5513 - Ønsker jeres boligorganisation en stand på Almene Boligdage 2014?

Som du sikkert ved, afholdes Almene Boligdage i 2014 under overskriften: HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? og i lighed med Almene Boligdage i 2011 tilbyder vi vores medlemmer at købe en stand til en reduceret medlemspris!

Medlemspris for en 6 m2 stand er 15.000 kr. excl. moms og sælges efter først til mølle princippet!

MESSEN

På Almene Boligdage 2014 har boligorganisationerne og eksterne leverandører mulighed for at fremvise innovative løsningsforslag og spændende boliger, der kan give de besøgende et indblik i, hvad der foregår i jeres organisation, og hvad I kan tilbyde jeres beboere.

UDSTILLING, AKTIVITETER OG GRATIS ADGANG

Messen på Almene Boligdage 2014 bliver integreret i en stor boligudstilling, der sætter fokus på arkitektoniske eksperimenter, bæredygtige løsninger og socialt engagement. På udstillingen vil de besøgende opleve spændende løsninger inden for energi og teknik, byrum, urban gardening, fremtidssikrede og trygge boliger, social innovation og meget andet. Endvidere vil udstillings- og messeområdet udgøre rammen for en række events, underholdningsindslag samt spændende aktiviteter for børn og voksne. Som noget nyt vil der være gratis adgang for offentligheden til messen og udstilling på Almene Boligdage 2014.

OM ALMENE BOLIGDAGE 2014

Den 5. og 6. september 2014 afholdes Almene Boligdage 2014 i Bella Center. Almene Boligdage er en kæmpe begivenhed, der afholdes hvert tredje år med flere tusinde deltagere og er arrangeret af BL - Danmarks Almene Boliger. Almene Boligdage er ubetinget Danmarks største konference, messe og mødested for landets 650 almene boligorganisationer og deres beslutningstagere.

Såfremt du er interesseret i en stand så kontakt Jeanette Daniel og aftal standstørrelse og evt. ønsker på telefon 3376 2033 eller mail: jda@bl.dk.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Dorte Hjerrild

Søger du bolig? - Klik her