2410 - Åbent hus over hele landet

Weekenden den 11. og 12. september opfordres boligorganisationerne til at holde Åbent hus i forbindelse med kulminationen på kampagnen ”Lidt mere af det hele”.

I ugen op til Åbent hus-arrangementerne – dvs. i tidsrummet fra den 6. til den 11. september – vil der være ekstraordinært mange visninger af kampagnen på tv, som netop i den uge afsluttes med ordene: ”I weekenden vil der være åbent hus i Danmarks almene boliger.” Samtidig henvises der til kampagnehjemmesiden, hvor der kan findes oplysninger om de forskellige Åbent hus-arrangementer, ligesom der vil være indrykket annoncer i de landsdækkende aviser.

Det enkelte Åbent hus-arrangement sker på initiativ af de lokale boligorganisationer, og der er således ingen krav til form og organisering. Boligorganisationerne kan sammen eller enkeltvis arrangere Åbent hus med fremvisning af gode almene lejligheder og bebyggelser. Spændende renoveringer og boligsociale projekter kan også indgå.

BL fremsender i begyndelsen af august en kampagnepakke til de boligorganisationer, der inden den 1. juni tilmelder sig til Heidi Andersen på mail hea@bl.dk og oplyser, hvor og hvornår man ønsker at holde Åbent hus.

I ugen op til Åbent hus-arrangementerne den 11. og 12. september vil der både på BL’s hjemmeside www.bl.dk og den særlige kampagnehjemmeside www.danmarksalmeneboliger.dk ske en annoncering af de forskellige Åbent hus-arrangementer over hele landet, så interesserede let kan finde frem til, hvor og hvornår der er Åbent hus i netop deres lokalområde. 

Kampagnepakken vil indeholde:

  • Udkast til pressemeddelelse bestemt for lokale medier - (en elektronisk version vil være på BL’s hjemmeside)
  • Udkast til annoncer som kan indrykkes i de lokale medier (elektroniske versioner i professionel opløsning til lay-out vil være på BL’s hjemmeside)
  • fire plakater (flere kan rekvireres) til opslag og vejvisning ved det enkelte Åbent hus-arrangement 

Yderligere spørgsmål omkring afholdelse af Åbent hus-arrangementerne kan rettes til den lokale kredskonsulent eller til lederen af ekstern afdeling, Niels Sørensen, på mail ns@bl.dk eller telefon 87 33 10 50.

 

Med venlig hilsen



                                               
Bent Madsen / Niels Sørensen

Søger du bolig? - Klik her