;
Søger du bolig? - Klik her

Vand, el og varme

Fællesindkøb af elektricitet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Boligforeningen overvejer mulighederne for at tilbyde en gruppe beboere en billigere og måske fast pris på el. Er der noget til hinder for en sådan ordning?

Svar

Alle forbrugere har frit kunnet indkøbe el på det frie marked siden 1. januar 2003 og denne ret kan ikke begrænses af andre.

Reglen er, at den som har afregningsmåleren, bestemmer hvor og hvornår der skal købes ind.

 

Administrationen kan således købe ind til fælles elforbruget i boligafdelingerne, hvis ellers der er grønt lys til det fra afdelingsbestyrelserne eller hvis der er en praksis i boligorganisationen for som administration selv at vælge leverandører.

 

Hvis Beboerne - som de fleste - selv har afregningsmåler, så kan hver især købe ind til deres egen husstand.

 

Hvis beboerne ikke selv har afregningsmåler - altså et kollektivt fordelingsregnskab - så kan administrationen også købe ind til beboernes elforbrug.

 

Hvis I som boligforening gerne vil give beboere med egne afregningsmålere et godt tilbud, så skal beboerne godkende dette og de har ret til at skifte el-leverandør på et hvilket som helst tidspunkt med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

 

Hvis der ønskes råd og vejledning om en el-aftale, så kan BL give rådgivning mod betaling.

 

Generelt skal man se sig rigtig godt for, når man indgår aftaler.

 

Generelt er fastprisaftaler for risikable, men lige i øjeblikket er priserne så lave, at man godt kan købe billigt ind på fastpris. Fastpris-aftalerne ligger p.t. omkring 34 øre pr. kWh ekskl. moms for dette år og lidt mere for de kommende år (1-2 øre mere). (svar givet pr. april 2009)

 

For at foretage indkøb på det frie marked skal man oplyse målerens 11-cifrede aftagenummer, leveringsadresse og fakturaadresse. Aftagenummeret står på fakturaen.

Spørgsmål

Kan man som administrator for boligselskaberne, fastholde beboerne i en fastprisaftale? Der tænkes her på den situation hvor en beboer fraflytter og den nye indflytter ikke vil være med i det fælles el-indkøb. Er det så beboerdemokratiet der bestemmer, og kan det kun ændres ved en ny afstemning blandt beboerne?

Svar

Administrator kan ikke fastholde en beboer i en fælles aftale om indkøb af el til boligen.

Beboeren har ret til frit at vælge el-leverandør, jf. lom om elforsyning § 6.

 

Hvis beboerne på et afdelingsmøde beslutter sig for en fælles aftale med samme el-leverandør, så vil denne aftale ikke gælde en ny tilflytter. Den nye tilflytter har stadig frit valg og er ikke bundet af den forrige beboers valg. Beboerdemokratiets afgørelser står altså ikke over beboerens frie ret til at vælge el-leverandør.

 

I praksis vil en fælles el-leverandør dog nok acceptere, at tilflyttere kan trække sig ud af en løbende aftale med kort varsel. Men der vil være et praktisk problem i, at leverandørskifte kun kan foretages med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Dette betyder, at administrationen i praksis skal sikre sig beboerens accept af en kørende aftale et par måneder før indflytning, f.eks. ved underskrivelse af lejekontrakten. Men administrationen må altså ikke lægge pres på beboeren ved denne lejlighed.

 

I praksis vil en fælles aftale om indkøb af el til boligerne være af en afgrænset varighed, f.eks. 1, 2 eller 3 år. Der skal dog generelt advares mod lange fastpris-aftaler, men lige nu er der gode priser et par år frem for fastpris-aftaler. (svar givet pr. april 2009)

EMO-rapport
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er det tilstrækkeligt at gøre EMO-rapporterne tilgængelige på selskabets hjemmeside, når nuværende og kommende beboere i en skrivelse gøres opmærksomme på, hvor de kan finde disse rapporter? Eller skal rapporterne udsendes til hvert enkelt lejemål?

Svar

Indtil videre er det tilstrækkeligt at oplyse nuværende og nye beboere om, hvor EMO-rapporten kan ses.

Afdelingsbestyrelsen skal dog have EMO-rapporten tilsendt.

 

Spørgsmålet om, hvad der skal præsteres af EMO-materiale for indflyttende beboere er i lovgivningen udskudt til den 1.juli 2009.

Spørgsmål

Hvor findes information vedrørende EMO-ordningen i forhold til beboerne, der opkræves for EMO-ordningen på deres varmeregnskab?

Svar

Information om EMO-ordningen kan bl.a. findes på:

 

Energistyrelsens hjemmeside om EMO - På denne side står næsten alt, der er værd at vide om EMO og dette er de gældende regler.

 

BL har endvidere skrevet om EMO-ordningen i nyhedsbrevet BL Informerer. Det drejer sig om følgende numre:

Nr. 53 - 20. december 2007
Energimærkning – udsættelse af frister

 

Nr. 15 - 12. april 2007
EMO - energimærkningsordningen

 

Nyhedsbrevene skal læses som udtryk for den situation, der var på udsendelsestidspunktet.

 

BL har udarbejdet et værktøj for udbud af ydelsen EMO, idet prisen på ydelsen er givet fri.

Værktøjet sælges til medlemmerne.

Forbrugsregnskaber for varme og vand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I en afdeling, hvor der betales månedlig aconto på koldt vand og på varme, udsendes der på baggrund af aflæsninger i lejemålene, regnskaber til lejerne som består af 2 ark. De 2 ark kaldes forbrugsregnskab for varme og forbrugsregnskab for vand. Er disse at betragte som et forbrugsregnskab?

Svar

Det papir, som omdeles til beboerne, kaldes en forbrugsopgørelse, hvis den viser forbruget, aconto og afregning for det enkelte lejemål.

 

Når der på opgørelsen samtidig er opgjort ejendommens samlede forbrug, samlede regning, samlede aconto, prisen på enhederne i regnskabet og den samlede afregning overfor beboerne, så kan man også kalde det for et fordelingsregnskab eller et forbrugsregnskab.

Beboeren skal kunne se, hvor meget ejendommen har forbrugt, hvad enhederne koster og beboerens eget forbrug udregnet efter samme enhedstakst. Det er således et fordelingsregnskab eller forbrugsregnskab, selvom beboeren ikke kan se, hvad øvrige beboere har forbrugt og hvad de skal betale.

 

Beboeren kan endvidere forlange at se det samlede fordelingsregnskab på ejendommens kontor, men må ikke få udleveret udskrifter af det, som viser andre beboeres forbrug og betaling.

Spørgsmål

Er der krav om at forbrugsregnskabet skal udarbejdes i et regnskab med en samlet aconto for både forbrug af koldt vand og af varme?

Svar

Vandfordelingsregnskab og varmefordelingsregnskab skal udarbejdes hver for sig, og vand-aconto og varme-aconto skal opkræves særskilt, dvs. med én linje med aconto for vand og én linje med aconto for varme på huslejeopkrævningen.

Spørgsmål

Skal forbrugsregnskabet indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning fra forsyningsselskabet, hvis regnskabet fremsendes inden 4 måneder fra skæringsdatoen?

Svar

Forbrugsregnskabet skal altid indeholde en præcis og tydelig oplysning om datoen for modtagelsen af henholdsvis årsregningen for ejendommens samlede vand- eller varme fra værkerne, uanset hvornår fordelingsregnskabet udsendes til beboerne. Ellers er fordelingsregnskabet ugyldigt.

Spørgsmål

Hvis regnskabsårets skæringsdato er den 1.januar, hvornår ligger fristen så for udsendelse af fordelingsregnskabet til beboerne?

Svar

Hvis vand- eller varmeregnskabsårets skæringsdato er den 1.januar, så er den generelle frist for udsendelse af fordelingsregnskabet til beboerne den 30.april, altså 4 måneder efter skæringsdatoen.

Men de beboere, som skal have efterbetaling, altså penge tilbage iht. fordelingsregnskabet, de skal have pengene samtidig, dvs. inden den 1.maj eller modregnet i huslejebetalingen pr. 1.maj. Derfor skal fordelingsregnskabet i praksis helst udsendes sammen med huslejeopkrævningen for maj måned og i hvert fald således at det er beboerne i hænde senest den 30.april.

Spørgsmål

Hvornår er det 4 måneders fristen fra skæringsdatoen der skal overholdes, og hvornår er det 3 måneders fristen fra modtagelsen af årsafregning? Eksempelvis når regnskabsårets skæringsdato er den 1.januar, og årsafregningen for vand modtages den 16. januar og årsafregningen for varme modtages den 10. februar.

