1813 - Lovforslag L 114 er vedtaget

Folketinget har vedtaget lovforslag L 114. Lovforslaget er blevet vedtaget med nogle ændringer, og forslaget er herunder blevet delt i tre forslag med forskellig politisk tilslutning. De vedtagne lovændringer har numrene 271, 272 og 273 af 19. marts 2013.

 

Ministeriet har udsendt en orientering om ændringerne.



Ændringerne træder i kraft den 1. april 2013 og omfatter følgende:

  1. Tidlig underretning til kommunen, når der sendes 1. rykker til visse lejere
  2. Midlertidig genhusning
  3. Ændring af 2 pct.-reglen
  4. Ophævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføres efter den individuelle råderet
  5. Forenkling af processen for udbetaling af ungdomsboligbidrag
  6. Dispositionsfondens dækning ved fraflytningstab
  7. Kommunens og regionens forpligtelser til i visse situationer at yde et beløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger
  8. Konvertering af renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden

 

Vi henviser nærmere til ministeriets orientering, og vi kan tilføje følgende:

Ad pkt. 1. Tidlig underretning til kommunen ved 1. rykker

Boligorganisationerne skal fremover underrette kommunen, når der sendes påkrav til en lejer, som har fået boligen anvist af kommunen, og som kommer i huslejerestance inden for det første år. Når kommunen modtager underretningen, skal kommunen indkalde lejeren til et møde, som skal finde sted inden udløbet af påkravsfristen.

 

Mange boligsøgende betaler deres restance efter første rykker. Det er forudsat, at kommunerne af egen drift formulerer brevet til lejeren på en måde, så det står klart for lejeren, at denne kan se bort fra brevet, hvis restancen betales.

 

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at invitationen til at deltage i mødet i kommunen alene er et tilbud, og at lejeren ikke er forpligtet til at deltage i mødet.

 

Ad pkt. 2. Midlertidig genhusning

I den almene lejelov findes regler om permanent genhusning ved ombygning, men der har hidtil manglet udtrykkelige regler om midlertidig genhusning. I mangel af udtrykkelige regler har der udviklet sig en praksis for midlertidig genhusning, som nu lovfæstes.

 

De nye regler betyder, at lejer og udlejer som udgangspunkt kan aftale, om genhusning skal være permanent eller midlertidig. Kan lejer og udlejer blive enige, kan de frit vælge mellem permanent eller midlertidig genhusning, uanset hvor længe genhusningen varer. Udlejer må i forbindelse med drøftelserne med lejeren oplyse, hvor lang tid ombygningsperioden forventes at vare, så lejeren får et rimeligt grundlag for beslutningen.

 

Kan de ikke blive enige, har udlejer ret til – under hensyntagen til afdelingens økonomi m.v. – at beslutte, om lejeren skal genhuses permanent eller midlertidigt.

 

Hvis ombygningen forventes at vare mere end 12 måneder, har lejeren dog ret til at kræve permanent genhusning. Hvis en ombygning, som forventes at vare f.eks. 8 måneder, ikke bliver færdig efter 12 måneder, har lejeren ret til at vælge mellem at blive boende permanent i den midlertidige erstatningsbolig, at flytte til en permanent erstatningsbolig eller at fortsætte den midlertidige genhusning.

 

Hvis lejeren vælger at flytte til en permanent erstatningsbolig, skal den opfylde de gældende krav hertil.

 

En midlertidig genhusningsbolig skal være ”passende”, dvs. rimelig i forhold til størrelsen af den konkrete husstand, varigheden af ombygningsperioden m.v. Boligen skal som udgangspunkt ligge i kommunen. En erstatningsbolig behøver ikke at være en egentlig bolig. Det kan også være f.eks. et hotelværelse eller en barak, hvis der er tale om ombygninger af kort varighed.

 

Lejeren får ikke lejerstatus i den midlertidige erstatningsbolig. Det indebærer, at lejeren ikke får beboerdemokratisk indflydelse i genhusningsafdelingen.

 

Lejeren har ret til at få dækket rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Der bliver således typisk tale om 2 x flytteudgifter. Lejere, som selv skaffer sig midlertidigt husly, f.eks. ved at bo i sommerhus eller hos familie, har også ret til at få dækket rimelige og dokumenterede udgifter dertil, f.eks. udgifter til flytningerne og opmagasinering.

 

Hvis lejeren genhuses i en bolig, som har en lavere leje end den fraflyttede bolig, skal lejeren kun betale den lavere leje. Lejeren skal betale for forbrug, f.eks. varme, i erstatningsboligen.

 

Ad pkt. 4. Skillevægsarbejder

Reglerne for skillevægsarbejder forenkles, så skillevægsarbejder, der foretages efter den individuelle råderet, kan foretages uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Dette skal ses i sammenhæng med ophævelsen af kravet om anmeldelse eller tilladelse af skillevægsarbejder efter bygningsreglementet, som trådte i kraft 1. januar 2013.

 

Ad pkt. 6. Dispositionsfondens dækning ved fraflytningstab

Efter lovforslaget skal fraflytningstab i et vist omfang dækkes af dispositionsfonden. De nærmere regler er fastsat ved en ændring af driftsbekendtgørelsen, der netop er blevet underskrevet af ministeren.

 

 

Bent Madsen / Birgitte Fæster

 

 

Søger du bolig? - Klik her