Søger du bolig? - Klik her

It, fællesantenne mv.

Betaling af antennebidrag
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan man slippe for at betale antennebidrag i de 3 måneder man hæfter for lejen efter opsigelse af en bolig?

Svar

Det følger af almenlejeloven § 62, at lejer er forpligtet til at betale for de programmer som den pågældende har adgang til, hvad enten lejeren udnytter denne adgang eller ej.

Spørgsmål

Kan det virkelig være rigtigt, at man i dagens Danmark stavnsbinder folk til Radio og Tv signal gennem lejeloven. Hvilket betyder at min datter, som er studerende på SU og bor på et kollegie, skal betale over 5000 kr. om året i antennebidrag. Jeg forstår ikke at man fastholder gamle regler i lejeloven, når den teknologiske udvikling længe har været så det har været muligt at etableres valgfrihed på området.

 

Hvordan skal vi lære de unge at styre de faste udgifter, når vi pålægger dem at betale for noget der ikke er absolut nødvendigt, og når nu det er en nødvendighed at have computer og internetforbindelse til uddannelse?

Svar

Lejeloven stavnsbinder ikke folk, men i de fleste boligafdelinger, herunder kollegier, har beboerne i fællesskab vedtaget at få etableret en fælles radio- og tv-forsyning, senere også en fælles internetforbindelse. Det er også beboerne som vedtager hvilket anlæg, der skal etableres, og hvilke valgfriheder der skal være. Hvis et anlæg teknisk er opbygget, så en valgfrihed er mulig (i teknisk tale et såkaldt stikledningsanlæg), skal lejeren have mulighed for at fravælge betalingsprogrammerne og kun modtage en grundpakke. Men der findes også ældre anlæg (kaldet sløjfeanlæg) hvor der ikke er teknisk mulighed for at beboerne kan vælge individuelt, og her modtager (og betaler) alle for det samme. Sådanne vilkår vil også fremgå af lejekontrakten.

 

Det fælles anlæg betyder som regel, at leverancerne for de enkelte lejere er billigere end ved helt individuelle løsninger.

 

I afdelinger med et ældre anlæg uden valgfrihed er det op til beboerne at træffe beslutning om etablering af et nyere anlæg.

Spørgsmål

Vedrørende opkrævning af antenneafgift.

 

Stofa har tidligere opkrævet direkte hos lejerne, men nu har vi aftalt med Stofa at det os der opkræver grundpakken(TV). Vi skal starte opkrævningen fra 2Q 2013.

 

I den forbindelse har jeg 3 spørgsmål.

 

1: Skal vi varsle det minimum 3 måneder før?

2: Vi kender ikke den nøjagtige pris, da vi ved der kommer prisstigninger i 2013. Kan vi tage forbehold i varslingen for beløbet?

3: Skal det være en varsling, eller er det bare et orienteringsbrev.

 

NB. Alle lejere skal aftage pakke 1(grundpakken) som minimum.

Svar

Reglerne for varsling af antennebidrag er mere lempelige end dem som gælder for husleje og varme.

 

Antennebidraget skal varsles med et rimeligt varsel.

 

Det vil sige at længden af varslet, bør sammenholdes med størrelsen på den eventuelle merbetaling.

 

I det tilfælde du beskriver, bør I udsende en meddelelse til alle lejere om, at grundpakken fremover opkræves direkte af boligorganisationen, og at det kun er tillægspakker m.m., der opkræves af Stofa. Samtidig kan I oplyse hvilke beløb I tillægger jeres huslejeopkrævning (og at måske det samme beløb ikke længere opkræves af Stofa). I kan samtidig give den supplerende orientering, at udgifterne på antennebidraget ikke kan indgå i beregningen af individuel boligstøtte.

 

Hver gang der sker ændringer i de beløb I opkræver, skal der varsles.

 

Formelt bør I anvende ordet ”varsle”, da der er tale om ændringer i forhold til de indgåede kontraktvilkår.

Opsætning af parabol
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan udlejer forbyde opsætning af paraboler?

Svar

Udlejer kan kun nægte opsætning af parabol, såfremt dette vil være til ulempe for ejendommen eller såfremt det ønskede program kan tilbydes på anden vis, jf. Lov om leje af almene boliger § 36.

Spørgsmål

Som i kan se af vedhæftede ansøgningsskema er et krav for parabol at: ” Opsætningen og tilslutningen på afdelingens mast skal udføres af faguddannede/ autoriserede elektriker eller antennemontør”. Vi vil kræve at opsætningen udføres af et momsregistreret firma, men hvordan med deres uddannelse? Hvad skal/kan vi kræve?

Svar

Det kan I ikke kræve, der findes ingen autorisationskrav på dette område. I kan kræve at det udføres forsvarligt, og at I selv skal godkende opsætningen, og at der skal være en forsikringsansvarsdækning, men heller ikke mere.

Spørgsmål

Må jeg have lov at spørge, om man kan forbyde opsætning af paraboler i en etageejendom, såfremt parabolerne sidder under hegnshøjde på altaner eller i haver, således at de ikke er synlige udadtil.

Jeg kan oplyse at vi har kabel-tv i ejendommen, så der er muligheder for at købe kanaler den vej, og i vores husorden står der det ikke er tilladt. Så kan man på det grundlag forlange beboerne fjerner parabolerne, eller skal man skrive til dem, at det kun er ok at have parabolerne, såfremt de ikke er synlige.

Svar

Reglerne om opsætning af paraboler fremgår af almenlejeloven § 36. Efter § 36, stk. 2, har lejeren ikke ret til at opsætte parabol, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem udlejerens fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.

Spørgsmål

Vi bor i en almen bolig, og har tilladelse til at sætte en parabol op på altanen.

 

Nu er vi i den situation at min mand har fået amputeret det ene ben, og derfor er vi måske nød til at flytte i en stuelejlighed. Vi bor på 2. sal nu.

 

I år har vi fået indlagt fibernet.( de kanaler de kan give os er RAI UNO - RAI DUE, RAI TRE) Da vi var til møde om afstemning af fibernet, fik vi at vide, at os der havde parabol, ville gennem fibernettet kunne se de samme kanaler, som vi gør nu.

 

Vores spørgsmål er, kan vi tage vores parabol og sætte den op, hvis vi får en stuelejlighed i samme afdeling?

Svar

Det er dog en trist historie med din mand. Håber at I får en god lejlighed, så handicappet ikke blive større end nødvendigt.

Mht. opsætning af parabol gælder der samme regler, som da I fik tilladelse til opsætning af den nuværende: hvis I ønsker at modtage programmer, der ikke er adgang til i ejendommens fællesantenneanlæg, skal udlejer tillade jer opsætning af en parabol på et af udlejer fastsat sted.