Svar

Den generelle frist for udsendelse af fordelingsregnskabet er 4 måneder efter forbrugsregnskabets skæringsdato. Kun hvis årsregningen modtages fra værket mere end 1 måned efter skæringsdatoen, så træder 3-måneders reglen i kraft.

Dette følger af almenlejelovens § 56, stk.1, der har følgende ordlyd: ”Forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som leveres fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget, såfremt dette tidspunkt er senere end fristen efter 1. pkt. Indeholder regnskabet alene udgifter vedrørende forsyning med vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af vand fra kommunen eller vandværket, såfremt dette tidspunkt er senere end fristen efter 1. pkt.”.

 

I eksemplet er fristen for udsendelse af vandfordelingsregnskabet derfor den 30.april (4-måneders reglen), og fristen for udsendelse af varmefordelingsregnskabet er den 9.maj (3-måneders reglen). Efterbetalingen for vand skal ske med huslejeopkrævningen pr.1.juni, som er første betaling efter den forlængede frist.

 

Hvis et fordelingsregnskab udsendes for sent, dvs. at fristen forlænges mere end 4 måneder efter skæringsdatoen, så skal beboerne gøres opmærksomme på dette i så god tid som muligt og i hvert fald inden 4-måneders fristens udløb, hvor beboerne jo kan forvente både deres fordelingsregnskab og deres eventuelle efterbetaling.

Spørgsmål

I vores boligforening udarbejder vi i mange afdelinger både et forbrugsregnskab for varme og varmt vand, og et for vand. Vi opkræver således to acontobeløb hver måned – et for vand og et for varme.

Det betyder så, at en stor del af lejerne hvert år får to forbrugsregnskaber – og dermed også to afregninger (et for hvert af de to regnskaber). Jeg mener at erindre, at vi netop har delt det op i to regnskaber, fordi det er det mest korrekte i forhold til lejerne.

 

Nu er spørgsmålet så; skal Lov om Leje af Almene Boliger § 52 stk. 1 og 2 læses sådan, at lejerne kun skal have ét forbrugsregnskab? - og dermed kun skal afregnes i ét beløb.

Svar

Loven giver mulighed for at der kan aflægges et samlet forbrugsregnskab.

Det kan ikke altid praktiseres hvis eksterne forsyningsselskaber har forskellige regnskabsperioder. Der er tidsfrister som skal overholdes, og derfor kan det i en del tilfælde være nødvendigt at udarbejde separate varme- og vandregnskaber.

Spørgsmål

I forbindelse med at opgøre udgifterne i varmeregnskaber med fjernvarme - har vi i de sidste mange år (siden 1994) tillagt fjernvarmeværkets udgifter vore udgifter til varmeproduktion.

Dvs. andel af løn til varmemesteren samt andel af el til pumper, automatik m.m.

Vi gør det på baggrund af boligministeriets vejledning om ændringer i lejelovgivninger pr. 1. juli 1994 og 1. januar 1995 nr. 220 af 14. december 1004. I denne vejledning fremgår det, at når vi benytter fjernvarmevandet til at opvarme vores eget vand igennem vore varmeveksler, skal den udgift til varmeproduktion som vi foretager, medtages i varmeregnskabet. Vores VKO konsulent (ELO) foretager beregningen af til og el. Disse udgifter fjernes fra driftsregnskabet og overføres til varmeregnskabet.

Jeg hører gerne om dette stadig er gældende / lovligt? da vi har modtaget en indsigelse imod et varmeregnskab og kan forvente at sagen vil blive fulgt til dørs af LLO.

Svar

De vejledninger du henviser til er forældede.

 

De nu gældende vilkår fremgår af lov om leje af almene boliger:

 

§ 52. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere. De nævnte udgifter kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2. Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, medtages i regnskabet. Udgifter til betaling af de ydelser, der er nævnt i § 129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet.

 

Som du kan se skal kun de direkte udgifter til fjernvarmeleverandøren medtages (+ energimærke mm.), men ikke egne udgifter.

 

De gældende vilkår er lettere at administrere end de gamle, og det kan undre, at en energikonsulent kan være uvidende om reglerne og opkræve penge hos jer for at foretage beregninger af omkostninger, der kan flyttes fra drift til varmeregnskab.

 

For mange af lejerne har jeres hidtidige praksis været ufordelagtig, for der er også den realitet, at alle udgifterne på driftsregnskabet indgår i den del af lejen, som berettiger til individuel boligstøtte, hvorimod udgifterne på varmeregnskabet ikke kan medregnes ved udmåling af boligstøtten.

Pligtig pengeydelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er manglende betaling til varmeforsyningsselskabet pligtig pengeydelse, i en afdeling hvor varme afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskabet?

Når lejeren ikke betaler er boligforeningen dog behjælpelige med at sende en rykker på det skyldige beløb.

Svar

Varmebetaling er ikke pligtig pengeydelse i lejeforholdet i den nævnte situation. Forsyningsselskabet må i stedet gribe til at lukke for varmen.

Spørgsmål

For noget tid siden læste jeg i beboerbladet at man ikke kunne opsige en lejer på grund af manglende betaling af fjernvarme da det ikke var pligtig pengeydelse i et lejemål. Nu har jeg imidlertid fået brev om at vand er pligtig pengeydelse i et lejeforhold da vandværket kan gøre kravet gældende over for boligselskabet.

Svar

Som det fremgår af lov om leje af almene boliger § 52, er både udgiften for vand og varme pligtig pengeydelse, når det er udlejer der leverer.

I sådanne tilfælde hvor der afregnes direkte med vandværket, er betaling af vand ikke en pligtig pengeydelse i lejeforholdet, og vandværket kan ikke gøre krav gældende over for boligorganisationen.

MEN: vandafgiften skal selvfølgelig betales alligevel!

Udskiftning af el-tavle med sikringer, og varsling herom
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hermed et kort rids af sagen:

  • Den 15/01 2013 fik 2 elektrikere adgang til vores lejlighed, de var her i ca. 5 min. I løbet af denne tid sagde den ældste til den yngste, hvor 2 nye stikkontakter skulle sidde, samt hvordan nye kabler skulle trækkes.
  • Vi skulle rydde de skabshylder hvor nævnte kabel skulle igennem, plus ud for de kontakter hvor vores gamle stofledninger skulle skiftes, det sidste OK.
  • Jeg har opmålt at dette kabels samlede længde bliver ca. 15 m. synligt i loftet og væg. (ca.½ delen)

Og så gik De.

Min Kone og jeg kikkede på hinanden, hvad skulle der egentlig laves! til jeg fra anden side får oplyst: De skifter også flere lamper ud. Dette blev ikke nævnt med et ord. For nævnte fik vi et varsel ugen før.

Vil De ikke blive godt sur på udlejer?

 

Mit spørgsmål:

  • Hvis/når der vil blive opsat en ny strømgrubbe (vi har ikke behov for denne) kan vi ikke frabede os opsætningen?

Vi har ikke ødelagt en sikring de sidste mange år.

Svar

I kan ikke modsætte jer udskiftning af en el-tavle med sikringer. Stærkstrømsreglementerne er blevet ændret, og der er i dag nye krav om bl.a. HPFI-relæer, som ejendommens ejer er forpligtet til at opfylde, uanset om der har været problemer med de hidtidige sikringer eller ej. Det handler i høj grad om sikkerhed og medvirker fx til at risikoen for ildebrand ved kortslutninger begrænses.

 

Men I kan forlange at varslingsreglerne overholdes.

