3205 - Ny lovgivning om sygefravær m.m.

Den 1. juli 2005 bliver der indført nye regler omkring sygefravær m.m. Baggrunden har bl.a. været, at fravær grundet sygdom årligt koster det danske samfund ca. 31 milliarder kr. Man har med den nye lovgivning ændret på bl.a. indholdet af lægeerklæringen, og der introduceres et nyt begreb kaldet "gradvis tilbagevenden" til arbejdsmarkedet, som pålægger kommunerne et langt større ansvar for dels at få sygefraværet bragt ned og dels at få længerevarende sygdomsramte tilbage på arbejdsmarkedet.

Men overordnet gælder stadig følgende regler:

Sygdom er lovligt fravær, funktionærer skal have fuld løn, og der er arbejdsgiverpligt til dagpengebetaling i 2 uger fra første hele fraværsdag. Det er stadig lægen, der skal vurderer sygdommen. Der er heller ikke ændret på, at medarbejderen har en underretningspligt over for arbejdspladsen, og at denne skal foretages så hurtigst som muligt. Arbejdsgiveren kan stadig forlange en lægeerklæring, hvis det skønnes nødvendigt (dog tidligst fra 4.sygedag).

Den nye lovgivning ændrer derimod kravene til lægeerklæringer. Formålet med den nye lægeerklæring er at medvirke til at skabe et bedre grundlag for at beslutte omfanget af sygemeldingen, og det må forventes, at der kommer øget opmærksomhed på delvise sygemeldinger/gradvis tilbagevenden.

Erklæringen skal fra 1. juli 2005 indeholde oplysninger om:

· uarbejdsdygtig på grund af sygdom
· hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen
· forarbejde til loven foreskriver, at erklæringen skal oplyse om mulighederne for gradvis tilbagevenden

Funktionsoplysningerne forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og lægen.

Det nye er med andre ord, at fremover skal det oplyses, hvilke arbejdsopgaver den sygdomsramte ikke kan udføre. Men lægens tavshedspligt gælder fortsat - den nye erklæring vil ikke indeholde oplysninger om sygdomme eller symptomer herpå, og lægen udarbejder erklæringen i dialog med den sygemeldte, som videregiver erklæringen til arbejdsgiveren. Det vil sige, at arbejdsgiver og læge ikke udveksler oplysninger uden om den sygemeldte.

Når arbejdsgiveren beder medarbejderen om at indhente lægeerklæring, skal der gives en frist for indleveringen. Modtager arbejdsgiveren ikke erklæringen, så giv en advarsel og ny frist. Hvis erklæringen stadig ikke kommer arbejdsgiveren i hænde kan opsigelse/bortvisning overvejes.

Den nye lægeerklæring bliver udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og arbejdsgiverne skal påregne, at den bliver lidt dyrere end den nuværende. Det er fast antaget i besvarelserne fra Beskæftigelsesministeriet, at Lov om Helbredsoplysninger ikke er til hinder for den nye lægeerklæring med funktionsbegrænsninger.

Det andet tiltag om gradvis tilbagevenden betyder, at sygemeldtes kommune skal fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og i øvrigt understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygeforløbet. Det betyder, at kommunen løbende under opfølgningen skal have særlig fokus på mulighederne for at støtte den sygemeldte i en så stor tilknytning til arbejdspladsen, som sygdommen og den sygemeldtes ressourcer giver mulighed for.

Hovedreglen er, at gradvis tilbagevenden til arbejdet kræver enighed mellem arbejdsgiver, arbejdstager og kommunen.

Det er kommunen, der skal tage initiativ til at muligheden for gradvis tilbagevenden drøftes. Er der mellem de tre parter ikke enighed om gradvis tilbagevenden, men skønner kommunen, at der burde være mulighed herfor, kan kommunen træffe den afgørelse, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren kan få nedsat enten sygedagpengene eller refusionen (i sygdomsperioden) alt efter hvilken part, der blokerer for den gradvise tilbagevenden.

Når de tre parter (den sygemeldte, arbejdsgiveren og kommunen) er enige om en gradvis tilbagevenden, skal arbejdsgiveren fortsat give det individuelle opsigelsesvarsel, hvis der sker væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet og medarbejderen ikke samtykker. Medarbejderens titel, stillingsbeskrivelse eller kutyme på arbejdspladsen kan ligeledes betyde, at medarbejderen ikke uvarslet skal acceptere at lave andet arbejde i en sygeperiode, hvor det normale arbejde ikke kan varetages.

Kommunerne bliver forpligtet til at udarbejde opfølgningsplaner på baggrund af tre forskellige visitationskategorier, som er baseret på, hvor langt sygeforløbet påregnes at vare.

Arbejdspladsen skal informeres om relevante initiativer, som eksempelvis arbejdsprøvning, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Dog forudsætter informationen samtykke fra den sygemeldte.

Sygefravær skal fra i år indgå i arbejdspladsvurderingen (APV), hvor indfaldsvinklen er, at sygefravær kan være arbejdsmiljørelateret. Sikkerhedsorganisationen og arbejdsgiveren skal derfor overveje, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan forårsage sygefravær. Arbejdsgiveren har ikke en pligt til at nedbringe sygefraværet, men der er pligt til at have fokus på fraværet. Sygefraværssamtaler er i øvrigt obligatoriske for virksomheder med over 20 ansatte.

Læs mere om arbejdsmiljø

 

Det skal bemærkes, at der i aftaleteksten står, "at udviklingen for gradvis tilbagevenden følges tæt med henblik på at have opmærksomhed på, at forslaget ikke generelt medvirker til at syge afskediges".

Med venlig hilsen

Gert Nielsen / Lars Schmidt

Søger du bolig? - Klik her