TV-pakker
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan det være rigtigt at beboerne i en afdeling kun tilbydes én tv-pakke, f.eks. den store? Dette betyder at også de beboere der kun ønsker den lille pakke, skal betale for den dyre store pakke.

Svar

I boligafdelingerne i Danmark kan der findes der 2 forskellige typer fællesantenneanlæg / kabling / netværk:

1) Sløjfeanlæg - Etableret før 1989 - Kabling går fra lejlighed til lejlighed - Der kan derfor kun leveres én og samme TV-pakke til alle

2) Stikledningsanlæg - Etableret efter 1989 - kabling går fra ét punkt ud til hver lejlighed - Der kan leveres forskellige TV-pakker til lejlighederne

 

Mange beboere efterspørger valgfrihed, således at de ikke "hænger på" den store pakke, hvis afdelingsmødet har besluttet at levere denne kollektivt. Der skal altså fremover være mulighed for at beboerne kan nøjes med en minimumsløsning, som er billigere, fordi den ikke indeholder de dyre programmer. Disse beboere skal tilbydes de programmer, som boligforeningen er pligtige til at levere (såkaldte Must carry programmer – se altid oversigt på internet).

 

Men i de ældre sløjfeanlæg kan der kun leveres ét program for alle. Vejen ud af dette dilemma er at få ombygget sløjfeanlægget til et stikledningsanlæg. Udgiften til denne ombygning skal betales af boligafdelingen, men nogle leverandører tilbyder at gøre det gratis mod en bindingsperiode på f.eks. 5 år.

Den omtalte bindingsperiode går på, at såfremt afdelingen selv ejer antenneanlægget, lover afdelingen at aftage Tv-programmer fra f.eks. YouSee i 5 år, og kan således ikke gå til andre leverandører. BL kan anbefale denne aftaleform, hvis der ikke er aktuelle planer om leverandørskifte. Aftalen medfører nemlig, at de beboere, som er godt tilfredse med den nuværende løsning, heller ikke kommer til at betale for den ombygning, som andre beboere efterspørger.

 

Afdelingsmødet kan ud fra tilbuddet beslutte, om anlægget skal bygges om og om der skal kunne tilbydes flere TV-pakker i anlægget derefter.

Hvis dette besluttes på afdelingsmødet, så kan afdelingen med fordel tilbyde den lille pakke som en standard for alle, der kan opkræves sammen med huslejen. Derudover kan hver enkelt beboer tilvælge Mellempakke eller Fuldpakke. Nogle leverandører (f.eks. YouSee) giver herudover mulighed for individuelle tilvalg på toppen af Mellempakken (tilføj enkelte programmer fra Fuldpakken).

 

YouSee er ikke forpligtet til at ombygge anlægget gratis mod en bindingsperiode, men der findes eksempler på, at de har gjort det således.

Spørgsmål

Vi skriver, fordi vi bor i en almennyttig bolig. Sammen med huslejen bliver vi månedligt opkrævet 360 kr. (snart 400 kr.) i antennebidrag. Antenneforeningen som leverer signalet har to pakker, som er billigere, og da vi nærmest aldrig ser fjernsyn har vi forsøgt dels at afmelde antennebidraget og dels at skifte til en billigere pakke. Ingen af delene kunne ifølge boligselskabet lade sig gøre på grund af at signalet er installeret samlet.

Vi undrer os over dette, da det er mange penge at give hver måned. Derfor vil vi spørge, om det kan være lovligt at påtvinge folk betaling af "den store antennepakke"?

Svar

Som I beskriver situationen kan det lyde som om jeres boligafdeling køber signaler hos en antenneforening.

Selv om denne antenneforening til andre kunder sælger "pakker", er det muligt, at jeres interne antenneanlæg i boligafdelingen er lidt gammeldags indrettet, så det ikke giver mulighed for at nogle kan vælge en pakke, og andre kan vælge en anden pakke.

Hvis der er teknisk mulighed i anlægget for at fravælge betalingsprogrammer, er det lovpligtigt at lejerne skal kunne fravælge, altså nøjes med fx en grundpakke. Men hvis anlægget ikke giver denne mulighed, er det også lovligt at alle skal betale for den faktiske programforsyning, der er i alle lejligheder.

Hvis der skal skabes mulighed for mere individuelt valg af pakker, kan det være nødvendigt at ombygge anlægget. Det vil i givet fald være en aktivitet, som skal vedtages på et afdelingsmøde, og hvis det vedtages, skal alle lejere være med til at betale for denne ombygning, uanset om man ønsker at se TV eller ej.

Genåbningsafgift ved TV/radio forsyning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvor ”meget” Tv-signal skal boligorganisationen levere ved indflytning?

Skal boligorganisationen kun sørge for, at der er etableret antennestik i boligen, således at folk selv kan melde sig på f.eks. YouSee eller den lokale antenneforening, eller skal boligorganisationen sikre sig, at der er adgang til f.eks. minimum den lille pakke, når folk flytter ind?
Problematikken opstår, hvis de tidligere lejere har afmeldt TV-pakkerne, og det opdager de nye lejere først, når de flytter ind. Hvem skal så betale for at der åbnes for signalet?

Svar

Det kommer an på, om der i lejekontrakten med beboeren er markeret et X i boksen ud for "Lejligheden er forsynet med TV radio".
Altså om lejligheden kontraktligt er "forsynet" eller "ikke forsynet" med TV radio.

Forsynet:
Hvis lejligheden er forsynet med TV radio så vil beboeren være pligtig til at betale for Lille pakke, hvis der er flere eller betale for Store pakke, hvis der kun er én pakke og afdelingsmødet har besluttet, at alle skal aftage Store pakke (gælder i sløjfe-anlæg, hvor der ikke kan leveres flere pakker samtidigt).

I denne situation vil der normalt ikke blive afbrudt for forsyningen ved lejerskifte.
Men hvis der er pligt til at aftage Lille pakke og tilbud om individuelt tilvalg på Store pakke, så kan der være et problem, hvis beboeren afmelder Store pakke ved fraflytning og hvis der er udgifter forbundet med en genåbning.
Her vil det være afdelingen, der må betale for tilslutning af Store pakke efter de regler, der er opstillet i leverandørens eller antenneforeningens udleverede materiale eller de aftaler, der er indgået mellem boligafdelingen og leverandøren eller antenneforeningen. Der findes ingen hjemmel til at opkræve genåbningsafgift overfor lejeren og derfor må afdelingen betale en eventuel genåbningsafgift.
Generelt kan man sige, at der er tale om dette sidste aftalegrundlag og dermed må det også være muligt mellem boligafdelingen (administrationen) og leverandøren eller antenneforeningen, at aftale procedurer, der ikke medfører genåbningsgebyr ved lejerskifte.