Spørgsmål

Vi ved at der er startet en udskiftning af vores ældre stofledninger i lejemålene, men for ca. 14 dage siden blev der smidt en seddel ind til os, hvorpå står:

  • For besigtigelse af deres elinstallationer, ønsker vi adgang til deres lejlighed
  • d. 15/01 2013, mellem 8.00-10.00
  • Renovering af elinstallationerne på begyndes:
  • d. 24/01 2013

Den 15 kom en evt. elektriker, og vi får oplyst at der skal trække nye kabler og opsætte nye stikkontakter, men vi har ikke modtaget nogen varsel (i følge lov) 6 uger før, og er opsætning af nye kontakter ikke en sag der skal varsles 6 uger før?
For nogen år siden fik vi tilladelse til at opsætte en ny stikkontakt i vores køkken. Dette blev udført af en fagmand, der samtidig udskiftede de gamle stofledninger i hele "den" strømgrubbe.
Men disse ledninger er sikket for gamle? man "kigger" ikke på om de er det! og der skal trækkes ca. 15 m. kabel synligt i loftet på korridor og køkken, og så opsætte en ny stikkontakt <nøjagtig> 85 cm, fra den vi bekostede i sin tid. Har vores afdelingsbestyrelse et ansvar for dette galimatias når der sker væsentlig ændring, som her helt nye kontakter, har vi som lejere i dag ikke en ret! "kan vi forbyde" at dette arbejde udføres? hvad er vores rettighed her?
Bør en Afdelingsbestyrelse ikke "ved personlig kontakt" tale med hver enkelte lejer og høre om disse opsætninger er nødvendige (De er jo lavet)
Da jeg sad i afdelingsbestyrelsen "mener jeg" at dette var kutyme, er tiden løbet fra dette?
Nu er vi begge blevet syge, min kone med influenza og jeg med lungebetændelse, da vi har en forstående ejendomsmester, venter vi med disse arbejder til vi er raske.
Derfor er mine spørgsmål stadig relevante, har vi ikke medbestemmelse på unødige arbejder en afdelingsbestyrelse <Har besluttet> uden at informere lejeren.

Svar

Efter lov om leje af almene boliger § 24 har udlejeren (boligorganisationen) forpligtelsen til at holde ejendommen og det lejede i god og forsvarlig stand. Derfor skal boligorganisationen også udskifte installationer, når de er udtjente. Særligt for elinstallationer er det nødvendigt at sikre, at der ikke kan opstå risiko for kortslutning, indebrand m.v.  Boligorganisationen skal også udføre vedligeholdelse og reparation billigst muligt og derfor sørge for at håndværkere kan udføre arbejderne i flere lejligheder samtidigt. Men de skal også respektere varslingsfristerne, så beboerne er orienterede om at der kommer håndværkere.

 

De øvrige spørgsmål er mere lokale, og dem kan du få svar på fra din boligorganisation.

Frit valg af el-leverandør
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan den enkelte lejer i en afdeling skifte el-leverandør, eller er det den enkelte afdeling som helhed der skal vælge el-leverandør?

Hvis den enkelte lejer selv kan bestemme; er den næste lejer da forpligtet til leverandøren som den forrige lejer har valgt, eller skal der skiftes tilbage?

Svar

Det følger af Elforsyningsloven § 6, stk.1, at enhver beboer selv frit kan vælge el-leverandør indenfor sit eget lejemål. Dette gælder både i ejendomme, hvor beboeren har et direkte kundeforhold til elselskabet og i ejendomme med fælles el-fordelingsregnskab, dvs. hvor måleren i det enkelte lejemål er en bimåler til en fælles hovedmåler i afdelingen.

I en ejendom med fælles el-fordelingsregnskab er det lidt problematisk, men ikke umuligt, at håndtere beboere med andre el-leverandører.

 

Hvis en beboer skifter el-leverandør, skal alle måler-aflæsninger stadig indsendes til det lokale elselskab, som ejer og passer målerne og som automatisk sender relevante aflæsningsdata videre til den nye el-leverandør.

Den beboer der skifter el-leverandør, vil herefter få 2 fakturaer, en faktura vedrørende markeds-el fra den nye leverandør og en faktura vedrørende alle elafgifter fra det lokale elselskab som ejer og passer måleren.

 

Anderledes forholder det sig med afdelingens fælles-el til driften, trappebelysning, vaskerier, varmecentral m.v. Her er det administrationen eller afdelingen, som bestemmer hvilken el-leverandør der skal vælges.  

 

Ifølge Elforsyningsloven § 6, stk.2 og 3, har en ny beboer i en lejlighed ret til at genindtræde i leveringen fra det lokale elselskab. Dvs. at beboeren ikke er forpligtet til at overtage en kontrakt med en anden el-leverandør fra den forrige beboer i lejligheden. Den forrige lejer kan medtage sin kontrakt og el-leverance med en el-leverandør til sin nye bolig. El-kontrakten følger således beboeren og ikke lejligheden.

 

Uddrag af Lov om elforsyning, kap.2 vedrørende el forbrugernes stilling:

§ 6. Enhver el forbruger kan frit vælge el leverandør. Ved skift af el leverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.

Stk. 2. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et leveringstilbud fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.

Stk. 3. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.”

Varme, vand og el, ved brand eller vandskade
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med brand eller vandskade, hvor lejeren ikke kan bo i lejligheden, dækker vores forsikring kun den rene leje. Hvem skal betale udgiften til varme, vand og el?

Svar

Det forbrug der måtte være i istandsættelsesperioden skal dækkes af afdelingen.

Kollektiv eller individuel afregning af forbrug
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er det korrekt at lovgivningen siger, at alt forbrug skal afregnes efter måler?

Svar

Der findes regler som regulerer individuel måling af forbrug, se bekendtgørelse af 1996, nr.891, som gælder for individuel måling af el, gas, vand og varme. Bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk

 

Det er korrekt at der er pligt til målere i alle nye ejendomme og i ældre ejendomme, såfremt der ikke gives dispensation. Dispensation kan meddeles af den stedlige kommunalbestyrelse.

Tilbagebetaling af for meget indbetalt acontobidrag i forbrugsregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har lejeren krav på kontant tilbagebetaling af for meget indbetalt acontobidrag i et forbrugsregnskab?

Svar

§ 57 i Den almene Lejelov er optrykt herunder. Teksten i stk.2 tolkes således, at boligorganisationen kan vælge at udbetale for meget indbetalt aconto kontant eller vælge at fradrage i første kommende lejebetaling efter forbrugsregnskabets udsendelse til beboeren.

 

Beboeren har således ikke krav på kontant udbetaling, hvis boligorganisationen vælger at fradrage i førstkommende lejebetaling.

 

§ 57 i Den almene Lejelov: ”Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren forlange tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store månedlige rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.

Stk.2. Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at regnskabet er udsendt.”

Etablering af bimålere og hovedmåler på el i en afdeling
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan man etablere bimålere i boligerne og hovedmåler på afdelingen ved en flertalsafgørelse på afdelingsmødet?

Svar

Det kan man ikke, da beboeren ifølge Elforsyningsloven har ret til frit at vælge el-leverandør, se lovens kap.2, § 6 herunder.

Hvis man derimod får alle beboeres underskrifter på det, så kan ændringen gennemføres, men kun så længe beboerne er med på det. En ny beboer vil f.eks. frit kunne vælge ny leverandør med en måneds varsel fra udgangen af en måned.

 

Hvis man vil acceptere en omlægning af målere på disse vilkår, så vil man altså fremover skulle regne med at have afregningsmålere på nogle boliger i afdelingen og bimålere på resten.  

Ved opstilling af el-fordelingsregnskabet i afdelingen skal man derfor fra hovedmålerens årsforbrug trække årsforbruget i boliger med afregningsmålere og derefter fordele resten efter bimålere. Det kan stadig godt lade sig gøre, men det bliver ikke helt enkelt.

 

Det kan selvfølgelig godt være, at besparelser på målerabonnement og besparelser på indkøb af markeds-el kan fremstilles så lysende klart for alle beboere i en afdeling, at der både bliver enighed om bimålerløsningen fra starten og i fremtiden.

 

Uddrag af Lov om elforsyning, kap.2 vedrørende el forbrugernes stilling:

§ 6. Enhver el forbruger kan frit vælge el leverandør. Ved skift af el leverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.

Stk. 2. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et leveringstilbud fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.

Stk. 3. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72.

Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.”

 

Dong har lavet en redegørelse for etablering af bi-målere. Redegørelsen er rimelig sober og man kan regne med, at Dong har fundet alle besværligheder frem i dette papir, da de jo af økonomiske grunde formodes at være ude på, at kunden ikke etablerer bimålere i boligerne, hvorved Dong mister indtægter på målerabonnementer.

Indsigelser over forbrugsregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Når vores lejere gør indsigelse på et forbrugsregnskab (indenfor 6 uger, efter udsendelse af regnskabet) sender jeg indsigelsen til viderebehandling hos vores aflæsningsfirma. De har foretaget den årlige aflæsning, har dannet forbrugsregnskabet, hvorefter vi har udsendt det til lejerne – de besidder derfor alt viden i forhold til en eventuel indsigelse, og vi betaler således dem for behandlingen. Nu er det sådan at vi pt. har lidt problemer med et af vores aflæsningsfirmaer, som vi har problemer med at få vores materiale fra, og således er besvarelsen af indsigelserne blevet forsinket betydeligt. Vi har således indsigelser tilbage fra d. 21/7-2011, som endnu ikke er behandlet, trods flere rykkere fra os. Vores aflæsningsfirma har problemer med deres interne IT-systemer, hvorfor de ikke kan behandle indsigelserne, og vi kan ikke gøre noget ved det.

