3911 - Vi har brug for dig! - Bogcafé på årets forvaltningskonference, den 23. og 24. august 2011.

Vi har et ønske om at styrke den gensidige inspiration og bidrage til et overblik over de mange tiltag til markedsføring og synlighed i landets boligorganisationer.

Derfor vil vi gerne præsentere det rige udvalg af bøger, merchandise og andet, som er sendt på gaden fra medlemmerne.

Vi indretter en lille bogcafé, hvor materialerne bliver præsenteret, og hvor man kan finde en blød stol at sidde i, mens man bladrer.

Vi er primært interesseret i bøger, men også spil, tasker, kuglepenne, paraplyer og andet som kan være med til at pynte op.

Hvis noget af materialet kan sælges til en bredere kreds, kan der medsendes en bestillingsliste, som vi så returnerer efter konferencens afslutning.

Hvis man har materiale, som kan gives væk, kan det sendes i det antal eksemplarer, der er mulighed for.

Vi kan ikke tilbyde at sende materialet tilbage efter konferencens afslutning, men man er selvfølgelig velkommen til selv at tage det med hjem ved konferencens afslutning.

Materialet kan sendes til BL, Saralyst Alle 55, 8270 Højbjerg, att. Rikke Højstrup, og meget gerne inden den 8. august 2011.

Spørgsmål kan rettes til Niels Sørensen, ns@bl.dk eller Søren Madsen, sma@bl.dk

På forhånd tak for bidragene.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Niels Sørensen

 

 

 

 

 

Søger du bolig? - Klik her