Ikke forsynet:
Hvis lejekontrakten ikke er markeret med et X i boksen ud for Lejligheden er forsynet med TV radio, så er der ikke pligt til at levere TV Radio.
I denne situation har boligorganisationen / afdelingen ingen forpligtelser og vil det være den nye lejer, der betaler for oprettelse og eventuel genåbningsgebyr hos leverandøren. Det er her et rent aftaleforhold mellem lejeren og leverandøren.
Der er ikke anden lovgivning om dette end Den almene lejelov, kapitel 11.

Spørgsmål

Hvornår bør boligorganisationen som udlejer sætte kryds ved spørgsmålet i lejekontrakten; ”leverer udlejer fælles signalforsyning”?

Svar

Om der skal sættes kryds ved dette spørgsmål i lejekontrakten afgøres dels af aftalegrundlaget mellem TV radio signal leverandøren og boligafdelingen og dels af, hvem der har ejerskabet til det interne fordelingsanlæg i afdelingen (den interne kabling i ejendommen).

Boligorganisationen som udlejer, bør sætte kryds ved dette spørgsmål i lejekontrakten i følgende tilfælde:

 

1. FORSYNING (boligorganisationen er leverandør)

1.1 Når afdelingen / boligorganisationen har en kontrakt eller aftale med TV radio signal leverandøren om forsyningen (kollektiv aftale).

Dette gælder i de fleste tilfælde, hvor afdelingen selv ejer fordelingsanlægget i afdelingen (den interne kabling).

Kontrakten kan for eksempel omhandle levering af fælles pakke med kollektiv opkrævning.

I dette tilfælde er boligorganisationen leverandør.

 

1.2 Når TV radio signal leverandøren ejer fordelingsanlægget i afdelingen og hvor denne har en aftale med boligorganisationen om kollektiv opkrævning.

En aftale med kollektiv opkrævning vil alt andet lige altid være billigere for beboeren end en individuel kontrakt beboeren og TV radio signal leverandøren.

 

1.3 Ved egen hovedstation i afdelingen eller afdelingen er tilsluttet en fæles egen hovedstation mellem flere afdelinger.

 

Boligorganisationen som udlejer, bør ikke sætte kryds ved dette spørgsmål i lejekontrakten i følgende tilfælde:

 

2. IKKE FORSYNING (boligorganisationen er ikke leverandør)

2.1 Når der er et direkte kundeforhold mellem TV radio signal leverandøren og den enkelte beboer (udelukkende individuel aftale).

Dette forhold optræder normalt kun, hvor TV radio signal leverandøren ejer fordelingsanlægget i afdelingen (den interne kabling).

I praksis er dette f.eks. tilfældet ved såkaldte fiberløsninger fra de lokale elselskaber.

Men det kan også være YouSee-aftaler uden kollektiv aftale.

Overgang til digitalt TV-signal den 31. oktober 2009
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad skal boligforeningen gøre i forbindelse med at Tv-signalerne bliver ændret til digitale sendere? Hvordan skal skiftet til digitalt signal foregå i henholdsvis de små afdelinger med en fællesantenne, og de boliger hvor hver bolig har antenne på deres loft?

Svar

I bladet "Boligen nummer 02 / 2009" Februar 2009 på side 16 - 17 har BL i samarbejde med en journalist fra "Sekretariatet for det nye Tv-signal", www.digi-tv.dk, behandlet dette emne generelt for alle vore boligafdelinger. Artiklen hedder "Hjælp beboerne med det nye Tv-signal” og den omtaler også boligorganisationens forpligtelser.

 

De store boligafdelinger bliver som regel forsynet af TDC Kabel TV/YouSee eller af Telia/Stofa eller af en egen hovedstation.

Her bliver man hjulpet med overgangen til det nye Tv-signal af leverandøren TDC Kabel TV/YouSee eller af Telia/Stofa, der også fortsat sender analogt, således at beboerne her selv kan vælge, hvornår de vil skifte til digital TV.

 

Hvis afdelingen derimod har egen hovedstation skal man kontakte sin udstyrsleverandør / serviceleverandør og få rådgivning og tilbud på de ændringer, der skal iværksættes for at kunne levere digital TV fra hovedstationen til beboerne.

 

I de små afdelinger med egen hovedstation gælder ovenstående efter hvilken forsyning der er til fællesantennen, men for boliger med egen stueantenne er det lidt mere kompliceret og der er flere muligheder. Her vil stueantennen ikke kunne modtage Tv-signaler efter den 31. oktober 2009.

 

Beboerne eller boligorganisationen må købe nyt antenneudstyr eller beboerne / boligorganisationen kan aftale forsyning fra det nye "Boxer TV", der sender terrestrisk Tv-signal direkte til modtageren.

 

Om det er beboerne selv eller det er boligorganisationen, der skal sørge for modtageforholdene i boliger med egen stueantenne afgøres af, hvad der står i lejekontrakten.

Spørgsmål

Er boligforeningen forpligtet til at levere analogsignal hvor der er en fællesantenne, eller skal boligforeningen blot sørge for at beboerne kan modtage et digitalt signal?

Svar

Boligorganisationen er KUN forpligtet til at levere digitalt TV efter den 31. oktober 2009.

Boligorganisationen er IKKE forpligtet til at levere analogt TV efter den 31. oktober 2009, men de store leverandører YouSee og Stofa vil fortsat levere både analogt og digitalt TV fremover. Dette gælder også, hvor en antenneforening leverer signaler fra YouSee eller Stofa.

 

Boligorganisationen er i øvrigt kun forpligtet til at levere Tv-signaler, hvis der er et X i lejekontrakten udfor "Boligen er forsynet med TV og radiosignaler".

Spørgsmål

I forbindelse med overgangen til det digitale Tv-signal, er boligforeningen så forpligtet til at gøre noget hvor der er antenne på eget loft, da der kan tages digitalt signal fra denne antenne?

Svar

Boligorganisationen er kun forpligtet til at levere Tv-signaler, hvis der er et X i lejekontrakten udfor "Boligen er forsynet med TV og radiosignaler".

Dette gælder også for boliger med egen stueantenne eller egen antenne på loftet i et fritliggende parcelhus.

 

Det er nok mest naturligt, at beboeren selv står for aftalerne om TV- forsyning i fritliggende boliger uden fællesantenne, men det er altså formuleringen i lejekontrakten, der afgør dette og der kan sikkert også findes boligorganisationer, der har påtaget sig denne forpligtelse kollektivt.

