede støtte til solceller. Energistyrelsen forventer først, at puljerne fra 2013 og 2014 udmøntes sammen med 2015-puljen, hvor der således forventes en pulje på 60 MW.

 

3. Rådighedsbetaling

Problem:

Der er på det seneste set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedstarif på 13 øre/kWh for solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at forlænge tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med ca. 20 pct.

 

Status:

BL vil forsøge at rejse en klagesag, når netselskaberne indfører rådighedstariffen i praksis. Dette vil evt. ske i samarbejde med en boligorganisation, da BL næppe er klageberettiget.

 


Med venlig hilsen

Bent Madsen / Frans Clemmesen

Søger du bolig? - Klik her