3713 - Invitation og program til workshop for udstilling på Almene Boligdage 2014

Fredag d. 30. august 2013, fra kl. 13 til 16, inviterer BL alle interesserede boligorganisationer til opstarts-workshop i Bella Center (jf. BL Informerer 3313 fra 2. juli 2013). Workshoppen omhandler specifikt boligorganisationernes udstillingsbidrag på næste års Almene Boligdage. (Information om de kommercielle messestande vil blive sendt ud i løbet af efteråret 2013).

 

På workshoppen får du praktiske informationer og mulighed for at stille spørgsmål vedr. afholdelse af udstillingen, du møder kontaktpersonerne fra BL og Bella Center, og erfaringerne fra udstillingen på Almene Boligdage 2011 vil blive drøftet.  Endelig giver udstillingsekspert Karin Gottlieb et oplæg med viden og ideer om gode og inddragende udstillinger som inspiration til boligorganisationernes videre arbejde med udstillingen.

 

Vi beder om, at tilmelding til workshoppen senest sker d. 26. august til: kje@bl.dk

 

Program for workshop d. 30.8.2013, kl. 13-16 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S:

1. Velkommen
BL og Bella Center byder velkommen og gennemgår dagens forløb.

2. Præsentationsrunde
Navnerunde hvor alle deltagere præsenterer sig selv.

3. Almene Boligdage 2014 helt konkret
Vi skal tale om tidsplaner, den konkrete organisering af udstillingen og diverse praktisk info.

4. Evaluering og erfaringsopsamling Almene Boligdage 2011
BL fremlægger resultaterne af evalueringen af Almene Boligdage 2011 + kommentarer fra workshopdeltagerne.

5. Rundvisning i Bella Center
Vi får en rundvisning i Bella Center for at få en fornemmelse af faciliteterne.

6. Oplæg ved Karin Gottlieb: Hvordan laver man en fængende og inddragende udstilling
Karin Gottlieb er ekstern lektor i performancedesign ved Roskilde Universitets Center og udstillingsprojektleder på Dansk Arkitekturcenter. Karin underviser i og arbejder med at lave gode og inddragende udstillinger og arrangementer. Karin vil give os en række helt konkrete ideer til, hvordan man kan gøre sin udstilling til en publikumssucces.

7. Idéudvikling
Her skal vi arbejde lidt videre med jeres konkrete ideer til jeres bidrag til Almene Boligdage 2014. Test din ide og få gode ideer til, hvordan den kan blive endnu bedre.

8. Opsamling

9. Tak for i dag

 

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Dorte Hjerrild

Søger du bolig? - Klik her