6512 - Nye regler om ajourføringsgebyrer på vej – krav om rykker før sletning m.v.

Nye regler om ajourføringsgebyr
Ministeriet har sendt udkast til ændring af udlejningsbekendtgørelsen i høring. Se vedhæftede Høring, Udkast til bekendtgørelse samt Ændrede regler for opkrævning af ventelistegebyrer.

Det må forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft allerede den 23. januar 2013, og derfor giver vi denne foreløbige orientering. Vi orienterer nærmere, når ændringen er endelig.

Efter gældende regler opkræver boligorganisationen et kostægte gebyr for opnotering på venteliste, og yderligere gebyr opkræves ved den årlige ajourføring af ventelisten. Betaler den boligsøgende ikke inden 6 uger efter, at boligorganisationen har sendt opkrævning af ajourføringsgebyr, skal boligorganisationen slette den boligsøgende fra ventelisten. 

Efter de nye regler skal boligorganisationen sende en påmindelse om den manglende betaling til den boligsøgende, hvis ajourføringsgebyret ikke betales. Betaler den boligsøgende ikke trods påmindelsen, slettes den boligsøgende fra ventelisten. Påmindelsen skal indeholde oplysninger om, at man slettes, hvis man ikke betaler. 

6-ugers reglen fjernes, og der vil derfor ikke være frister for, hvor hurtigt påmindelse skal udsendes og hvor hurtigt sletning skal ske. Det vil altså være op til den enkelte boligorganisation at tilrettelægge en forsvarlig rykker- og sletteprocedure.

Der bliver ikke hjemmel til at opkræve rykkergebyr. Det skyldes, at en del rykkere vil føre til sletning, og her vil rykkergebyret ikke blive betalt. Et kostægte rykkergebyr ville dermed medføre, at boligsøgende, der betaler efter en rykker, også skal dække udgifterne til gebyr for boligsøgende, der slettes. I stedet skal administrative udgifter ved påmindelser dækkes af ajourføringsgebyret.

Når bekendtgørelsen er trådt i kraft, vil den have virkning for de opnoteringer, opkrævninger og sletninger fra ventelisten, som foretages den 23. januar 2013 eller senere.

Det betyder, at der efter reglernes ikrafttræden ikke kan ske sletning af boligsøgende, uden at disse har fået tilsendt en rykker. Ved udsendelse af opkrævninger og rykkere efter ikrafttrædelsen skal det anføres, at manglende betaling efter påmindelse medfører sletning på ventelisten.

Differentierede gebyrer
Med hensyn til gebyrernes kostægthed har flere boligorganisationer spurgt, i hvilken grad gebyret kan differentieres, f.eks. for personer der er tilmeldt betalingsservice eller for boligsøgende, som boligorganisationen har aftalt at kommunikere elektronisk med. Vi kan oplyse, at opnoterings- og ajourføringsgebyrerne kan differentieres, hvis dette kan begrundes objektivt i form af væsentlige dokumenterede forskelle i administrationsomkostningerne.

Hvem bærer risikoen, når posten ikke kommer frem
Som det fremgår af udlejningsvejledningen fra 1996, side 26, forudsætter fortsat opnotering på venteliste to ting: For det første at man betaler sit gebyr og for det andet, at man meddeler adresseændring til boligorganisationen. Kender boligorganisationen den boligsøgendes adresse, skal opkrævningen naturligvis sendes dertil, men det forlanges ikke, at boligorganisationen via folkeregisteret eller på anden måde skal eftersøge den pågældende. De nye regler ændrer ikke ved dette.

Er adressen korrekt opstår spørgsmålet, hvem der har ansvaret, hvis den boligsøgende oplyser, at posten alligevel af en eller anden grund ikke er kommet frem.

Her vil vi henlede opmærksomheden på Folketingets Ombudsmands beretning for 2011. På side 39 findes en artikel "Hvem bærer risikoen, hvis posten ikke kommer frem?” af kontorchef Bente Mundt.

Uanset at boligorganisationer ikke er offentlige myndigheder, er det vores opfattelse, at principperne finder tilsvarende anvendelse for almene boligorganisationer, når boligorganisationer udsender opkrævninger af ajourføringsgebyr med posten.

Det fremgår bl.a. af artiklen, at myndigheden skal føre bevis for, at brevet er afsendt og er kommet rettidigt frem. Domstolene har behandlet en række sager, og har stillet krav om, at myndigheden, for at den har løftet sin bevisbyrde, f.eks. skal: 

  • Redegøre for sine rutiner for postafsendelse for at sandsynliggøre, at der ikke sker fejl ved postafsendelsen, og/eller
  • Fremlægge kopi af det afsendte og et journalnotat eller en postliste, hvoraf det fremgår, hvornår brevet er afsendt,

Herudover skal myndigheden

  • Redegøre for, at postvæsenet ikke har returneret breve til myndigheden og/eller
  • Undersøge, om der i perioden omkring afsendelsen har været uregelmæssigheder i postomdelingen i det pågældende område.

Endelig skal myndigheden undersøge, hvornår eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres version af posten.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Birgitte Fæster

Søger du bolig? - Klik her