Spørgsmålet er så, hvordan står vi rent juridisk i forhold til vores lejere? Indsigelserne er modtaget for over 10 uger siden, og vi har endnu ikke besvaret disse – dog har jeg skrevet til lejerne at de er under behandling, som er blevet forsinket.

Svar

Det er boligorganisationen, der som udlejer er ansvarlig for at tidsfristerne overholdes.

Regler i lov om leje er relativt enkle og indeholder bl.a.:

 

Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for beboerklagenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold til regnskabet.

 

Jeres eneste mulighed for at opretholde et eventuelt krav om efterbetaling er altså at indbringe sagen for beboerklagenævnet inden 6 uger ”fra lejerfristens udløb”. Er denne frist overskredet, har I ingen mulighed for at kræve pengene hos lejerne. De eventuelle tab boligorganisationen/afdelingen måtte lide i den forbindelse, bør I kræve dækket af målerfirmaet.

Sammenlægning af varmeregnskaber for to bebyggelser i samme afdeling
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan i oplyse mig om det er tilladt at sammenlægge varme regnskab for 2 forskellige bebyggelser i samme afdeling. De har hver sin varmecentral, og hver varmecentral levrer kun varme til den bebyggelse som den tilhører. Der er ca. 2 år imellem opførsels af bebyggelserne. Den ene bebyggelse er et højhus på 16 etager og den anden bebyggelse er til 2 sal og de er opført forskellig. De ligger i samme afdeling.

Svar

Det er svært at svare entydigt på spørgsmålet uden at kende alle omstændighederne vedrørende varmeforsyningen, men umiddelbart er det min opfattelse, at der overordnet set ikke er noget til hinder for at sammenlægge varmeregnskabet for 2 bebyggelser i ét, forudsat at det samlede varmeregnskab er tilstrækkeligt specifikt. Jeg har dog ikke undersøgt spørgsmålet nærmere.

 

Umiddelbart tror jeg dog ikke, at en sammenlægning af varmeregnskabet generelt vil være nogen fordel.

Ændring af fordeling i varmeregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvornår kræver en ændring i forholdet mellem fast betaling og forbrugsafhængig betaling i varmeregnskabet, afdelingsmødets beslutning?

Svar

Om fastsættelsen af fast betaling (efter areal) og forbrugsafhængig betaling (efter måler) står der i Bekendtgørelse nr. 891 af 9.oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme, således:

§ 8. I nybyggeri skal der installeres målere til måling af forbruget af varme i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Stk.5. For bygninger, der består af flere bolig- eller erhvervsenheder, skal mindst 40 pct. af den forbrugsafhængige del af betalingen afregnes efter forbrug.

 

I vejledningen til bekendtgørelsen, juli 1997, står der således:

Afsnit 7.1 Afregning efter forbrug. (…)De 40 % skal derfor betragtes som en minimumsgrænse, som efter lokal beslutning kan hæves i det enkelte fordelingsregnskab.

 

I skal altså blot sørge for, at mindst 40 % af betalingen sker efter måler eller at højst 60 % sker efter fast betaling.

Desuden skal der foreligge en lokal beslutning, hvis forholdet ændres mellem fast betaling og forbrugsafhængig betaling(målt).

Det er organisationsbestyrelsen, som træffer beslutning om fordelingsprincipperne.

Utilfredshed over varmeregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvor henvender man sig, hvis man syntes varmeregnskabet "lugter" af fup? Jeg betaler 10.000 kr.pr år for 72 m2. De ekstra varmeregninger, der ikke bliver betalt, bliver fordelt ud til hele flokken. Hvad skal man så med varmemåler?

Svar

Ved utilfredshed over varmeregnskabet kan enhver lejer klage til boligorganisationen umiddelbart efter modtagelsen af varmeregnskabet. Hvis der ikke kan opnås enighed, skal boligorganisationen indsende klagen til Beboerklagenævnet, som har kompetencen til at træffe afgørelser i sådanne sager.

Vandforbrug efter målere
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med en helhedsplan har afdelingen fået udskiftet samtlige vandinstallationer og påsat vandmålere for henholdsvis koldt og varmt vand.

Skal vandforbruget fremover afregnes efter forbrug i henhold til målerne installeret i lejlighederne, eller skal beboerne først tage en sådan beslutning på et afdelingsmøde?

Kan man evt. vælge at afregne vandforbruget uden hensyntagen til om det er koldt eller varmt?

Svar

Når der er opsat vandmålere, er det et krav i lovgivningen, at målerne anvendes til afregning af forbruget af vand (og eventuelt spildevand). Det skal således ikke særskilt besluttes på et afdelingsmøde, selve projektet med opsætning af målere er derimod godkendt på et beboermøde.

 

Kravet er, at hele vandforbruget afregnes, uanset at noget af vandet indgår i en opvarmningsproces. Den energi, der anvendes på opvarmning af forbrugsvandet, afregnes over varmeregnskabet.

Forskellig fordelingsmålere i samme varmeregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Må der være forskellige fordelingsmålere i det samme varmeregnskab? F.eks. afregning af gulvvarme i badeværelset efter en energimåler, samtidig med at der er fordampningsmålere i de øvrige rum.

Svar

Nej, der må ikke være forskellige fordelingsmålere i samme varmeregnskab. (se nedenstående henvisning til lovgivning.)

 

Uddrag af 31/07 1997.  Vejledning om individuel måling af el, gas, vand og varme.

 

10.4. Kontrol af varmefordelingsmålere

I bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme, fastsættes regler for både elektroniske målere og fordampningsmålere. Det præciseres i bekendtgørelsen, at der kun må anvendes en type fordelingsmålere i samme fordelingssystem, og at målerne og deres anvendelse skal leve op til den europæiske standard for fordelingsmålere, dvs. at de bl.a. skal typegodkendes, anvendes og vedligeholdes efter fabrikantens anvisninger.

De enkelte varmefordelingsmålere skal ikke verificeres. I stedet kræves, at fabrikanten udsender en overensstemmelseserklæring med typegodkendelsen.

Bygningens ejer har ansvaret for, at de anvendte målere lever op til kravene. Hvis administrationen er overladt til et privat målerfirma, kan ejeren leve op til dette ansvar ved at præcisere sine krav til kontrolsystemet i sin kontrakt med målerfirmaet. Bygningsejere, der selv ønsker at administrere et varmefordelingssystem, må selv sørge for, at kontrolsystemet er i overensstemmelse med reglerne.

 

Svar vedrørende den konkrete situation med gulvvarme:

Der findes ikke typegodkendte fordelingsmålere til gulvvarme og det er derfor ikke muligt at montere fordelingsmåler på gulvvarme.

 

Gulvvarme kan kun under ganske særlige omstændigheder afregnes efter energimåler.

Gulvvarmeanlægget i den enkelte lejlighed skal skilles ud i sin egen streng fra varmecentralen og frem til gulvvarmeanlægget. Der skal herefter monteres en energimåler på strengen til gulvvarmeanlægget i lejligheden og en tilsvarende energimåler på den streng, der forsyner resten af ejendommens varmeanlæg. Denne løsning vil dog kun i meget få tilfælde være teknisk og økonomisk mulig at etablere.

 

Hvis der i en ejendom er ønsker om gulvvarme i badeværelset, så kan man undgå alle disse problemer ved i stedet at montere elvarme, som afregnes ved direkte afregning mellem beboeren om el-forsyningsselskabet.

Fordeling af fast og forbrugsafhængig afgift i fordelingsregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er der regler for hvordan ledningstab skal fordeles imellem beboerne, i forbindelse med vand- og varmeregnskab?

Svar

I praksis handler dette spørgsmål om reglerne for fordelingen af fast og forbrugsafhængig afgift i fordelingsregnskaber.

 

Vandregnskabet:

I vandregnskaber vil der normalt ikke være en fast og forbrugsafhængig afgift, men der kan være et ledningstab, der som regel videregives til beboeren som en lidt højere m3-pris for ejendommens vand end den takst, som ejendommen betaler til vandværket.

 

Varmen til opvarmning af det varme vand afregnes normalt i varmefordelingsregnskabet.