Mulighed for opsigelse af licens/antennepakke
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg er 76 år pensionist, bor i alm.nyt. bolig. Jeg er i den situation, mit fjernsyn er defekt, og er ikke interesseret i at købe nyt, derfor vil jeg ikke betale til den pakke vi har herude, da jeg ikke ser fjernsyn mere. Jeg har forespurgt på rette sted, svaret er, jeg kan ikke undgå at blive ved med at betale fremover! Jeg betaler kr. 415,00 md. + licens, som er rigtigt mange penge at tage ud af en folkepension, som ikke slår til i forvejen. Kan der være rigtigt at jeg skal blive ved med at betale? Håber i har mulighed for at besvare mit spørgsmål, det må også gælde andre, som ikke har fjernsyn mere.

Svar

Det er rigtigt, at levering af radio- og tv-signaler er en del af den lejeaftale, du har indgået med din udlejer (boligorganisationen). Antenneanlægget er en del af ejendommens fællesfaciliteter, som alle lejere skal betale til.

 

Hvis der er teknisk mulighed for det skal lejerne have mulighed for at fravælge betalingsprogrammer, men de såkaldte ”must-carry” programmer kan man ikke fravælge (det er de danske public-service programmer der sendes fra DR og TV2 samt lokal-tv)

 

Måske er der mulighed for at reducere de 415 kr. til et mindre beløb, hvis der kan fravælges betalingsprogrammer.

Spørgsmål

Jeg er flyttet til et ny almennyttig boligafdeling midt i oktober 2010 og i den forbindelse har jeg undret mig over deres antenne-politik. Siden jeg ikke ser fjernsyn har jeg meldt antenne fra hvilket koster et gebyr på 500,- kr. endvidere er det sådan, at den ændring kun kan finde sted hvert halve år, så jeg må betale 300,- kr. pr. måned for den antenne pakke som er tilknyttet lejemålet, indtil d. 1. januar 2011. Endvidere har jeg fået at vide, at når jeg flytter, skal jeg betale endnu et beløb for at genåbne signalet (sandsynligvis i omegnen af de 500,- kr.). Det vil altså sige, at jeg i alt må betale ca. 1750,- kr. for et produkt som jeg på ingen måde har gavn af, eller har brug for.

Kan det virkelig passe, at man skal betale for et antennesignal og tv-pakke, som man ikke benytter sig af? Endvidere at man skal betale endnu engang for at lukke op for signalet når man flytter videre?

Svar

Reglerne på dette område er ikke hverken enkle eller klare, så det er i høj grad op til boligorganisationen at skabe nogle rimelige vilkår.

De vilkår som du beskriver lyder ikke rimelige, og det bør være muligt for boligorganisationen at forhandle med antenneforeningen om at få andre vilkår.

Hvis du ikke kan blive enig med boligorganisationen om mere rimelige forhold, har du mulighed for at indbringe en klage til Beboerklagenævnet i den kommune, hvor du bor. Det er uafhængigt og har kompetence til at træffe afgørelser i en sådan uenighed mellem en lejer og udlejeren.

Parabol tilladelse når fibernet etableret
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi bor i en almen bolig, og søgte hos boligselskabet om at sætte en parabol op på altanen, og fik tilladelse hertil for en del år siden.

 

I år har vi fået indlagt fibernet.

 

Da vi var til møde om afstemning af fibernet, fik vi at vide, at os der havde parabol, ville gennem fibernettet kunne se de samme kanaler, som vi gør nu.

 

Vores spørgsmål er:

 

Kan vi blive tvunget til at tage parabolen ned (vi har tilladelse), hvis ikke vi får det lovet produkt, som de lovede inden afstemningen?

 

Jeg spurgte 3 gange inden afstemningen, om vi kunne se de samme satellitter som i dag. Hver gang var svaret ja.

 

Efter min mening kan de ikke gøre dette, når afstemningen er foregået på falske forudsætninger, hvis produktet ikke svare til det vi har nu. Og stadig har vi en tilladelse, jeg ved der en del der ikke har.

Svar

Den tilladelse du har, bortfalder ikke, selv om der etableres fibernet.

Du kan derfor beholde din parabol, hvis du fortsat synes at du har behov for den.

Spørgsmål

Vi har i 3 afdelinger etableret fibernet, helt op i alle lejemål. Via fibernettet kan man modtage TV, telefoni og internet.

 

Vi har fundet en boks der kan erstatte parabolerne, boksen er købt af afdelingen og stilles til rådighed for de lejere der har egen parabol.

Dog skal lejeren selv abonnere på de programmer der stilles til rådighed på boksen.

 

Lejerne har tidligere fået tilladelse til at opsætte parabolen for egen regning.

 

NB. På det tidspunkt lejere stemte om etablering af fibernettet, blev det nævnt at paraboler skulle nedtages.

 

Nu er afdelingsbestyrelsen kommet i tvivl om følgende:

 

  • Kan vi kræve parabolerne nedtaget for lejers regning?
  • Hvilke kanaler har lejeren krav på, her tænker jeg på, er det bare deres hjemlands hovedkanal eller?

Svar

De paraboler som lejere har fået tilladelse til at opsætte, kan I ikke kræve nedtaget så længe pågældende lejer fortsat bor der.

 

I et fællesantenneanlæg er ejeren af anlægget forpligtet til at distribuere de såkaldte must-carry-kanaler. Du kan google must-carry og se nøjagtigt hvilke det drejer sig om, men det er de danske kanaler der udsendes fra DR og indeholder såkaldt public-service programmer.

Flere lejemål pr. parabol
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg er pt. ved at registre hvilke paraboler der tilhører hvem i en af vores afdelinger.

Der er opstået et problem, som Jeg ikke havde set komme. På flere af parabolerne er der koblet op til 5 lejemål på en parabol. Jeg går ikke ud fra det er lovligt, men i princippet har vi ikke noget imod det, da vi dermed har færre paraboler ophængt på vores bygninger. Hvad foreslår i vi gør? Skal vi frakoble alle? Eller skal vi registre alle, også selvom de ikke har en tilladelse til en parabol, men ”bare” er koblet på.

Svar

Der er i den almene lejelov nogle bestemmelser om at udlejer i en sådan situation kan forlange, at de pågældende organiserer sig i en forening.

Hvis I ikke selv synes at det er noget problem (det er vel i virkeligheden ganske fornuftigt…) behøver I ikke at kræve en sådan forening, men problemet kan være aktuelt, hvis der skal retableres efter nedtagning på et tidspunkt, her har I behov for at der er indbetalt et depositum som sikkerhed.

Beslutning om TV2 i grundpakken
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er der krav om, at vi kun i grundpakken skal levere must carry kanalerne?

Kan beboerne evt. beslutte, at TV2 f.eks. kan indgå i grundpakken, som i forvejen kun er betalingsfrie kanaler? Eller skal TV2 ligge i den udvidede pakke? Vi har hørt, at flere by antenneforeninger, vil lade TV2 ligge i grundpakken.

Svar

Beboerne kan godt beslutte at TV2 skal ligge i grundpakken.

Antenneregnskab/budget
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvordan må et evt. overskud på antenneregnskabet fra sidste år anvendes?

Må overskuddet anvendes til at mindske afgiften, som følger:

Program afgift + afdrag lån – overskud = afgift

Kan overskuddet bruges til at nedbringe et antennelån, og lade afgiften være uændret?

Svar

Såvel over- som underskud på antenneregnskabet overføres til næste års antennebudget, så den anviste metode er helt korrekt.

Der er for antenneregnskaber ikke anført mulighed for at foretage ekstraordinære afdrag på lån til antenneanlæg.

Administrationsbidrag for udførelse af antenneregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg vil gerne spørge hvor meget administrationen må opkræve i administrationsbidrag for at føre vores antenneregnskab. Vi er 114 lejemål i afdelingen. Vi betaler kr. 7.540 for administration pr. år.

Antennebidraget til antenneforeningen er ca. 141.000 pr. år, dette giver et administrationsbidrag på 5,35 % om året. Håber i kan fortælle mig om dette er en rimelig pris?

Svar

Boligorganisationen må opkræve det som det faktisk koster at udføre administrationen og opkrævningen af antenneafgiften – den skal være kostægte.

Udbud i forbindelse med ny signalleverandør til bolignet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Skal opgaven udbydes hvis en eller flere boligafdelinger skal have ny signalleverandør til bolignet?

Når en boligafdeling allerede har fået lavet et bolignet og ejer det tilhørende udstyr, er der så pligt til at gå i udbud hvis man ønsker ny leverandør af selve tjenesten? Det hører vel ikke under bygge- og anlægsopgaver. Hvad råder BL til i den forbindelse?

Svar

BL råder til at opgaven udbydes, for at få den bedst mulige konkurrencesituation og dermed opnå de bedste priser.

 

Opgaven er ikke omfattet af udbud efter reglerne for bygge- og anlæg, hvor tærskelværdien er ca. 40 mio.kr., men den er omfattet af Tjenesteydelsesdirektivet, hvor tærskelværdien er ca. 1,5 mio.kr.

Når der er tale om en ”løbende” ydelse, altså en kontrakt der løber over en længere periode, betragtes kontraktværdien som den årlige ydelse i samlet 4 år. Hvis leverancen derfor har en samlet ”pris” på mere end ca. 400.000 kr. årligt(inklusiv brugerbetalte leverancer), er der udbudspligt.

 

Ud over EU's udbudsregler er der også de danske konkurrenceregler, og her er krav om ”annoncering” af ydelser på mere end 500.000 kr.

 

Konkurrencereglerne er ganske indviklede, men der er ingen grund til at undgå konkurrencen.  

Varsel i forbindelse med etablering af fibernet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med etablering af fibernet i afdelingen, skal der trækkes fiber op i de enkelte lejligheder samt opsættes en boks i lejligheden. Dette arbejde vil tage ca. 1 time(maks. 2 timer).

Kræver dette med henvisning til lov om leje af almene boliger § 33 et varsel på 6 uger eller 3 måneder?

Svar

§ 33 indeholder ikke nærmere beskrivelse af, hvornår arbejderne ikke er til væsentlig ulempe for lejerne, og vurderingen må derfor foretages konkret fra sag til sag.

Krav til antenneforeninger
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er der lovgivningsmæssigt krav om at boligforeningen eller en antenneforening, ved ændringer i antenneanlæggene, skal sørge for stereolyd?

Svar

Der stilles ikke umiddelbart lovgivningsmæssigt krav om, at der skal være/sendes stereolyd fra antenneforeninger el.lign.

 

De eneste krav der er til antenneforeninger og lign. er kravet om must carry programmerne, jf. radio og fjernsynsloven.

Adgang til radioprogrammer i en boligforening
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Som beboer i en afdeling med fællesantenne, er det nu pludselig ikke længere muligt at modtage lokalradioen. Hos lokalradioen har de haft en tekniker ude ved senderen og har målt at signalet har den rette styrke, således at det burde være muligt at modtage signalet.

Boligforeningen og den radiomand som har servicen på anlægget, mener ikke at man som beboer har krav på at kunne høre lokalradioen, men kun DR.

 

1. Kan det være rigtigt at man som beboer kun har krav på DR når den lokale radiokanal er et almindelig FM signal som sendes ud i luften på samme måde som DR?

2. Hvad kan man gøre for igen at kunne komme til at høre den lokale radiokanal?

Svar

Der er både et juridisk aspekt, et teknisk aspekt og et politisk aspekt, af spørgsmålene.

 

JURA (spørgsmål 1)

Der er i lovgivningen et krav om, at alle beboere skal kunne se Tv-programmerne betegnet som must-carry. Men der er ikke tilsvarende krav om, at man skal kunne høre nogle specielle radioprogrammer i lovgivningen. Ihuslejekontrakten står der blot, at udlejeren leverer fælles signalforsyning.  Beboerne har altså ikke krav på at kunne høre den lokale radiokanal i boligafdelingens fællesantenne.

 

TEKNIK (spørgsmål 2)

Du har undersøgt både sendeforholdene hos den lokale radiokanal og modtageforholdene hos boligafdelingens antenne service tekniker.

Efter beskrivelsen tyder det på, at der er blevet ændret på modtageforholdene i boligafdelingen.

Hvis naboerne ikke har problemer med at høre den lokale radiokanal, så er det din radiomodtager, der er noget galt med.

 

POLITIK (spørgsmål 2)

Det anbefales, at rette henvendelse til Boligorganisationen (administrationen) og bede om mulighed for at kunne høre den lokale radiokanal.

 

Du kan også bede afdelingsbestyrelsen om at se på sagen, da der må være andre end dig, som er blevet forhindret i at høre denne radiokanal.

Du bør dog først undersøge, om dine naboer har samme problemer med at høre den lokale radiokanal.

Du kan også foreslå på afdelingsmødet, at beboerne skal kunne høre den lokale radiokanal.

 

Hvis afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet vil støtte dig i at kunne høre den lokale radiokanal, så må administrationen give servicefirmaet besked om at ændre på modtageforholdene. Men her er det vigtigt, at du eller andre først undersøger, om dine naboer har samme problemer med at høre den lokale radiokanal.

Nedlæggelse af fællesantenneanlæg
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Da der i løbet af de sidste år har været en del ændringer i TV-forholdene, der har betydet at boligforeningens antenneanlæg flere gange er ombygget, er det blevet drøftet at nedlægge disse.

Kan afdelingsmødet nedlægge antenneanlæg, og i givet fald hvordan?

Det drejer sig om fællesantenneanlæg i en lille boligforening med 8-16 boliger i hver afdeling.

Fællesantenneanlæggene er organiseret med egen hovedstation, fordi der hidtil ikke har været kabel TV udbydere i det tyndt befolkede område. Fællesantenneanlæggene har kun distribueret de lovpligtige must carry programmer for antenneanlæg.

Der er nye muligheder for modtagelse af TV på vej i området.

Det lokale energiselskab nedlægger fiber i området og tilbyder kabel TV løsninger. Boligorganisationen har indgået en principaftale om, at alle boliger i alle afdelinger i området kan TV- og radio kables ad denne vej.

Den nye TV-leverandør Boxer, der sender terrestrisk til den enkelte beboer har mulighed for at levere fra september 2009.

Svar

I forbindelse med digitaliseringen af TV signalerne i Danmark 31. oktober 2009 skal fællesantenneanlæg med egen hovedstation investere i nyt modtageudstyr og eventuelt i en omformer fra digitalt til analogt TV. Udgifterne til disse ændringer belaster antennebudgettet og dermed huslejen meget i så små boligafdelinger.

Det er naturligt at overveje anlæggenes fremtid, når der stadigt pålægges nye udgifter til modernisering af hovedstationen.

 

Boligafdelingerne kan vedtage at nedlægge fællesantennerne på afdelingsmødet efter den Almene lejelovs bestemmelser i § 37 mv..

 

For at beboernes beslutningsgrundlag herfor kan være bedst muligt, vil BL anbefale, at administrationen opstiller de økonomiske vilkår for følgende muligheder:

 

1,0) Udgifter for den enkelte husstand til udbygning af hovedstation med digitalt modtageudstyr og omformer til analogt TV (ikke nedlæggelse).

1,1) Etableringsudgifter + månedlige udgifter til antennebidrag for Must Carry kanalerne.

1,2) Etableringsudgifter + månedlige udgifter for tilvalg udover Must Carry kanalerne fra andre leverandører.

 

2,0) Udgifter for den enkelte husstand til tilslutning til Fiber Net (nedlæggelse af hovedstation og fællesantenne).

2,1) Tilslutningsudgifter + månedlige udgifter for Must Carry kanalerne.

2,2) Tilslutningsudgifter + månedlige udgifter for tilvalg udover Must Carry kanalerne.

2,3) Eventuelle udgifter til nedlæggelse af hovedstation og fællesantenne.

 

3,0) Udgifter for den enkelte husstand til tilslutning af Boxer TV (nedlæggelse af hovedstation og fællesantenne).

3,1) Tilslutningsudgifter + anskaffelse af eget antenneudstyr + månedlige udgifter for Must Carry kanalerne.

3,2) Tilslutningsudgifter + anskaffelse af eget antenneudstyr + månedlige udgifter for tilvalg udover Must Carry kanalerne.

3,3) Eventuelle udgifter til nedlæggelse af hovedstation og fællesantenne.

 

Ved sammenligninger af ovenstående priser vil beboerne få en reel mulighed for at kunne afgøre, om tiden er kommet til at nedlægge fællesantennen.

 

Hvis det besluttes at nedlægge fællesantenne på afdelingsmødet, så skal administrationen udvirke, at både gældende og nye lejekontrakter ændres for så vidt angår bestemmelsen om, at lejlighederne er forsynet med TV- og radiosignal. Beboerne skal erklære sig indforstået med dette ved en underskrift på f.eks. et allonge til den gældende lejekontrakt.

 

Beboerne skal gøres bekendt med denne forudsætning forud for beslutningen på afdelingsmødet.

 

Såfremt det besluttes at nedlægge fællesantennen, så skal den enkelte beboer fremover selv sørge for tilslutning hos en leverandør.

Denne forudsætning skal også tydeliggøres overfor beboerne forud for beslutningen på afdelingsmødet.

Alternativ til opsættelse af parabolantenner
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi arbejder med forskellige løsninger omkring etablering af lyslederkabler til vore boliger. Det betyder hver enkelt bolig får adgang til internettet, og dermed også til alverdens udbud af tv kanaler. Der er mulighed for hastigheder på 20/20 mbit, 30/30 mbit 40/40 mbit 50/50 mbit 100/100 mbit – hastighed og pris hænger naturligvis sammen.

For at få adgang til netop den tv kanal man måtte ønske sig, kræver det også en aftale med en udbyder.

 

Når dette forhold er bragt i orden, har beboerne adgang til mange kanaler, og enkelte kanaler kræver måske yderligere aftaler, men ellers vil det være muligt at modtage næsten alle mulige tv kanaler.

Vil dette være et tilstrækkeligt alternativ i forhold til at opsætte en parabol? Med andre ord, kan vi nægte beboerne at opsætte parabolantenner ved at henvise en internetløsning via lyslederkabel?

Svar

Lov om leje af almene boliger (som er ufravigelig) indeholder bestemmelser om at lejeren har ret til at opsætte antenne (parabol) efter udlejers anvisning, hvis lejeren ønsker at modtage program(mer) som ikke er tilgængelige i ejendommens fællesantenneanlæg.

 

I kan komme langt med at begrænse lejernes behov for at opsætte parabol, men I kan ikke forbyde dem at opsætte parabol, når de har denne ret efter lejeloven.

Beslutning om udskiftning af TV udbyder
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan en boligforening bestemme om man vil opsige et tv signal fra YouSee, hvis man hellere vil have en anden udbyder.

Svar

Levering af radio- og Tv-signaler er en fællesfacilitet i en almen boligafdeling, og den er underlagt beboerdemokratiets beslutninger i lighed med andre fællesfaciliteter som fællesvaskerier, beboerlokaler m.v. Det er beboerne på et afdelingsmøde som beslutter hvad man ønsker at få leveret i anlægget, om der skal være internet-adgang m.m.

 

Boligorganisationen kan vælge at skifte leverandør, men hvis det indebærer en ændring af de ydelser og/eller priser, som beboerne hidtil har haft, skal et sådant forslag forelægges for beboermødet for at kunne vedtages.

Beslutning om kollektiv betaling til internet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål om internetafgift, som jeg håber, at I kan svare på.

Vi har en afdeling, hvor der er kommet forslag om kollektiv betaling til internet. P.t. har lejerne mulighed for individuel betaling til internet blandt flere udbydere.

En af udbyderne har tilbudt internet til en favorabel pris, mod at det er alle lejere som bliver tilmeldt ordningen. Forslag om, at afdelingen skal vælge denne udbyder og betale kollektivt, er fremsat til beboermødet.

Mit spørgsmål er så: Kan afdelingsmødet beslutte med almindeligt stemmeflertal, at alle skal betale til kollektivt internet. Eller kan en urafstemning med almindeligt stemmeflertal tage beslutning herom.

Grunden til at jeg er i tvivl om denne sag er, at det kan virke urimeligt, at pålægge nogle af lejerne en ekstra udgift, hvis de i forvejen har internet hos en anden udbyder, som de måske ikke ønsker at komme af med.

Svar

Det er muligt at træffe en sådan beslutning på et afdelingsmøde. Der gælder samme forudsætninger som for alle andre forslag, der skal behandles, nemlig at forslaget er sendt ud til alle lejere mindst en uge i forvejen, at de økonomiske konsekvenser fremgår m.m. Det er også afdelingsmødet der træffer beslutning om hvorvidt selve forslaget skal sendes til urafstemning.

Der er eksempler på at der kan leveres 10 mb til hvert lejemål ned til 10 kr. pr. måned, så det har god mening at forsøge at etablere en kollektiv aftale.

I skal i øvrigt være opmærksomme på, om den pågældende leverance er udbudspligtig – og måske kan I opnå en endnu bedre pris ved at udbyde opgaven til flere udbydere.

Varsling om forhøjelse af antennebidrag
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har en forespørgsel vedr. forhøjelse af antennebidraget, da vi er kommet i tvivl om hvorvidt vi må varsle med 6 uger, og med tilbagevirkende kraft. Nogle mener at vi ikke må varsle med tilbagevirkende, og andre mener at det må vi, så det vil vi rigtig gerne have 100 % på plads. Det er jo en pligtig pengeydelse.

Svar

En forhøjelse af antennebidraget kan gennemføres med ”et rimeligt varsel”. Det er altså ikke præciseret til hverken at være 3 måneder eller 6 uger – og varsel med tilbagevirkende kraft er ikke et varsel.

I må forholde jer til hvad der er et rimeligt varsel, og i denne overvejelse kan det indgå, om der er tale om en meget begrænset ændring (fx ganske få kroner som følge af stigninger i Copy-Dan afgift o.l.), eller om der er tale om et større beløb (fx i forbindelse med et nyt anlæg, renovering af antenneanlægget el. lign.)

De helt små og ubetydelige beløb vil efter min opfattelse kunne varsles helt ned til ca. 14 dage, hvorimod stigninger på flere hundrede kroner bør varsles med helst 3 måneder i lighed med lejereguleringer. Herimellem kan der være niveauer, hvor fx 6 uger kan være rimeligt.

Mulighed for opsigelse af YouSee programpakke
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan det virkelig være rigtigt, at jeg ikke kan opsige min programpakke fra YouSee? Jeg har prøvet, men har fået det svar at, "det er organisatorisk administreret"? Jeg har også kontaktet udlejer i december 2010, men har intet hørt fra dem endnu.

Jeg er helt på det rene med, at jeg skal være med til at betale for vedligeholdelse og administration af signalforsyningen, kabler, stik cobyDan, osv. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, at man skal være stavnbundet til at modtage YouSee’s programpakke, endsige betale for noget man ikke benytter eller har lyst til at benytte?

Har jeg i bund og grund, skrevet under på en abonnement-aftale med YouSee, da jeg underskrev min lejekontrakt? Og i så fald, hvordan kommer jeg ud af sådan en aftale, uden at flytte?

Svar

I BL kender vi ikke de konkrete kontrakter/aftaler, der er indgået i de forskellige almene boligafdelinger, men jeg har et gæt på hvordan det hænger sammen.

Hvis du ser i din lejekontrakt med boligforeningen står her formentligt, at udlejer leverer radio- og fjernsynskanaler.

Dvs. at din udlejer har indgået en storkundeaftale med YouSee om levering af grundpakken til alle beboelseslejemål.

Det er helt lovligt - og vil normalt også være en fordel for langt de fleste, idet man herigennem får det lille grundudbud af TV- og radiokanaler til en fordelagtig pris. De lejere, som ønsker at supplere med flere pakker, kan selv aftale det med YouSee - og selv betale for de ekstra pakker.

Hvis det er som jeg her har gættet, kan du ikke komme ud af aftalen - den er en del af din kontrakt med udlejer.

Lejernes mulighed for enkeltvis at udmelde sig fællesantenneordningen
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi administrerer et boligselskab, hvor en afdeling på et afdelingsmøde har stillet forslag om og truffet beslutning om, at lejerne enkeltvis kan beslutte sig for at melde sig ud af fællesantenneordningen.

Det fremgår af almenlejelovens § 62, at hvis en ejendom bl.a. har eget fællesantenneanlæg, så kan udlejeren kræve udgifterne til etablering, forbedring og driften, herunder administration, heraf refunderet hos lejeren. Udgifterne skal fordeles ligeligt i ejendommen.

Af almenlejelovens § 63 fremgår det, at udlejeren har mulighed for at ophøre med at levere programmer m.m. Det skal ske med et varsel på 6 måneder. Det forudsætter, at afdelingen på et afdelingsmøde har truffet beslutning om, at man helt vil nedlægge muligheden for at få leveret programmer m.m.

Dvs. uanset om man som lejer vil det eller ej, så er der pligt til, hvis man lejer en bolig i en afdeling med eget fællesantenneanlæg, at betale de udgifter, der er forbundet hermed iht. § 62.

Der er ikke hjemmel til nogen steder, at det kan bringes op til afstemning på et afdelingsmøde, at man som lejer har mulighed for at melde sig ud individuelt. Hvis dette skulle være muligt kunne det i princippet medføre, at samtlige lejer individuelt meldte sig ud, og dermed kunne de slippe for at dække udgifterne til etablering, forbedring, udgifter forbundet med driften m.v.

Må jeg høre jeres umiddelbare vurdering.

Svar

Du har helt ret i din juridiske vurdering af sagen, og derfor er det uheldigt, at sagen har fået lov til at gå så langt som det her er tilfældet.

I må på en eller anden måde skrue tiden tilbage og forsøge at finde en anden løsning, som beboerne kan være (nogenlunde) tilfredse med, og som opfylder de forpligtelser, som boligorganisationen har påtaget sig ved indgåelsen af lejekontrakterne. Disse er som bekendt også forpligtende for lejerne!

Regelsæt for opsætning af paraboler
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Der er i forbindelse med helhedsplanen for to afdelinger, truffet aftaler med afdelingsbestyrelserne vedr. den fremtidige håndtering af placering og tilladelser til montering af parabolantenner.

 

Kort fortalt skal alle parabolantenner monteres på et stativ på gavlene af boligblokkene. Det er således ikke tilladt at montere paraboler andre steder end på disse stativer.

 

Lejere som inden renoveringen havde en tilladelse, får parabolen monteret uden omkostninger.

Lejere som ikke havde/har tilladelse, skal selv betale for parabol og monteringen.

 

På grund af forskellen på afstanden fra parabol til lejemål, opkræver vi kr. 1.625,- af samtlige lejere der søger. Denne betaling indgår i en pulje, således at de lejere der bor langt fra monteringsstedet, får refunderet en del af udgiften. På den måde bliver udgifterne udjævnet.

 

Der er i forbindelse med tilladelserne til montering af parabolantenner stillet en række krav – bl.a. at det skal være en momsregistreret antennemontør der skal forestå montering. Dette bl.a. på grund af, at der i mange tilfælde skal trækkes kabler gennem brandadskillelser på lofterne, samt at der skal trækkes kabler gennem installationsskakter i opgangene. Dette er vi ikke trygge ved, hvis beboerne selv skal forstå monteringen.

 

Vi har på vegne af ca. 30 beboere, modtaget en indsigelse fra en advokat som anfægtet de betingelser vi har opstillet.

 

Det skal nævnes, at punktet ikke har været behandlet på et afdelingsmøde. Imidlertid opfatter vi det herfra, som en del af helhedsplanen.

 

Er ovennævnte noget som BL vil gå ind i, eller skal vi kontakte en advokat.

Svar

Det lyder som om I har lavet et regelsæt, som opfylder kravene i den almene lejelov. Der er byretsdomme for at tilsvarende udgifter er blevet accepteret.

 

Du skriver ikke på hvilke områder advokaten anfægter jeres praksis, men det er ikke BL’s opfattelse, at en sådan praktisk procedure skal gøres til genstand for behandling på et afdelingsmøde. Det fremgår af den almene lejelov, at opsætning sker efter udlejers anvisning, og udlejer er her repræsenteret ved administrationen.

 

BL bidrager gerne til afklaring / fortolkning af loven, men bliver der tale om en egentlig retssag, må I engagere egen advokat. Vi har kyndige jurister i huset, men ikke med advokatbestalling.

Fremlæggelse af tilbud fra TV udbyder
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

På et ordinært afdelingsmøde blev det besluttet, at udsætte beslutning om valg at tv programleverandør til et ekstraordinært afdelingsmøde. På dette møde inviteres en repræsentant fra de bydende parter til at præsentere deres produkter, og efterfølgende beslutter afdelingsmødet, hvilken leverandør der fremover leverer tv signaler til afdelingen.

På det ekstraordinære afdelingsmøde viste stemmeafgivningen 18 stemmer for den ene part, og 18 stemmer for den anden part. Efter et omvalg blev resultatet det samme, og afdelingsmødet besluttede at sende den endelige afgørelse til urafstemning i afdelingen.

 

Er det den rigtige måde at gøre det på, eller burde der have været foretaget en lodtrækning på det ekstraordinære afdelingsmøde?

Der er nok ikke megen tvivl om at selve forslaget burde have været formuleret anderledes, således der ved stemmelighed ikke ville være et tilstrækkeligt flertal for en ny/anden leverandør.

Svar

Det lyder meget demokratisk, og det er også en demokratisk fremgangsmåde, men afstemningsresultaterne viser også at lejerne er forvirrede. Det er ikke kun fordi de er uenige. Og med en præsentation af 2 konkurrerende hold sælgere, vil I opleve at den hurtigste, smarteste, sjoveste og flotteste sælger vil få flest stemmer. Der er ingen garanti for at de holder sig 100 % til sandheden. Deres opgave er at vinde over konkurrenten. Målet helliger midlet.

 

En lodtrækning ville heller ikke gøre valget mere tilfredsstillende. I ville stadig stå med en halvdel af lejerne som vil føle at de har tabt.

 

Beboerne er i princippet ligeglade med hvem der er leverandør. Det de interesserer sig for er hvilke kanaler man kan få, hvilke valgmuligheder der er, og hvad de forskellige pakker koster. På internetområdet gælder det tider på upload og download samt priser!

 

Afgørelser af denne art, som indeholder kombinationer af teknik, økonomi, sammensætning af Tv-kanaler og andre (indviklede) kontraktvilkår løses bedst ved at administrationen, evt. sammen med et par engagerede beboerdemokrater, forhandler med de mulige leverandører, opstiller de krav og forventninger som beboerne har, og forsøger at få et forhandlingsresultat, som I kan fremlægge til godkendelse på et beboermøde. Eventuelt kan I neutralt fremlægge 2 forskellige muligheder med neutrale vurderinger af fordele og ulemper. 

Afdelingens pligt til at levere antenne signal
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har fra en afdeling fået stillet forslag om afskaffelse af antenneanlægget. En beboer har udtalt, at vi ikke længere er forpligtet til at levere antenne-signal til boligerne (en lov fra denne sommer?).

Er dette rigtigt?

Svar

Nej der er ingen lovændring på dette område, så ville vi have orienteret jer.

 

Det lyder mærkeligt, hvis der i en afdeling skulle være et flertal, som hverken har TV eller lytter til radio – noget andet må ligge under!

Etablering af parabol gård
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I vores boligorganisation har vi en afdeling, hvor man påtænker at etablere en såkaldt parabolgård.

 

Spørgsmålet er nu – kan man lovligt anvise lejerne, der ansøger om tilladelse til opsætning af en parabol, til at de skal ”leje” en plads i parabolgården?

 

Lejen af pladsen i parabolgården skulle i givet fald sættes i forhold til omkostningerne, ved at etablere og drive parabolgården. 

Svar

Ja, det er en mulighed, men det forudsætter, at den udgift som I herved pålægger lejere, der bruger parabolgården, er rimelig og ikke kan anses for at være en afgift, der har til hensigt at afskære lejernes mulighed for at opsætte egen parabol. Der er ingen fast beløbsgrænse, men det må ikke være åbenlyst urimeligt højt, sammenlignet med andre placeringer.

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man - tors kl. 13.00 - 15.00 og fre kl. 10.00 - 12.00

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS