Søger du bolig? - Klik her

Driften

Overtagelse af lejlighed
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan en anden end ægtefællen overtage lejemålet efter lejers død, selv om vedkommende ikke har haft fælles husstand med afdøde i 2 år? Eksempelvis en samboende datter, der ikke har boet i lejligheden i 2 år, ved faderens død.

Svar

Ifølge Lov om leje af almene boliger § 71, har en anden end ægtefællen, der har haft fælles husstand med afdøde lejer, ret til at fortsætte lejemålet, hvis vedkommende har boet der mere end 2 år. Hvis boperioden er mindre end 2 år, kan boligorganisationen godkende at personen fortsætter lejemålet.

 

Der er en nylig dom, hvor et barnebarn ansås for at have haft fælles husstand med bedstemoderen. Her havde boperioden været mere end 2 år.

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål ang. lejebolig, som I måske kan hjælpe med? Min voksne datter har boet hos og haft adresse hos mig (almen bolig) i 4 år. Hvis jeg flytter, kan hun så blive boende?

Svar

Der må jeg desværre skuffe dig, udgangspunktet er helt klart, at det kan hun ikke. Skal dog tilføje, at det beror på en konkret vurdering om din datter opfylder betingelserne for at fortsætte lejeforholdet. Jeg vil derfor anbefale dig, at du får din datter til selv at blive skrevet på venteliste til en almen bolig.

Husstande med børn
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Et samlevende par, der bor i en 3 værelses lejlighed, med kvindens 3 børn, søger en 4-5 værelses lejlighed. Da kvinden flyttede ind med de 3 børn, blev hun påført kontrakten for den nuværende lejlighed, med sit nye medlemsnummer. Parret ønsker at søge en lejlighed, via beboerfortrinsret ventelisten, på mandens gamle medlemsnummer. Kan de det, når børnene ikke er hans?

Hvis de skal søge på kvindens medlemsnummer vil de være noget længere nede på den interne venteliste.

Svar

Af udlejningsbekendtgørelsen § 4 fremgår det, at husstande med børn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere værelser.

 

Ud fra bekendtgørelsens ordlyd kan der således ikke stilles krav om, at der skal være tale om fælles/egne børn, og i den nævnte situation vil der kunne søges bolig på mandens medlemsnummer.

Spørgsmål

Kan en bedstemor, der er medlem og står på venteliste til en 3-rums lejlighed, få tildelt en sådan lejlighed når det er hende selv, et barnebarn og barnebarnets ægtefælle der skal flytte ind?

Og hvem skal i givet fald stå på lejekontrakten/underskrive?

Svar

Udlejningsbekendtgørelsens § 4, stk.1 åbner mulighed for tildeling af 3-rums bolig i den beskrevne situation, forudsat at barnebarnet er 23 år eller derunder.

 

Det er i givet fald alene bedstemoderen, der kan anføres som lejer.

Der kan ved bedstemoderens død ske en overgang af lejemålet til barnebarnet under de i almenlejelovens § 71 angivne betingelser. Hvorefter der som udgangspunkt skal have været fælles husstand med afdøde i mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet.

Spørgsmål

En ung mand på 26 år, som tidligere er fraflyttet sine forældre i en af boligforeningens 4-værelses boliger, ønsker nu at flytte hjem igen. I Boligen bor nu begge forældre, samt 2 andre søskende. Kan boligselskabet modsætte sig at den unge mand flytter ind?

Svar

I den foreliggende situation kan boligselskabet ikke modsætte sig, at den unge mand flytter ind, idet den unge mand vil være omfattet af lejerens husstand.

 

I retspraksis foreligger der således eksempel på, at en enlig kvinde lovligt kunne optage sit barnebarn og sit oldebarn i husstanden.

Administration af fælles opnotering
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Et administrationsselskab for 4 boligforeninger, er ved at undersøge mulighederne for fælles opnotering, og i den forbindelse vil vi gerne vide, om der skal dannes et særskilt selskab, eller om fælles opnotering må administreres i administrationsselskabets regi.

Svar

Der er ikke krav om et særligt selskab, det kan meget enkelt foregå i administrationsselskabet.

Arkivering af lejekontrakter
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er der regler for hvor længe man skal opbevare lejekontrakter fra beboere der for længst er fraflyttet? Må lejemålsarkivet arkiveres elektronisk?

Svar

Der er ikke regler for, hvor længe lejekontrakter for fraflyttede beboere skal opbevares.

 

Spørgsmålet skal ses i forhold til gældende forældelsesregler, hvor det kan være en fordel at opbevare lejekontrakten, så længe der ikke er indtrådt forældelse. Tilsvarende bør fraflytningsrapporter, og flytteafregning med bilag opbevares i hvert fald så længe den nuværende beboer bebor lejemålet, således at disse oplysninger kan indgå i forbindelse med opgørelsen af denne beboers fraflytning.

 

Der er ikke umiddelbart noget til hinder for, at eksempelvis lejemålsarkivet føres/gemmes elektronisk. 

Regler for sammenlægning af afdelinger
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvor findes reglerne om sammenlægning af afdelinger i almene boligbyggerier?

Svar

Reglerne om sammenlægning af afdelinger findes i bekendtgørelse om drift af almene boliger § 25.

Bekendtgørelsen kan du finde på www.retsinformation.dk.

Overdragelse af medlemskab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Et ægtepar bliver separeret og hustruen beholder boligen. Manden flytter og beholder medlemskabet. Hustruen melder sig ind på nyt nummer. Manden dør uden at de opnår skilsmisse. Den omstændighed at de aldrig opnår skilsmisse gør at hustruen nu, mange år efter, mener at være berettiget til mandens medlemsnummer. Er hun det?

Svar

Ud fra det oplyste er ”hustruen” ikke berettiget til mandens medlemsnummer, da ægteskabet er ophørt ved separation, og parret efter det oplyste herefter ikke har været samlevende.

 

Reglerne om overdragelse af medlemsnumre i sådanne situationer fremgår af Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. § 30.

Overtagelse af ungdomsbolig
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Et par flytter ind i en ungdomsbolig. Det er kun manden der er studerende. Manden er nu fraflyttet lejligheden, men har stadig lejligheden som folkeregisteradresse.

Nu vil begge parter så have lejligheden. Pigen har fundet en ny samlever, der er studerende.

 

Hvem har ret til lejligheden?

Svar

Er manden faktisk fraflyttet, ændrer det ikke noget at han ikke har meldt ændring til folkeregisteret. Ved senere ønske om bolig skal han igen stå i kø, i henhold til de almindelige ventelisteregler for ungdomsboliger.  

 

Når den tilbageværende part ikke er berettiget til lejligheden, kan hun ikke blive boende efter mandens fraflytning.

Beboermaksimum
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Et lejemål må ikke udlejes eller bebos af flere end 2 personer pr. rum, men må en 1 værelses udlejes og bebos af 2 personer – er der evt. en m² grænse?

Svar

Er lidt i tvivl om du virkelig mener reglerne om beboermaksimum? Det er nogle specielle regler der gælder, hvor kommunalbestyrelsen i en kommune har vedtaget at disse regler skal gælde. Er disse regler vedtaget (efter boligreguleringsloven), så skal udlejer afslå udlejning, hvis boligen bliver beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum.

Det er ikke det samme som reglerne om, at boligorganisationen kan afslå udlejning, hvis boligen vil blive beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum i henhold til udlejningsreglerne.

At der bor 2 personer i en etværelses, ses ikke at være i modstrid med nogen af reglerne.

Boliggarantibevis
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi ønsker at indføre ordningen om udstedelse af boliggarantibevis.

Ifølge lovteksten kan en ansøger afvises efter Udlejningsbekendtgørelsens§ 51b. Betyder det, at man må afvise en fraflytter der f.eks. indenfor de seneste 6 måneder har modtaget kontanthjælp, eller er det først når den pågældende vil søge bolig efter måske et år, at det skal dokumenteres?

Hvad hvis en afdeling ikke har kombineret udlejning ved lejers fraflytning, men får det inden der søges bolig igen, skal det så afvises at tilbyde en bolig i samme afdeling ved henvendelsen, og med det samme tilbyde en bolig i en anden afdeling?

Den personkreds der kan være omfattet af ordningen, kan det f.eks. være at der kun gives enlige en fortrinsret, eller tænkes der også her på at man organisationsmæssigt kan udelukke personer udenfor arbejdsmarkedet i en afdeling?

Svar

Spørgsmålet om afvisning af en fraflytter må forstås således, at det er tidspunktet, hvor vedkommende vil gøre brug af boliggarantibeviset, der er afgørende.

Spørgsmålet om efterfølgende kombineret udlejning kan ikke medføre, at det ikke er muligt at afvise vedkommende fra den oprindelige afdeling.

Med hensyn til personkredsen der kan omfattes af ordningen har udlejer vide muligheder, forudsat at der er en saglig begrundelse for at skelne mellem de enkelte personkredse.

Med ”vide muligheder” refereres til udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter det er overladt til den enkelte boligorganisation at fastsætte vilkårene for boliggarantibeviset. Der må heri indfortolkes den begrænsning, at de vilkår der fastsættes skal være saglige, således at boligorganisationen ikke kan fastsætte at eksempelvis rødhårede ikke kan få et boliggarantibevis.

Et kriterium, hvorefter personer på kontanthjælp udelukkes i en afdeling, der ikke har kombineret udlejning, er heller ikke en saglig grund, boligorganisationen må i stedet søge at få en aftale om kombineret udlejning i stand med kommunen for den pågældende afdeling.

Udnyttelse af fleksible udlejningsregler
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvem har kompetence til at træffe beslutning om udnyttelse af fleksible udlejningsregler? Afdelingen, organisationsbestyrelsen, repræsentantskabet, kommunen?

Svar

Reglerne om fleksibel udlejning findes i lov om almene boliger § 60. Heraf følger, at kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan indgå aftale om fleksibel udlejning. Der er ikke til bestemmelsen knyttet krav om, at ordningen kun kan anvendes i bestemte afdelinger (f.eks. nødlidende), men reglerne bygger på en ide om, at man kan forbedre en boligområdes situation ved at tiltrække mere ressourcestærke boligsøgende.

 

Ifølge bkg. om drift af almene boliger § 12, er det boligorganisationens bestyrelse der har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for udlejning. Det er således organisationsbestyrelsen der har kompetencen til at indgå udlejningsaftalen.

Tilbud om bolig
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan det være rigtigt at en mindre overskridelse af fristen i tilbudsbrevet vedr. tilbud om en lejlighed, resulterer i at lejligheden gives til en anden?

Svar

For at undgå tab af leje, og for at fraflyttende lejere ikke skal betale husleje længere end højest nødvendigt, er boligorganisationerne forpligtede til at genudleje opsagte boliger så hurtigt som muligt. Derfor fastsætter hver enkelt boligorganisation nogle procedurer med at skrive til et antal af de ansøgere, der står øverst på ventelisten, for at høre, om de vil være interesserede i den pågældende bolig. I denne fase er det vigtigt at sagsbehandlingen går hurtigt, for der sker ofte det, at alle modtagere af det første "tilbudsbrev" siger nej tak, og der skal skrives til endnu et antal ansøgere. De frister, der meddeles i tilbudsbrevene skal respekteres for at opretholde muligheden for at komme i betragtning til lejligheden.

 

Hvis en ansøger til en almen bolig føler sig forbigået i strid med reglerne, kan man indbringe sagen for Beboerklagenævnet i kommunen. De er uvildige og afgør forskellige sager med uenighed imellem lejer(ansøger) og udlejer.

 

Frister ved tilbud på bolig
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er der nogen generel regel for, hvor lang respit ny lejer minimum skal have ved tilbud af ny bolig i en almennyttig boligforening??

Altså jeg mener, fra jeg f.eks. får tilbudt en bolig til jeg skal overtage den.

Svar

Nej der er ikke regler for sådanne frister.

Det er overladt til boligorganisationen selv at fastsætte en forretningsgang, som i rimeligt omfang tilgodeser:

• den fraflyttende, som måske gerne vil frigøres for lejemålet inden for 3-måneders opsigelsesfristen

• boligafdelingen, som gerne skal undgå lejetab,

• ansøgeren, der skal have tid til at besigtige lejemålet og tage stilling til tilbuddet og

• andre ansøgere på ventelisten, som skal tilbydes lejligheden, hvis de personer med bedre anciennitet ikke ønsker lejemålet.

Gebyr i forbindelse med genudlejning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er det i strid med gældende lovgivning, at indføre et ekstraordinært ekspeditionsgebyr til dækning af omkostningerne ved udfærdigelse og fremsendelse af lejekontrakt til en boligansøger, der har sagt ja til et boligtilbud, og derefter alligevel ikke indgår lejeaftale?

Svar

Når vedkommende har takket ja, så hæfter han for lejen i 3 mdr. eller til den er udlejet. Boligforeningen er forpligtet til at genudleje så hurtig som muligt og det er en alm. adm. udgift som der ikke kan opkræves særskilt for.

Udleje af møblerede lejligheder
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan I hjælpe mig med reglerne for at udleje møblerede lejligheder i alment byggeri? Det er et samarbejde mellem kommune og virksomheder og et boligselskab.

Svar

Der er ikke mulighed for og hjemmel til, at man som almen boligorganisation udlejer møblerede boliger.

Udleje til mere end én husstand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi får jævnligt henvendelser fra vore medlemmer, hvor f.eks. to venner eller to søskende ønsker at dele en lejlighed. Hidtil har vi afvist med den begrundelse, at der kun må bo én husstand i hvert lejemål, hvilket vi ikke anser ovennævnte for. Flere og flere oplyser os imidlertid, at de har kendskab til flere almene boligforeninger, hvor det sagtens kan lade sig gøre.

 

Er det forkert, at vi afviser dem? Det er en balancegang for os i disse tider, hvor det er sværere at udleje, men omvendt kunne vi jo udleje to lejligheder i stedet for kun én.

Svar

Har I tænkt over hvorfor I afviser de pågældende? Der er ikke noget i lovgivningen som udelukker at man udlejer fx en 3-værelses til én person, der så fremlejer en del af lejligheden til en anden person, og der er heller ikke noget i vejen for at I udlejer en 3- eller 4-værelses lejlighed til 2 personer, selv om de ikke udgør en fælles husstand.

 

De tidligere regler om fortrinsret for børnefamilier til store lejligheder er afskaffet, så hvis der er begrænsninger hos jer, kan det kun skyldes egne regler, som boligorganisationen har aftalt med kommunen efter reglerne om fleksibel udlejning.

Krav om medlemsskab/medlemsindskud
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg kan ikke rigtigt tolke følgende efter den nye udlejningsbekendtgørelse:

Kan en andelsboligforening stadig kræve medlemskab/medlemsindskud af sine lejere, når de flytter ind i foreningen?  Som oftest er de jo opnoteret på venteliste og dermed medlem, men når de bytter med eksterne eller når kommunen anviser, så er den nye lejer ikke medlem og her er jeg i tvivl om, hvorvidt en forening må ”kræve” medlemskab/medlemsindskud.

Svar

Hvis boligorganisationen er organiseret med medlemsindskud kan I fortsat kræve dette, når der flytter nye beboere ind som endnu ikke er medlemmer.

Installation af HPFI-afbryder
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan en beboer forlange at afdelingen, selv om afdelingen ikke sætter apparater ind som kræver en HPFI afbryder, skal installere en HPFI-afbryder, når der er et HIF relæ som virker?

Svar

I det omfang der ikke lovmæssigt er krav om installation af HPFI-afbryder, kan beboeren ikke forlange dette installeret. Afdelingsmødet vil dog kunne træffe afgørelse om installation af HPFI-afbryder.

 

Det foreslås at spørgsmålet vedrørende de bygningsmæssige krav for så vidt angår krav om installation af HPFI-afbryder, afklares med en el-installatør.

Ejendomskontorets åbningstider
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Beboerne i afdelingen har for nylig fået besked om at ejendomskontoret fremover kun har åbent 3 gange om ugen, hvor det før var 5 gange om ugen.

Kan ejendomskontoret selv bestemme det? Er det ikke et emne der skal tages stilling til på et afdelingsmøde?

Svar

Afdelingsmødet godkender budget og regnskab, og derved også forbrug af ejendomsfunktionærtimer. I det foreliggende tilfælde kan det jo være, at kontortiden ikke blev udnyttet tilstrækkeligt og at man derfor kan udnytte timerne bedre i marken.

 

Der opfordres til, at rette henvendelse til administrationen og få en forklaring.

Rate betaling af energimærkning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er der hjemmel i lovgivningen til at dele beløbet til Energimærkning op i 5 rater, svarende til gyldighedsperioden på 5 år. Formålet skulle være at få en jævn udvikling i ac varmebidraget i stedet for efterbetalinger hvert 5. år.

Svar

Ja, det er netop af de årsager du nævner blevet lovliggjort at fordele udgiften over 5 år.

Fjernelse af broer der er en del af præmieringen
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en afdeling som er præmieret fra en kommune. Nu sidder vi i den situation, at vores broer skal renoveres/hæves eller fjernes. Dette har været til afstemning, og det blev fra beboerne bestemt at de skulle fjernes. Vi er blevet noget i tvivl i afdelingsbestyrelsen, om vi egentlig bare kan det!

 

Vores spørgsmål lyder, kan man fjerne broer, som måske er en del af præmieringen? Eller kan der være andre ting, som vi skal tage hensyn til? Og hvis dette er tilfældet, kan der så stemmes om det igen?

 

Noget andet er, at vi blev informeret mundligt vedr. broernes tilstand, og denne information blev fremlagt på ekstra ordinært møde. Her blev der vedtaget at broerne skulle fjernes. Siden er der blevet bestilt en skriftlig undersøgelse af boligselskabet, hvilket viser at broerne er dårlige – dog ikke så slemt som i den mundtlige redegørelse. Vi anser i bestyrelsen, at det ikke har en væsentlig betydning, i forhold til der er blevet fremlagt på ekstra ordinært mødet!

 

Kan boligselskabet kræve en ny behandling/afstemning vedr. broerne, da der ikke forelå et skriftlig materiale på undersøgelsen, da beslutningen fra beboerne blev truffet.

Svar

Det forhold at en bebyggelse er blevet præmieret lægger ikke i sig selv begrænsninger for hvad der kan ændres.

 

Der kan være andre regler, servitutter m.v. som skal respekteres, det har jeres administration styr på.

 

Derudover forstår jeg ikke helt spørgsmålet - er der nogen som vakler nu, og er der nogen som gerne vil have en ny afstemning?

 

Umiddelbart virker det som om sagen er helt korrekt behandlet med informationer på et afdelingsmøde og så endda en urafstemning. Beboernes afgørelse skal respekteres, og der skal meget væsentlige og nye informationer til for at igangsætte en ny afstemningsprocedure.

Nedsættelse af udgifter til istandsættelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg skriver fordi jeg sidder i en afdelingsbestyrelse i en andelsboligforening. Vi har som bestyrelse fremsat et forslag til beboermøde, om at udgifter til istandsættelse af indvendigt træværk og gulve, nedskrives med 1 % pr. mnd., så man efter 8 år og 4 mnd. ikke skal betale for maling af træværk og slibning/afhøvling af gulve.

Vi har fået en melding fra administrationen at dette ikke er tilladt i henhold til lovgivningen. Dette er vi dog blevet gjort opmærksomme på at dette muligvis ikke er korrekt, af en beboer.

Svar

Jeres administration har ret. Reglerne om istandsættelse ved fraflytning findes i Lov om leje af almene boliger suppleret med bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.

Den almene lejelov må ikke fraviges, og der er ikke adgang til at vedtage en regel, som I her beskriver.

Udveksling af elektroniske dokumenter mellem udlejer og lejer
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvis udlejer og lejer ønsker at udveksle elektroniske dokumenter, skal lejer have givet skriftligt samtykke hertil. Har I en standart skrivelse/skabelon til noget sådant?

Svar

Nej det har vi desværre ikke.

 

Vi udfærdiger gerne en skabelon til jer, men der vil i givet fald, være tale om en betalingsopgave. Du er velkommen til at kontakte undertegnede såfremt det ønskes.

Afdelingsbestyrelsens indhentning af tilbud
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

For nogle år siden var jeg til et kursus for ”begyndere i afdelingsbestyrelsen”. Vi fik fortalt, at det normalt er administrationen der indhenter tilbud, men at afdelingsbestyrelsen kan indhente tilbud, hvis det straks videregives til administrationen.

Er denne “regel” stadigvæk gældende?

Svar

Nej, afdelingsbestyrelsen må ikke indhente tilbud, det skal ske igennem administrationen.

Driftsoverenskomst for festsal ejer af kommunen
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en afdeling, hvor vi har taget et nyt plejecenter i brug.

I forbindelse med driften af plejecenteret skal der udarbejdes en driftsaftale om fordeling af fælles udgifter mellem boligafdelingen (ca. 75 % af arealet) og Kommunen (ca. 25 %). Der hvor der er fælles bygningsdele er der ingen problemer med fordelingen, som sker som i en ejerlejlighedsforening.

Problemet opstår i forbindelse med en festsal, som er beliggende i den kommunale del af bygningen. Salen af opført og ejet af kommunen. Kommunen er af den opfattelse, at boligafdelingen skal dække 75 % af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne (excl. kapitalydelse) ved salen, til trods for at den ikke er en del af boligafdelingen.

Jeg er af den opfattelse, at en sådan model ikke er lovlig (dvs. ikke kan kræves gennemført af kommunen), idet vores afdeling derved vil påtage os en vedligeholdelsesforpligtelse på en kommunal ejet ejendom.

 

Har I noget mening det forhold?

Svar

Det af kommunen ejede areal som jeres lejer skal benytte, udløser naturligvis et bestalingskrav fra kommunens side.

Der skal derfor indgås en driftsoverenskomst - slags lejeaftale - for brugen af arealet. I overenskomsten fastsætter man en fordelingsnøgle, til brug for fordeling af driftsudgifterne (incl. vedligeholdelsesudgifter) som er forbundne med arealet. Fordelingsnøglen bør fastsættes efter det faktiske forbrug. Dvs. man klarlægger, hvor meget "kommunen" skal anvende arealet og hvor meget jeres lejere skal.

Opkrævning for benyttelse af vaskeri
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi stå med et dilemma om nyt betalingsanlæg til vaskerierne. Ledelsen vil bibeholde systemet med, at vi ansatte viceværter skal sælge og modtage penge, samt senere afregne. Vi har foreslået betaling over huslejen, men her er svaret at det kræver for megen administration.

Men hvad er jeres holdning, skal ansatte gå rundt med beboernes/selskabets penge?

Svar

Du har ret i at det ikke er i tidens ånd at medarbejdere skal opbevare og forvalte boligorganisationens kontante beholdninger. Langt de fleste almene boligorganisationer er helt pengeløse, ligesom mange banker efterhånden også er det.

 

Det er ledelsen som leder og fordeler arbejdet, og der er ingen lovgivning om håndtering af kontanter i situationer som de aktuelle. Men det er meget gammeldags, tidsmæssigt belastende og unødigt besværligt. Det er vel næsten heller ikke til at komme af med kontanterne uden at skulle betale gebyrer jf. tidens aktuelle debatter om bl.a. Danske Banks politik.

 

Mon ikke boligselskabets ledelse kunne blive inspireret af, at tale med kolleger om hvordan de løser lignende problemer? Det er helt oplagt et problem, som kan få lov til at stå uløste i små administrationer, men som bliver løst i de større organisationer.

Lejekontrakt med tidsbegrænset lejeperiode
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi skal i forbindelse med en større renoveringssag i en almen boligafdeling, til at udleje boliger med tidsbegrænset lejeperiode.

Jeg søger derfor oplysninger omkring udarbejdelse af kontrakt, boligindskud, a conto forbrug m.m. Har I mulighed for at oplyse mig, hvilke love og paragraffer jeg skal/kan bruge?

Svar

Der gælder ikke særlige regler for indskud, aconto forbrug og andre kontraktvilkår.

 

Det skal fremgå af kontrakten, at lejemålet er tidsbegrænset pga. forestående renovering, og at det udløber uden yderligere varsel på en bestemt dato.

 

Når I nærmer jer tidspunktet (som normalt ikke må forlænges), vil det være klogt at sende et lille brev, hvor I henleder opmærksomheden på lejemålets forestående udløb, og indkalder til fraflytningssyn.

Krav til kælder vedligeholdelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en del ældre (opført i 1940'eren frem til måske 1960'erne) fritliggende huse og rækkehuse, som har egen kælder.

Disse kældre har aldrig været talt med i beboelseskvadratmeterne, men udelukkende været tænkt som opbevaring, og ja, kælderrum.

Ligesom folk i private parcelhuse, begynder vores lejere nu at benytte disse kældre til andre formål, eller opbevarer ting af større værdi end tidligere.

Jævnligt får vi så henvendelser fra folk, som klager over lidt fugt i kælderen eller mistanke om skimmel.

Vi er helt med på, at hvis der er problemer med f.eks. skimmel i kælderen, så skal det afhjælpes på bedste vis. Men vi har også opfattelsen af, at nogle lejere i dag nærmest forventer at de kan benytte kælderen til beboelse.

Vores spørgsmål er nu, hvor går grænsen for os som udlejere mht. at sørge for disse kældre?

Den måde man byggede på dengang betyder, at det nogle steder ikke kan undgås, at der f.eks. siver lidt grundvand op, som så forsvinder igen, eller at der vil være lidt fugtigt i kælderen på nogle tider af året.

Men kan beboerne 'forlange', at vi skal sørge for en helt fugtfri kælder, eller kan vi henvise til, at disse kældre kun har været tænkt som opbevaringsrum, og at man ikke kan forvente 'beboelseskvalitet' i kælderen?

Svar

Af almenlejelovens § 18 fremgår:

 

”Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem lejeren og udlejeren kan forlange, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører manglen det lejedes forsyning med lys, gas, varme el.lign., kan lejeren ved fogedens bistand skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe manglen.

 

Stk.2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes værdi for lejeren.”

 

Afgørende for om lejemålet er behæftet med en mangel, som udlejeren skal afhjælpe, er ”retsforholdet mellem lejeren og udlejeren”. Hvis lejeren må påregne at der trænger vand ind i kælderen af og til, og dette er i overensstemmelse med (da)gældende byggeforskrifter, er det min opfattelse, at lejeren som udgangspunkt ikke kan kræve et sådant forhold afhjulpet.

 

Hvis det ikke allerede fremgår af lejekontrakten, at lejer grundet ejendommens bygningsmæssige udførelse må påregne at kælderrum o.l. kun kan anvendes til opbevaring, og at der kan forekomme vand indtrængen i mindre omfang m.v., bør I i disse situationer overveje, at oplyse lejer herom allerede ved lejekontraktens indgåelse.

 

Afslutningsvis bemærkes, at vurderingen af om vand indtrængen er noget lejer må påregne og skal acceptere skal foretages konkret i hver enkel situation.

Lovlig størrelse på husstand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål vedr. hvor mange der må bo i en lejlighed.

 

Jeg kan se på jeres hjemmeside under "Beboernes rettigheder" i afsnittet "Fremlejeret", at følgende er gældende: "Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige antallet af beboelsesrum." Er dette også tilfældet når boligen ikke er fremlejet, men lejes af en alm. lejer?

Svar

Nej, det er kun ved fremleje.

Bortfald af lejeaftale ved brand
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Forleden havde jeg som afdelingsformand en samtale med en af beboerne i vores afdeling. Beboeren har tidligere været ansat i administrationen af boligforeningen og fortalte, at det var lidt af en overraskelse for vedkommende, at en beboers lejeaftale ophører i tilfælde af, at brand eller anden ulykke gør boligen ubeboelig. Branden kan jo være opstået i en anden lejlighed, og så er lejerne pludselig reelt frataget boligen uden mulighed for at være sikker på, at kunne vende tilbage efter genopbygning af lejligheden. Kunne I oplyse mig om, hvad gældende praksis er på området? Har I evt. mulighed for at berøre emnet i beboerbladet, så flere bliver opmærksomme på, at deres egen evt. uhensigtsmæssige omgang med cigaretter eller lignende, kan få katastrofale følger, ikke bare for dem selv; men også for mange af deres naboer?

Svar

I tilfælde af brand bortfalder lejeaftalen, jf. Lov om leje af almene boliger § 23, stk. 1. Det følger af stk. 2, at § 86, stk. 2 og 3 finder anvendelse. Af § 86 stk. 2 og 3 fremgår udlejers genhusningsforpligtelse.

Nedlæggelse af fælles vaskeri
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi er lejere af en 3 værelses bolig. Bygningen er opført i 1988 som tæt lav bebyggelse med 48 lejemål, et beboerhus og et fællesvaskeri.

 

Vores spørgsmål er:

 

Afdelingsbestyrelsen/ afdelingsmødet ønsker at nedlægge fællesvaskeriet med den begrundelse, at det bliver brugt for lidt, koster for meget i drift og maskinerne trænger snart til en udskiftning.

I stedet for vil alle lejemål i deres bryggers få opstillet en vaskemaskine og en tørretumbler.

Finansiering heraf sker ved en huslejeforhøjelse eller ved lån fra konto 401 planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse.

 

Kan man bruge midler fra konto 401 til køb 48 vaskemaskiner og tørretumblere?

 

Vi har selv en vaskemaskine stående i vores bryggers, og har udbygget det med overskabe, da vi ikke har noget ønske om tørretumbler.

 

Kan man som lejer blive pålagt at ombygge sit bryggers, for at give plads til ny vaskemaskine og tørretumbler? Kan man nægte at modtage tingene?

Svar

Det lyder som en meget dyr og meget kompliceret løsning, hvis I forestiller jer at afdelingen skal finansiere opstilling af vaskemaskiner i alle lejligheder. Man kan ikke tage penge af henlæggelserne, for der er ikke henlagt til maskiner, som ikke er der i forvejen.

 

Der er formentligt mange lejere som selv har anskaffet vaskemaskiner, og derfor er det ikke en god ide at boligafdelingen tvangsinstallerer maskiner i alle lejligheder, og det er ikke til at administrere at der er maskiner i enkelte lejligheder og ikke i alle.

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man - tors kl. 13.00 - 15.00 og fre kl. 10.00 - 12.00

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS