1612 - Ny regel i ferieloven om erstatningsferie ved sygdom med ikrafttræden fra den 1. maj 2012

Det har hidtil været således, at hvis en lønmodtager blev syg inden feriestart, har vedkommende ret til erstatningsferie for alle de respektive sygedage, og denne regel gælder stadig.

Men fra 1. maj har medarbejdere ret til at få erstattet ferie, hvis sygdom indtræffer i selve ferien.

Ændringen sker på baggrund af en EU-dom i september 2009, hvor en spansk lastbilchauffør mente sig berettiget til at få erstattet tabte feriedage grundet sygdom, hvilket domstolen gav ham medhold i. Det følger af EU-direktivet om arbejdstidsregler, hvorunder ferieregler er indplaceret, at disse - modsat en række andre bestemmelser i direktivet - ikke kan fraviges af medlemsstaterne.

Dette betyder, at den danske ferielov for at følge EU-dommen efterfølgende er blevet ændret vedrørende sygdom under ferie med virkning fra 1. maj 2012.

Imidlertid indeholder det nye danske regelsæt, som nu er blevet implementeret i ferieloven og vedtaget af Folketinget, en række betingelser/forbehold i forhold til om medarbejderen kan opnå erstatningsferie.

Karensperiode:
Der er en karensperiode på 5 dage (nedsættes forholdsmæssigt ved ret til mindre en 25 dages betalt ferie). Det vil sige, at medarbejderen har først ret til erstatningsferie efter 5 sygedage pr. ferieår.

Hvis en medarbejder er syg i 3 dage i sin sommerferie, giver det ingen erstatningsferie. Hvis medarbejderen herefter er syg i 4 dage under ferie i samme ferieår, medfører det 2 erstatningsferiedage.

Lægelig dokumentation:
Det er en forudsætning for erstatningsferie, at lønmodtageren dokumenterer sygdommen over for arbejdsgiveren, og der skal være lægelig dokumentation fra 1. sygedag.

Medarbejderen skal som udgangspunkt betale og fremvise lægelig dokumentation til arbejdsgiveren, og lægelig dokumentation kan efter de gældende regler være friattest eller anden betryggende lægelig dokumentation for sygdommen, som f.eks. en journaludskrift eller lignende.

Hvis medarbejderen befinder sig i udlandet, skal medarbejderen få en erklæring fra en læge i det pågældende land, der som minimum skal indeholde tilsvarende betryggende dokumentation for sygdommen.

Meddelelse om sygdom:
Medarbejderen skal give meddelelse om sygdommen efter de sædvanlige regler om sygemelding i boligorganisationen - og dette gælder også, hvis man opholder sig udlandet.

Sygedage tæller først med i karensperioden fra og med dagen for meddelelsen. Det vil sige, at når en medarbejder først melder sig syg på 4. sygedagen, skal der gå endnu 4 sygedage, før medarbejderen har ret til erstatningsferie (eller forholdsmæssigt mindre ved ret til mindre end 25 betalte feriedage).

Der er ved helt særlige omstændigheder ikke krav om meddelelse om sygdom på 1. sygedag, hvis medarbejderen ikke er i stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren grundet alvorlige ulykker, svær tilskadekomst eller lignende. I disse tilfælde vil medarbejderne fortsat have ret til erstatningsferie fra sygdommens 6. dag.

Raskmelding:
Hvis medarbejderen melder sig rask, er udgangspunktet, at denne møder på arbejde igen, men denne kan dog vælge at afholde resten af den planlagte ferie i forlængelse af raskmeldingen, men dette skal meddeles arbejdsgiveren ved raskmeldingen.

Hvis medarbejderen har været syg under ansættelsen hos en tidligere arbejdsgiver, skal sygdommen tilsvarende dokumenteres over for den nye arbejdsgiver.

Med venlig hilsen

Bent Madsen      /       Lars Schmidt

 

 

Søger du bolig? - Klik her