4807 - Opsigelse af HK- og inspektøroverenskomster

Fra 1. april 2008 indgår BL landsdækkende overenskomster for det administrative personale og inspektørerne i den almene sektor.

Af samme grund skal boligorganisationerne opsige de respektive lokale overenskomster med det sædvanlige obligatoriske varsel på 3 måneder, og det vil sige senest med udgangen af december måned 2007. Hvis overenskomsten udløber 1. marts 2008, skal overenskomsten opsiges i november måned 2007.

Opsigelsen vedrørende lokale HK-overenskomster kan sendes til nærmeste lokale HK-forbundsafdeling.

Faglig Puls, som forhandler for inspektørerne, har adressen:

Faglig Puls
Upsalagade 20
2100 København Ø

De lokale overenskomster vil dog stadig gælde indtil en ny landsdækkende overenskomst er forhandlet færdigt.

 

Med venlig hilsen

Gert Nielsen / Lars Schmidt

Søger du bolig? - Klik her