 

Varmeregnskabet:

Når den faste afgift sættes relativt højt i et varmefordelingsregnskab, så er det ikke alene til imødegåelse af ledningstab, men ud fra en betragtning om, at der både skal være opvarmet brugsvand til rådighed og opvarmet radiatorvand til rådighed for alle beboere i ejendommen, også de beboere, som bruger meget lidt vand og til de beboere, som i dele af året eller i dele af lejligheden ikke forbruger varme. Der er således tale om udgifter til et beredskab.

 

Udgifterne til dette beredskab – at holde varme på både ejendommens kedler, blandeanlæg og interne ledningsnet – er normalt større end udgiften til opvarmningen til det forbrugte varme vand og den forbrugte varme.

 

Om fordelingen af fast og forbrugsafhængig afgift fastsætter loven kun en minimumsgrænse for andelen af den forbrugsafhængige afgift, idet mindst 40 pct. af den forbrugsafhængige del af betalingen skal afregnes efter forbrug. Denne minimumsgrænse er især fastsat som et incitament til at spare på forbruget.

Se henvisninger herunder.

 

Bekendtgørelse nr. 891 af 9.oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme. Om fastsættelsen af fast betaling(efter areal) og forbrugsafhængig betaling(efter måler) står der i bekendtgørelsen således:

§ 8. I nybyggeri skal der installeres målere til måling af forbruget af varme i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed.

Stk.5. For bygninger, der består af flere bolig- eller erhvervsenheder, skal mindst 40 pct. af den forbrugsafhængige del af betalingen afregnes efter forbrug.

 

Vejledningen til bekendtgørelsen, juli 1997. I vejledningen står der således:

Afsnit 7.1 Afregning efter forbrug. (…)De 40 % skal derfor betragtes som en minimumsgrænse, som efter lokal beslutning kan hæves i det enkelte fordelingsregnskab.

 

Det er afdelingsmødet i den enkelte boligafdeling, som fastsætter forholdet mellem fast betaling og forbrugsafhængig betaling.

Dette betyder også, at man som beboer kan fremsætte forslag på afdelingsmødet om en ændret fordeling. Man skal dog være forberedt på, at mange beboere helst vil have en høj andel som fast betaling af vand og varme.

Korrektion for varmetab for yderligt beliggende lejligheder
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er det korrekt at der skal ske reduktion i udgiften til varme, når man bor i en gavl-lejlighed? Hvordan sikres det at denne reduktion i så fald sker?

Svar

Det er korrekt at der efter § 9 i BKG 1996-10-09 nr. 891 om individuel måling af el, gas og varme skal foretages korrektion for varmetab for yderligt beliggende lejligheder. Ejendommens ejer er forpligtet til at foretage korrektion efter § 9.

Spørgsmål om korrektion for yderlig beliggenhed kan indbringes for kommunen til afgørelse.

Hvis varmeregnskabet ikke kan godkendes følger det af almenlejelovens § 56, stk. 3 og 4, at lejeren skriftligt kan gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for beboerklagenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold til regnskabet. Indbringer udlejeren ikke lejerens indsigelse i henhold til stk. 3 for beboerklagenævnet, kan lejeren indbringe sagen for beboerklagenævnet.

Betaling af vandafledningsafgift
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvordan skal boligselskabet forholde sig i følgende situation:

Der er sket vandspild fra en utæt sikkerhedsventil i en lejlighed. Lejeren opkræves for vand fra et privat vandværk og afledningsafgift af kommunen. Lejeren betaler selv direkte for forbruget efter egen måler.

Boligselskabet reagerede omgående da vi fik meddelelse herom fra vandværket og lejeren, og sikkerhedsventilen blev straks udskiftet.

 

Efter vvs-montørens udsagn var det tydeligt hørbart at der var en utæthed i vandinstallationen allerede da han kom ind i lejligheden, og lyden var meget kraftig ved sikkerhedsventilen. Det må derfor også have været hørbart for beboeren lang tid før vi fik meddelelse herom.

 

Det er boligselskabet der skal vedligeholde bl.a. sikkerhedsventilerne, men da det er lejeren der har ansvaret for at meddele boligselskabet når der opstår en skade i lejligheden, har vi afvist at dække udgiften for vandspildet.

Svar

I skal fortsat afvise af dække udgiften. Der er ingen rimelighed i, at de øvrige lejere i afdelingen skal belastes af denne ekstraordinære udgift, og der er heller ikke grundlag for at boligselskabet af andre midler dækker tabet.

Det afgørende i denne vurdering er, at lejeren ikke har henvendt sig til boligselskabet om problemet, selv om lejeren burde kunne konstatere, at noget var galt. Boligselskabet har tilsyneladende ikke hverken svigtet sit tilsyn eller sin vedligeholdelsesforpligtelse, og så er tabet lejerens problem. Hvis lejeren er uenig heri vil rette instans være beboerklagenævnet.

Aconto vandafgift og varsling af husleje
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvordan kan det være at der varsles stigning af vandafgift, efter at der er opsat vandmålere så der fremover skal betales for forbrug? Beboerne har vel hele tiden betalt for vand.

Svar

Når en boligafdeling etablerer individuelle vandmålere i boligerne skal der oprettes et vandfordelingsregnskab efter samme principper som varmefordelingsregnskabet - altså et særskilt regnskab ved siden af driftsregnskabet.

 

Der skal herefter fastsættes et månedligt acontobeløb for vandafgiften, som opkræves sammen med huslejen ligesom acontobeløbet for varmen.

 

Acontobeløbet for vandafgift fastsættes første gang ud fra den hidtidige samlede udgift for vand i afdelingens driftsregnskab efter den enkelte boligs areal i forhold til det samlede areal i afdelingen.

 

Samtidig nedsættes driftsregnskabet med den hidtidige samlede udgift for vand i afdelingen og huslejen nedsættes tilsvarende for alle boliger i afdelingen.

 

Acontobeløbet for vandafgift fastsættes næste gang - efter det første forbrugsår med individuelle vandmålere ud fra det målte forbrug i hver enkelt bolig.

 

Huslejenedsættelsen som følge af flytning af vandafgiften i driftsregnskabet og acontobeløbet skal godkendes af afdelingsmødet.

 

Beboeren vil herefter i praksis opleve uændrede samlede udgifter til husleje og vand aconto, dvs. at huslejen nedsættes med et beløb, som svarer til den nye aconto vandafgift.

Men hvis der samtidig er nye udgifter på driftsregnskabet, som betyder, at huslejen ikke nedsættes med et beløb svarende til vandafgiften, så skal der redegøres for dette i budgetforslaget og beboerne skal på afdelingsmødet godkende den effektive lejeforhøjelse - altså lejeforhøjelsen minus nedsættelsen af huslejen som følge af individuel vandmåling.

 

Lejeforhøjelsen skal varsles efter gældende regler med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Beboerne skal oplyses om, hvad der er lejeforhøjelse og hvad der er lejenedsættelse.

 

Hvis vandregnskabsåret ikke svarer til driftsregnskabsåret, så kan der blive tale om at det første vandfordelingsregnskab omfatter mindre end 12 måneder eller mere end 12 måneder.

Hvis dette er tilfældet, så skal beboerne grundigt informeres om, hvorledes det første vandregnskab løber og hvorledes aconto vandafgiften er beregnet.

Etablering af gulvvarme
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad er billigst i forbindelse med etablering af gulvvarme, fjernvarme eller elvarme?

Er det rigtigt at det ikke kan lade sig gøre at få måleraflæsning i hver lejlighed ved fjernvarme?

Svar

Det er rigtigt, at der ikke kan etableres en lovlig måling af gulvvarmeforbruget i hver enkelt lejlighed ved fjernvarme. Der findes i lovgivningen ganske enkelt ingen forskrifter for, hvorledes gulvvarme kan måles ved fjernvarme (vandbåret gulvvarme).

 

Man kan godt teknisk etablere gulvvarme som fjernvarme, men man kan ikke benytte samme type måler til gulvvarme som ved radiatorer, og da alle individuelle varmemålere skal være ens og samme type i en ejendom, så kan det ikke lade sig gøre at måle lovligt.

 

Elvarmen betales derimod af den enkelte beboer direkte til det lokale elselskab efter egen afregningsmåler og derfor opstår der ikke samme problemer med måling af gulvvarme som elvarme som ved fjernvarme.

 

Det kan godt være, at elvarme er lidt dyrere i forbrug, men det er formentlig noget billigere at etablere gulvvarme som elvarme frem for som fjernvarme.

Krav om individuel vandmåler
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål jeg virkelig håber at få et svar på. Kan det være rigtigt, at der ikke er nogen lov om vandmålere i leje lejligheder? Bor i en 2½ alene og forsøger at spare på vandet, så alle i fremtiden også skal kunne dreje hanen og kunne drikke vandet. Jeg mener der blev lavet en lov om målere i lej. før el efter et bestemt år, men kan intet finde om det nogen steder?? Jeg har f.eks. 4 overboer, 2 voksne og 2 børn der bestemt ikke tænker på at spare lidt på vandet, ved godt vand ikke er så dyrt endda, men dyrt at komme af med, plus faktor fremtid. Lyver ikke når jeg skriver vandet på deres bade vær løber minimum 3 timer hver eneste aften, her er meget lydt så lyder som jeg får det i hovedet, plus vaskemaskine. 4 x toiletskyl osv. Det kan ikke være rigtigt vi skal betale det samme for vand forbrug. Varme har vi jo for længe siden fået målere på så vi hver især betaler for eget forbrug-

 

Jeg har 3 år i træk foreslået til beboermøder vi skal have vandmålere op i alle lej. der jeg boede før fik vi målere op i 1999, året efter havde de 144 lejemål jeg dengang var formand for, sparet hele 40 % på vandet, det lyder helt vildt men er korrekt. Her siger bestyrelsen og varmemester det absolut ikke kan betale sig, at de skal skiftes hvert 5 år, min søn er VVS ‘er og det er ikke rigtigt, der er et filter der skal skiftes i ca. 1/3 af målerne hvert 5 år. Forsøgte igen året efter hvor jeg havde fakta med om div. måler typer, og igen blev jeg bidt af - denne gang også af boligselskabs rep. der var med til mødet, og når de står og siger det er dyrere at opsætte disse end at lade være, ja så er der ingen af de ældre der stemmer ja til forslaget.

Men jeg giver ikke så let op. Hjælp mig, er det ikke mere reglen end undtagelsen at der IKKE er målere?? Kender i statistikken på vand / kr.? Det går mig virkelig på.

Svar

Der er udarbejdet en rapport om sagen, af en arbejdsgruppe nedsat af folketinget i 2009, Arbejdsgruppen har set på mulighederne for at stille krav om vandmålere i nybyggeri samt ved renovering af eksisterende byggeri, der findes i dag et krav om at alt byggeri efter 1996 skal være forberedt for installation, men der finde ikke et krav om individuel måling.

 

I mange eksisterende byggerier fravælges den individuelle måler løsning ofte, da det er relativt dyrt at installere samt at kvaliteten af målerne ofte er for dårlige og upræcise (Målerne skal skiftes hver 6. år), endvidere er vandselskabernes afregning af vand primært basseret på faste omkostninger, og en mindre andel af omkostningerne er variable, hvorfor at vand regningen ikke ændres dramatisk ved et væsentlig lavere forbrug, desværre.

Krav om individuel varmemåler
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg vil gerne spørge til om hvor længe (hvor mange år) vores afd. kan negligere at der i 1998 kom et lovkrav, at alle lejeboliger skulle have opsat individuelle varmemålere?

Jeg kan se på min opgørelse at der gennem de sidste 5 år er sket en stigning på Energi til det varme vand på: 46,33 % og på de faste egendele: 17,16 %. Jeg mener ikke længere det er rimeligt at skulle betale for andre familiers brug af vaskemaskiner i lejligheden og store hjemmeboende børn!

Kan jeg få sådan et ønske / krav igennem i afdelingen udenfor et ordinært beboermøde?

Svar

Den pågældende lov om afregning af forbrug efter individuel måling af el, vand og varme indebærer ikke en forpligtelse til at afregne forbruget af vand efter målere.

Ved nybyggeri skal vandinstallationerne forberedes til senere at kunne påmonteres vandmålere mhp. individuel afregning.

Det er kun forbruget af el og rumopvarmningen, der skal afregnes efter målt forbrug (medmindre der er opnået dispensation fra kommunen).

Afdelingsmødet kan beslutte at der skal opsættes vandmålere, og hvis først sådanne målere er opsat, er der pligt til at benytte dem til afregning af forbruget. Det kan ske på såvel ordinært som ekstraordinært afdelingsmøde.

Ekstraordinært afdelingsmøde kan forlanges indkaldt ved begæring fra 25 % af lejerne i afdelingen.

Lejers manglende betaling af varmeregning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

En lejer har ikke betalt varmeregningen til varmeværket for hele 2012 og den 7/3 2012 lukkede varmeværket for varme og varmt vand. Kan vi gøre noget i den forbindelse. Kan det blive en pligtig pengeydelse, så vi kan opkræve den? Er det misligholdelse af lejligheden, så vi kan ophæve lejemålet?

Svar

Jeg går ud fra, at der er tale om et direkte kundeforhold mellem lejer og varmeværk, og det er i denne sammenhæng en fordel for de øvrige lejere, for så er det varmeværkets problem at kradse pengene ind, og et eventuelt tab skal også dækkes af varmeværket. I kan ikke gøre noget, og i det næste halve års tid er det vel heller ikke noget problem for jer? Det er lejeren, der mangler det varme vand. Problemet kan opstå, hvis vi når til vinteren, og det bliver frost. Så kan det være værd at overveje, om boligorganisationen er nødt til at beskytte ejendommen ved at sikre, at der er varme. Det afhænger meget af de fysiske forhold. Men mon ikke problemet løses inden da?

Strafafgift i varmeregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har en forespørgsel vedr. varmeregnskab. Når vi har en post med afkøling og den nu har været en strafafkøling i flere år, og der har været taget div. tiltag med forbedringer, men det ikke har ændret straffen så meget. Da det er selve konstruktionen af hele varmesystemet på ejendommen den er gal med. Byggeriet er fra 1954. Mit spørgsmål er om det er ok at posten ligger i varmeregnskabet hvert år. Det stiller beboerne spørgsmålstegn til nu.

Svar

Strafafgiften er en del af varmeudgiften som opkræves af varmeforsyningen.

Det er en lovlig måde at fordele udgifterne til driften af varmeværket, og formålet er netop at forsøge at tilskynde til mere energirigtig cirkulation i de tilsluttede ejendomme med en højere nedkøling som målsætning.

 

Selv om der findes anlæg, hvor man ikke umiddelbart kan forbedre nedkølingen og dermed undgå strafafgiften, er det alligevel en lovlig del af varmeudgiften og skal opkræves/fordeles via varmeregnskabet.

 

Der er kun 2 måder at undgå strafafgiften: at undersøge hvordan anlægget kan optimeres til en mere effektiv nedkøling, eller at forhandle med varmeværket om at dispensere for denne strafafgift, hvis anlægget ikke kan ændres til en højere effektivitet. Incitamentet, som er ”straffens” formål, kan i så tilfælde ikke opfyldes.

 

Det er i det hele taget en god ide at få varmeværket på banen. Hvis de mener at I skal nedkøle noget bedre, ville det være passende, hvis varmeværket kunne hjælpe jer med at anvise hvordan!

Betaling af el i opsigelsesperiode
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har netop afholdt møde med vores el udbyder. Her drøftede vi, om vi kan fastholde, at det er fraflytter der hæfter for strøm, også selvom de er fysiske fraflyttede lejemålet, men lejeforholdet på de 3 måneder er endnu ikke ophørt? I lejekontrakten er det anført, at lejer fraflytter boligen indtil 14 dage før lejeforholdets ophør.

Svar

I forholdet mellem forsyningsselskabet og lejeren, vil lejeren normalt hæfte indtil lejeren afmelder sig som forbruger over for forsyningsselskabet. Hvis lejeren afmelder sig som forbruger, kan forsyningsselskabet herefter henstille, at I som boligorganisation indtræder som ny forbruger i perioden indtil lejemålet genudlejes, eller forsyningsselskabet kan vælge at afbryde forsyningen med heraf følgende gebyrer til genåbning ved genudlejning.

Opkrævning af fælles spildevandsafgifter
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er det normalt at opkræve fælles spildevandsafgifter, så alle i afdelingen betaler det samme pr lejlighed, dem der bor flere i lejligheden (feks.6 personer) og dem der er 2 i lejligheden.

Svar

Spildevandsafgift kan opkræves på 2 måder:

Hvis der er afregning af vand efter målt forbrug kan spildevandet ligeledes afregnes sammen med vandafgiften efter det målte forbrug over forbrugsregnskabet. I så tilfælde betaler hvert lejemål for spildevandsafgift efter hvor meget vand de forbruger – og det er også den måde boligafdelingen opkræves fra spildevandsforsyningen.

Hvis der ikke er individuel afregning (og det er der ikke noget lovkrav om), skal spildevandsafgiften indgå i afdelingens driftsbudget og – regnskab på samme måde som andre driftsudgifter (renovation, fællesvaskerier, renholdelse, forsikringer m.m.) og fordeles på alle lejemålene efter samme forholdstal som huslejen i øvrigt fordeles på internt i afdelingen.

Individuelle vandmålere i haver
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg bor til leje i en lille afdeling med kun 40 lejemål. I hver opgang bor der 4 lejere. Alle stuelejlighederne har egen have. For ca. 2 år siden SKULLE alle lejligheder have en vandmåler på, og det fik vi. Der kom ikke vandmåler på de haner der er i de 10 haver, jeg har et par gange til beboermøderne forslået at der også skulle målere på disse, idet vandforbruget i haverne er mere end hvad en familie forbruger på et helt år. Formanden har selv have og tillader sig at vande kl. 12 om formiddagen i højt solskin.

Kan det være lovligt at der ikke skal vandmålere på de vandhaner der er i haverne?

Svar

Er man gået over til individuel måling af vand, så skal der også opsættes målere på de haner, der er placeret i den enkelte lejers have.

Ændring af afregningsprincip
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

LLA § 54, stk. 2. giver hjemmel til at ændre afregningsprincip fra varmtvandsmålere til værelseshaneandele.

Hvad angår koldt vand giver LLA ikke eksplicit hjemmel til at ændre afregningsprincip, således at målerne nedtages og vandet herefter (igen) indgår i lejen. Denne manglende hjemmel udgør et praktisk problem: Hvis man nedtager målere på det varme vand og fastholder målere på det kolde, (pga. manglende hjemmel til nedtagning og ændring af afregningsprincip) så måles kun halvdelen af forbruget af koldt vand, fordi det kolde vand, der opvarmes til varmt vand ikke måles. Hvad har jeg overset?

Vi har også her i huset talt om hvorvidt målerne skal nedtages, før man igen kan overgå til afregning efter haneandele idet BEK 891 af 9/10-96 om måling af el, gas, vand og varme hedder:

"§ 1. Bekendtgørelsen omfatter målere, der installeres eller er installeret i eller uden for en bygning for at måle bygningens forbrug af el, gas, koldt vand, varmt vand og varme.

Stk. 2. Målerne skal anvendes til måling af forbruget. Betaling til forsyningsvirksomheden skal ske efter det målte forbrug for så vidt angår den del af betalingen, der er forbrugsafhængig."

Svar

Det er helt rigtigt, at der ikke er hjemmel til at nedtage vandmålere, eller til at afregne på anden måde end efter målt forbrug, når der først er monteret vandmålere.

Forklaringen er, at der var politisk ønske om at tvinge alle til afregning efter målt forbrug, men BL kunne påvise at opsætning af målere i eksisterende boligafdelinger i visse tilfælde ville indebære at der skulle opsættes 6 - 7 målere i hver lejlighed. Derfor blev resultatet, at afdelingsmødet kan beslutte at opsætte vandmålere. Men hvis først de er opsat, har man jo afholdt udgiften til montering m.v., og så kan argumentet om de store anlægsudgifter ikke længere anvendes. Derfor er der ingen adgang til at beslutte at nedtage eller til at undlade at anvende opsatte vandmålere.

Betaling af målt vandforbrug gælder både det kolde og det varme vand - men kun selve vandet (altså prisen til vandværket/vandforsyningen).

Der er også udgifter til opvarmning af noget af vandet, så det bliver til varmt vand. Denne opvarmningsudgift er der ikke krav om at afregne efter måling - det erkendtes, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes målere, som opfyldte kriterier som man ville/kunne skrive i en bekendtgørelse. Derfor afregnes udgiften til opvarmning af det varme vand efter værelses/haneandele, altså uden måling.

Varmenedsættelse ved ende lejlighed
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg mener at have læst engang i beboerbladet, at man kan få varme nedsættelse, når man bor i en ende lejlighed, dersom det er korrekt, hvordan gøres det så.

Svar

Ja det er korrekt. Ved fordeling af en ejendoms samlede forbrug er der en procentdel der forlods fordeles og der er derved taget hensyn til udsat beliggenhed. Det øvrige forbrug fordeles så efter det konkrete forbrug for hvert lejemål.

Du kan rette henvendelse til din boligorganisation og få næremere oplyst om fordelingen i din ejendom.

Varmefordeling
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg bor i en boligforening hvor man har fordelt varme regning ved hjælp af fordampnings måler. Nu er man gået over til energimåler fordi man skal betale for det man forbruger. Men vi har loft varme og en del siver jo op især dem der bor for neden får jo nu et ekstra forbrug. Kender I andre steder hvor dette er sket og hvis hvordan har man ud regnet dette.

Svar

Reglerne om varmefordeling fremgår af almenlejelovens § 54, idet der i bekendtgørelse nr. 70 af 27/1 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme og bekendtgørelse nr. 891 af 9/10 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme er fastsat mere detaljerede regler omkring beregning af fordelingen.

Af § 9 i bekendtgørelse nr. 891 af 9/10 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme fremgår det således, at der blandt andet skal tages hensyn til lejemålenes beliggenhed i ejendommen.

Meddelelse til beboerne om ubetydelig fejl i varmeregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Når vi nu har fremsendt et varmeregnskab til vores beboer, og opdager at vi desværre har skrevet år 2010 i brevet, er det så ok at vi omdeler et brev til samtlige beboer, om at vi har lavet denne skrive fejl at der skulle have stået 2011, eller skal vi køre brevene om igen.

Jeg tænker hvad vi gør klogest, hvis nu vi får en indsigelse som senere vil ende i beboerklagenævnet??

Svar

Det er ikke til at vide, hvad Beboerklagenævnet kan finde på at afgøre i en sådan sag, men når der alene er tale om en skrivefejl, som ikke har betydning for indholdet i varmeregnskabet, ville jeg umiddelbart mene at det er fuldt tilstrækkeligt, at beboerne orienteres om denne (ubetydelige) fejl i et generelt brev til alle beboerne.

Individuel betaling for vand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Emnet er individuel betaling for vand. Her hvor jeg bor, betaler vi fælles over huslejen. Men vi har særskilt vandmåler i vore boliger. Som jeg har forstået, skal der afregnes for vand og afledning særskilt. Det andet er ulovligt. Jeg bad om at få at vide hvor jeg kunne finde omkring dette på skrift. Og jeg blev henvist til jer. Kan I hjælpe mig, hvor finder jeg på skrift noget om dette her??

En anden ting. Jeg har på borger.dk regnet på min boligydelse. Og hvis jeg betaler vand individuelt, bliver jeg ikke godskrevet i boligydelse, kan det være rigtigt? I kunne evt. gå ind på borger.dk og regne med fiktive beløb.

Svar

Det fremgår af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme, Bygge- og Boligmin. bek. nr. 891 af 9. oktober 1996:

 

Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter målere, der installeres eller er installeret i eller uden for en bygning for at måle bygningens forbrug af el, gas, koldt vand, varmt vand og varme. Stk. 2. Målerne skal anvendes til måling af forbruget. Betaling til forsyningsvirksomheden skal ske efter det målte forbrug for så vidt angår den del af betalingen, der er forbrugsafhængig.

Det er sætningen: ”Målerne skal anvendes til måling af forbruget. Betaling til forsyningsvirksomheden skal ske efter det målte forbrug…”

 

Afdelingernes beslutningskompetence indebærer retten til at vedtage, at der skal opsættes målere. Men når der er opsat målere, forpligtes man til at anvende dem til at fordele udgifterne efter.

 

Hvis man betaler for vand uden for huslejen skal der korrigeres for denne udgift ved beregningen af individuel boligstøtte. Boligorganisationen skal nu indberette husleje m.v. til UdbetalingDanmark, som fremover forestår beregning og udbetaling af individuel boligstøtte for alle støtteberettigede i hele landet.

Klage over varmeregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med udsendelse af varmeregnskabet, er der gerne nogen der klager over det. Kan jeg selv give en forklaring, gør jeg det.

Er det noget mere teknisk, eller en klage over målerne, sender jeg klagen videre til Brunata, som laver regnskabet og som passer målerne.

De sender et svar til mig, som jeg så videresender til klageren. Som regel slutter det så her.

Nu er der en som ikke er tilfreds med svaret fra Brunata, og så ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal gøre rent juridisk.

Er det en sag for beboerklagenævnet eller hvad, og hvem er det hun skal klage over. Er det Brunata, eller er det boligorganisationen? Hvem har det overordnede ansvar for regnskabet?

Svar

Hvis en fraflytter opretholder en klage over et varmeregnskab, skal udlejer indbringe tvisten for beboerklagenævnet.

 

Brunata er underleverandør til boligorganisationen, det er boligorganisationen som er ansvarlig.

Tvist om fremsendelse af forbrugsregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi er blevet bekendt med, at vi står dårligt i sager vedr. tvist om forbrugsregnskabet, såfremt vi ikke kan dokumentere for selve forsendelsen af forbrugsregnskabet til beboeren/fraflytteren. Ligeledes at vi kan tabe en sag alene på baggrund af manglende dokumentation for forsendelse - også selvom indsigelsen/tvisten måtte omhandle alle andre punkter end selve forsendelsen.

 

Er det korrekt, at det forholder sig således?

 

Hvad skal der til for at sikre tilstrækkelig dokumentation for forsendelse?

Og er dokumentation for forsendelsen tilstrækkelig? Beboeren/fraflytteren vil jo stadig kunne hævde, at han/hun aldrig har modtaget forbrugsregnskabet - og så er vi vel lige vidt i en evt. sag? Eller skal vi også kunne dokumentere for aflevering og/eller modtagelse?

Svar

Det lyder mærkeligt. Det er ikke normalt at sende forbrugsregnskab hverken med anbefalet post eller med indleveringsattest.

 

Har I en afgørelse fra Beboerklagenævn, der går jer imod med henvisning til at I ikke kan dokumentere fremsendelsen? Hvis det er en rimeligt frisk afgørelse, bør I overveje at indbringe den for Boligretten. Men du skriver også at ”Vi er blevet bekendt med…” – hvem bringer dog sådanne påstande i omløb?

 

Der er formentligt andre årsager til en sådan misforståelse, og det er ikke acceptabelt at skulle sende alle forbrugsregnskaber anbefalet. Derfor må I sende yderligere materiale, for at vi kan vurdere problemet.

Solcelleanlæg
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har i vores afdelingsbestyrelse drøftet, om der er muligheder for at få solcelleanlæg i vores afd.

 

Jeg har læst vedlagte artikel fra Ingeniøren af 19/8-2011.

 

Og har på den baggrund flg. spørgsmål:

 

Er det stadig rigtigt hvad der står?

 

Jeg bor i to bolig hus, hvor der er separate målere. Kunne man forestille sig at boligafdelingen vedtog råderetsregler, som gjorde at en lejer selv finansierede via individuel eller kollektiv råderets regler.

 

Er der nogen ny muligheder? Har I nogen gode råd?

 

Spørgsmål 2: Vil det med beslutning i bestyrelse eller på beboer møde være muligt at sætte solceller op på afdelingens fællesanlæg, f.eks. vaskeri?

Svar

Artiklens problemer er stadig aktuelle.

 

Hvis man på de pågældende 2-familiers huse kan montere solceller på hver sin side af taget, uden at rage ind over naboens tagareal, vil det være en mulighed at afdelingsmødet træffer beslutning om at det kan udføres som individuel råderet. Kollektiv råderet er også en mulighed, men ikke lige så oplagt.

 

Svar 2: Ja, med afdelingsmødets godkendelse kan der opsættes solceller til fællesforbruget i afdelingen, det er endda ofte en rigtig god ide!

Ekstra varme opkrævning til flytteopgørelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har tilbageholdt en måneds ekstra a/c varme i forbindelse med en flytteopgørelse.

 

Vi kan ikke lige finde et sted hvor der står, om det er tilladt. Kan du det? Eller kan du hjælpe mig på anden måde?

Svar

Det følger af retspraksis og af tillæg til vejledning om drift af almene boliger (vejl. Nr. 114 af 6. juli 1998), at udlejer kan tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af eventuel tillægsbetaling ved fremlæggelse af det sidste forbrugsregnskab.

 

Det er ikke nævnt i vejl. eller andet sted at beløbet skal svare til en måneds forbrug, kun at beløbet skal være rimeligt.

Første opkrævning efter installation af individuel vandmåler
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I en af vores ejendomme er blevet monteret kubik-/vandmålere hos lejerne således at de fremover skal betale for eget forbrug.

 

I den forbindelse skal jeg tilskrive lejerne og varsle at de skal til at betale et månedligt a conto vandbidrag.

 

Jeg er blevet i tvivl om der skal varsles med 1 måned eller minimum 6 uger? Jeg ville gerne varsle til opkrævning første gang pr. 1/10 2012.

 

Jeg har ikke prøvet dette før og ved derfor ikke hvor meget jeg skal opkræve i a conto vandbidrag.

 

Har I erfaring med hvordan andre boligselskaber har fastsat det månedlige a conto beløb første gang?

 

Jeg påtænker at spørge ISTA som har leveret målerne og skal lave forbrugsregnskabet.

Svar

BL har desværre ingen normtal for dette, men jeg kan foreslå at du ser på ejendommens forbrug gennem de sidste 2 – 3 år og fastsætte a conto beløbet ud fra dette.

 

Af lov om leje af almene boliger § 55, fremgår at udlejen kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren betaler forbrugsudgifter, når udgiften ikke er indeholdt i lejen.

Indsigelse over forbrugsregnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg vil gerne forhøre mig, om I kan hjælpe mig med et problem, som jeg har opdaget for et stykke tid siden - eller rettere sagt, om I ved, hvor eller hvem jeg kan klage til.

Det drejer sig nemlig om det faktum, at jeg har opdaget, at min boligforening har snydt mig med regninger for varme i 2012.

Da regningen kom for 2012, blev jeg overrasket over, at jeg "igen" skulle betale "ekstra" for varmen. Da jeg kiggede nærmere på regningen og måleenhederne, og sammenlignede dem med enhederne, der var blevet aflæst, opdagede jeg, at der var over 1000 enheder mere på regningen i forhold til det aflæste.

Så kiggede jeg også på årene 2011 og 2010, og opdagede, at de også havde snydt mig begge disse år med over 1000 enheder. Jeg havde ikke opdaget fejlen, da jeg naturligvis gik ud fra, at tingene fungerede ærligt, og at jeg kunne stole på de regninger, der blev sendt til mig (især når de aflæste enheder bliver afleveret til varmeudbyderen).

Jeg har kontaktet boligforeningen, som har sagt, at det er for sent at klage, medmindre der er gået under 6 uger siden modtagelsen af regningen.

Kan det virkelig passe, at de kan få lov til at komme afsted med det? Er der slet intet man kan gøre, eller nogen man kan klage til?

Svar

Jeg håber da ikke at din boligforening har snydt dig, men at det beror på en fejl.

 

Ifølge lov om leje af almene boliger § 56, stk. 3, kan lejeren skrifteligt fremsætte begrundet indsigelse over for udlejer mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet, hvis lejeren finder at der er fejl.

 

Overholdes fristen ikke har lejer fortabt sin ret til at gøre indsigelse.

 

Så jeg må desværre skuffe dig.

Overførsel af fejl i forbrugsregnskab til næste regnskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har brug for et svar vedr. en beboer, som har gjort indsigelse mod varmeregnskabet i år.

Vi som boligforening har i sidste varmeregnskab glemt at tage en månedsafregning med i den samlet udgift for afdelingen, er det korrekt at vi ikke må tage den med i det efterfølgende år? Vi har som boligforening orienteret beboerne om at det er en glemt afregning, som gør at varmeprisen pr. enhed er større i år.

Svar

Mulighederne for at overføre fejl fra det ene forbrugsregnskab til det næste er til stede, men er ikke nærmere afgrænset i lejelovgivningen. Når I har orienteret om fejlen og hvordan den bliver rettet op, har I gjort hvad der er muligt, men det er som bekendt Beboerklagenævnet, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den konkrete sag.

 

Jeg synes at I skal fastholde, og såvel over for den utilfredse lejer som evt. Beboerklagenævnet (hvis sagen ender dér) oplyse, at hvis udgiften ikke kan opkræves over varmeregnskabet vil der kun være mulighed for at overføre tabet på hele boligafdelingen – og så er det også lejerne, der kommer til at betale. Der sidder ikke en styg udlejer som stikker pengene i egen lomme efter at have snydt lejerne!

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man: kl. 13.00 - 15.00, ons: kl. 13.00 - 15.00
fre: kl. 10.00 - 12.00

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS