;
Søger du bolig? - Klik her

Råderet

Hegnsloven
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har 2 beboere som ikke kan finde ud af, at dele en hæk. Hækken som skiller 2 forhaver har stået i ca. 30 år, og den ene beboer har alle dage klippet hækken på begge sider.

De 2 naboer har boet ved siden af hinanden i ca. 7 år.

Nu er de desværre blevet uvenner og den nabo der normalt ikke har klippet hæk, har rejst et 180 cm hegn 20 cm fra hækken, kun for at genere den anden nabo.

Er der nogen regel om, hvor tæt man må sætte et hegn (flet el.lign. træhegn) på en hæk? Kan den ene
beboer f. eks sætte det helt op ad hækken, hvilket kan ødelægge hækken?

Ligeledes har jeg 2 naboer, hvoraf den ene har opsat pigtråd mellem de 2 haver, i højden 0,3 til 1,0 meter over jorden.

Er det lovligt med pigtråd? Det kan jo også skade dyr der går gennem haverne.

Svar

Indledningsvis bemærkes, at opsætning af hegn alene kan ske såfremt dette er tilladt som råderetsarbejder i henhold til et af afdelingsmødet vedtaget råderetskatalog, eller såfremt lejeren har indgået aftale herom med boligorganisationen, jf. driftsbekendtgørelsen § 82 og 83. Hvis dette ikke er tilfældet, vil boligorganisationen kunne kræve hegnet fjernet.

 

Reglerne om opsætning af hegn er beskrevet i hegnsloven, der fastsætter hvor egne hegn må placeres.

 

Jeg er ikke nærmere bekendt med reglerne i hegnsloven, og kan derfor ikke besvare dit spørgsmål indenfor rammerne af den rådgivning, der ydes under hotlinen.

 

Umiddelbart er det dog min opfattelse, at hegnets nuværende placering er i overensstemmelse med hegnsloven, men en opsætning af hegn helt op i hækken ikke er tilladt.

 

Muligheden for anvendelse af pigtrådshegn fremgår af hegnslovens § 3, idet det i det tilhørende cirkulære er anført at sådanne hegn kun bør anvendes, hvor erhvervsmæssige eller andre særlige grunde gør sig gældende.

Spørgsmål

Vi er en rækkehusbebyggelse i en almen afdeling. Spørgsmålet er, gælder hegnsloven mellem de enkelte rækkehuses haver?

Svar

Nej hegnsloven gælder ikke mellem de enkelte lejelmål i en almen afdeling, men gælder groft sagt mellem 2 matr. nr. Spørgsmålet henhører under vedligeholdelsesreglementet.

Råderettens omfang
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har lejer krav på at etablere nyt badeværelse, eller handler råderetten alene om ændring/renovering af det eksisterende?

Svar

Reglerne om råderet indebærer at lejerne i princippet kan foretage alle former for forbedringsarbejder, idet råderetten dog er undergivet begrænsninger i form af, at arbejderne skal være rimelige og hensigtsmæssige.

Arbejderne må således ikke fratage boligen dens karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet til ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende, jf. Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 85.

 

Råderetten er således ikke begrænset til ændring/renovering af det eksisterende, men vil også kunne omfatte etablering af et nyt badeværelse, forudsat at disse arbejder er rimelige og hensigtsmæssige.

Råderet og permanente forbedringer
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi fik for første gang en lejlighed efter mange år som husejere og kendte intet til råderetten eller at en sådan fandtes.

Der var gamle indbyggede garderobeskabe fra 60érne i lejligheden og vi spurgte - for os en meget naturlig ting – viceværten om vi måtte skifte dem ud. Det sagde han OK til og synede efterfølgende de nye indbyggede skabe.

Han sagde intet om, at vi skulle afdelingens administration og søge om tilladelse.

I foråret læste jeg om råderetten i BEBOERBLADET hvor der stod, at man skal søge inden man laver ændringer Hvis man vil have nogle penge retur når man flytter.

 

Vi henvendte os så til administrationen. Her fik vi at vide, at skabene ikke gik ind under råderetten og at vi ingen penge kunne få refunderet ved flytning.

Er det korrekt. Hvis ikke, hvad gør vi så.

Svar

Enhver permanent forbedring af lejligheden kan behandles som en råderetssag. Da der i jeres tilfælde er tale om udskiftning af eksisterende skabe, vil noget af udgiften helt sikkert ikke kunne anses som en forbedring. Men en stor del af udgiften kan efter min vurdering betragtes som forbedring.

Jeg synes at du skal henvende dig til administrationen igen, om nødvendigt tale med direktøren, og høre om der ikke er tale om en misforståelse.

Hvis administrationen fastholder sit afslag, kan du indbringe sagen for beboerklagenævnet i kommunen.

Individuel og kollektiv råderet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan man i samme sag, f.eks. køkkenudskiftning, benytte sig af både den individuelle råderet og den kollektive?

Eksempelvis således at der ved et nyt køkken til 100.000 kr., betales 25.000 kr. af egen lomme via individuel råderet, og 75.000 kr. låntagning via kollektiv råderet.

Svar

Ja, det er der ikke noget i vejen for.

Reglerne om råderet findes i almenboligloven § 37b (kollektiv råderet) og driftsbekendtgørelsen kap.18 (individuel råderet).

 

Den kollektive råderet udøves således, at det er afdelingsmødet, der træffer beslutning om arbejdernes udførelse, og således at den enkelte lejer kan beslutte, om lejeren ønsker at gøre brug af råderetsarbejderne, herunder evt. med mulighed for at individuelle ønsker imødekommes. Det er afdelingen der finansierer råderetsarbejderne, og lejerne vil blive pålignet en huslejeforhøjelse.

 

De individuelle råderetsregler indebærer, at lejeren i princippet frit kan modernisere lejemålet efter egne ønsker. Forinden skal arbejdet godkendes af organisationen. De individuelle råderetsarbejder finansieres af lejeren selv, og lejeren vil kunne kræve godtgørelse for de afholdte udgifter ved fraflytning af lejemålet. Godtgørelsen er begrænset til et maksimum beløb. Der stilles en række nærmere betingelser vedrørende den individuelle råderet, som fremgår af driftsbekendtgørelsen. 

Råderet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan det være rigtigt at en håndværker udefra skal udføre arbejderne i forbindelse med etablering af nyt badeværelse, når man selv kan udføre arbejdet billigere og tidligere har levet af at sætte fliser op? I reglerne om råderet står der jo at lejeren godt må udføre arbejdet selv.

Svar

Man må godt selv udføre arbejdet, såfremt betingelserne, der fremgår af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., kap.18, er opfyldt, men man kan ikke få godtgørelse for de arbejder man selv udfører.

Det fremgår af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 88, stk.5, at man kun medregner de udgifter der er afholdt til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift.

Delvis fri råderet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Når der er fri råderet, kan boligselskabet så bestemme hvilken farve indvendige døre skal have. Kan der være sådanne restriktioner, således at der kun er delvis fri råderet?

Svar

Man kan i et vedligeholdelsesreglement fastsætte hvordan farvevalget i lejemålene må være. Vedligeholdelsesreglementet vedtages af afdelingsmødet, med mindre de har uddelegeret kompetencen.

Råderet har ikke noget med farvevalg at gøre. Råderet er en adgang til at foretage forbedringer.

Ansøgning ved anvendelse af legale råderet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har et sted læst, hvis man sender en skriftelig ansøgning, om at ændre noget i sin bolig, men så ikke får et skrifteligt svar, fra ens boligforening, så er det tilladt at lave denne ændring. Men jeg kan ikke finde frem til det.

Kan du hjælpe med det?

Svar

Det handler om den legale råderet.

Boligselskabet skal hurtigst muligt og inden 8 uger efter anmeldelsen skriftlig meddele boligtageren begrundet afslag, hvis selskabet ikke mener, at arbejderne kan gennemføres. Fristen regnes, fra anmeldelsen kommer frem til selskabet, og til svaret kommer frem til boligtageren. Der ses bort fra juli måned, jf. driftsbekendtgørelsen § 86, stk. 2.

Ændring fra individuel til kollektiv råderet mht. udskiftning af køkken
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en lejer, som fik tilladelse til at bruge sin råderet til at få udskiftet sit køkken i 2009. Det nye køkken blev synet og godkendt efter installationen.  Herefter blev der lavet en Aftale, som vist nedenfor, som lejer godkendte og underskrev den 5. januar 2010.

Efterfølgende fik andre lejere i afdelingen nye køkkener som en kollektiv råderet. Boligforeningen stod for udskiftningen, som lejerne betaler for over huslejen. Ca. 120 af 135 lejemål sagde Ja-tak til at få nyt køkken via kollektiv råderet.

Boligforeningens køkkenudskiftninger blev billigere end budgetteret, fordi vi afholdt licitationer på et for boligforeningen gunstigt tidspunkt. Der var lavkonjunktur. Billige priser.

Nu spørger lejeren, som fik et individuelt råderetskøkken: Kan jeg fortryde, og lave det om til et boligforeningskøkken i stedet for? Altså kapitalisere mine udgifter til nyt køkken omgående, uden at skulle flytte. Og få forhøjet min husleje i stedet som næsten alle mine naboer.

For mig at se, er det ikke en mulighed. Selv om lejeren brugte samme køkkenfirma som boligforeningen. Hvad siger I?

Svar

Du har helt ret.

Med den kollektive råderet er det boligorganisationen(afdelingen) som formelt forestår udskiftningen, med den individuelle råderet er det lejeren selv, uanset at I efterfølgende godkender arbejderne.

Man kan ikke i samme sag svinge frem og tilbage mellem disse vidt forskellige ordninger.

Finansiering af råderetssager
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

En af vores driftschefer har spurgt mig, om en beboer kan få boligsikring/støtte til udgifter i forbindelse med råderet – det være sig individuel eller kollektiv, idet der åbenbart hersker forskellig praksis i kommunerne!

Når råderetsarbejder er udført kommer det til udtryk ved, at beboeren ud over lejen skal betale et ekstra beløb. Beløbet er ikke indeholdt i lejen, men fremgår særskilt på huslejeopkrævningen, da den ikke er en del af balancelejen.

Mit umiddelbare svar er, at det kan man ikke få boligsikring/støtte til ud fra følgende betragtninger:  

Reglerne findes i boligstøtteloven. Der er udarbejdet en vejledning til Boligstøtteloven, der kan findes her.

Boligstøttelovens § 10 fastslår, at:

”Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum”.

Under pkt. 53 i vejledningen fremgår det, at:

”Boligstøtte ydes til betaling af den løbende leje, hvorfor der ikke ydes boligstøtte i tilfælde, hvor en udgift f.eks. til en forbedring er dækket gennem kontant indbetaling af et engangsbeløb, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte til beløb, der betales ud over lejen. For visse udgifter, der betales ud over lejen, ydes dog efter § 10 et tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen. Dette gælder vandforbrug, vedligeholdelse og kollektiv varmeforsyning, jf. punkt 55 og 57. Der kan ikke herudover gives tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen for andre udgifter, der i det konkrete tilfælde måtte blive betalt ud over lejen”.

Jeg hører meget gerne jeres fortolkning snarest belejligt, idet det giver os voldsomme problemer rundt omkring på vores boligcentre, når kommunerne har forskellig praksis herfor.

Svar

Kollektiv råderet, som er forbedringsarbejder der finansieres af afdelingen og som betales af lejeren ved en lejeforhøjelse, medregnes ved beregningen af boligstøtte.

Det betyder, at når afdelingen har besluttet at udføre kollektive forbedringer eller kollektive råderetsarbejder, så er der tale om forbedringer som boligorganisationen udfører, og som afdelingen finansierer ved låneoptagelse. Arbejdet medfører en huslejeforhøjelse.

Ved individuel råderet financierers arbejdet af den enkelte lejer og der kan ikke opnås boligstøtte dertil.

Tilbagebetalingsperiode af restgæld ved individuelt råderetsarbejde
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har to spørgsmål til råderetten:

 

1. En organisationsbestyrelse spørger, om de må selv må fastsætte tilbagebetalingsperioden af en restgæld på et individuelt råderetsarbejde for en ny lejer. Begrundelsen er, at de er bekymret for om deres boliger kommer til at stå tomme hvis folk bruger deres retmæssige individuelle råderet og fraflytter medens der endnu er restværdi. Så bliver huslejen jo alt for høj hvis der er en fast tilbagebetalingsperiode.

2. Samme organisationsbestyrelse spørger, om en lejer i de afdelinger hvor man har besluttet kollektiv råderet kan gøre brug af individuel og kollektiv råderet samtidig. Baggrunden er igen den samme. Gør lejeren det bliver huslejen for den næste lejer jo alt for høj.

Svar

Det er normalt administrationen og ikke organisationsbestyrelsen, der fastsætter tilbagebetalingsperioden. Det er et administrativt anliggende, og det afhænger bl.a. af den tekniske levetid for den pågældende forbedring. Derimod indgår ikke en vurdering af mulighederne for genudlejning i fastlæggelsen af tilbagebetalingstiden.

Det er lovligt og muligt at kombinere den kollektive råderet med den individuelle.

 

M.h.t. bekymringer for mulighederne for genudlejning oplever vi i stadig flere situationer, at det er de forbedrede lejligheder, som er mere efterspurgte end dem som er billige og ikke er så tidssvarende.

Råderets tiltag
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har haft et par forespørgsler fra beboere om muligheden og retten til at få godkendt et par råderets-tiltag i et rækkehus, og dermed retten til refusion ved fraflytning:

 

1. Etablering af omfangsdræn omkring kælderen, for sikring om at holde kælderen tør.

2. Etablering af solceller på taget.

Kan du hjælpe med afklaring?

Svar

Begge dele er udvendige arbejder, hvor kompetencen til at træffe beslutning om hvad der skal være muligt ligger hos afdelingsmødet som udgangspunkt. Jeg synes at begge dele lyder helt fornuftigt og bør kunne anbefales.

Regler for udnyttelse af råderet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan det på et afdelingsmøde besluttes, at lejeren informeres om råderetten ved udlevering af den foreliggende pjece fra BL, og at lejerne ud over pjecen instrueres om, at der altid skal ansøges om opførelse af forbedrings- og forandringsarbejder/udvendige arbejder opførsel af udestuer, carporte, baldakiner el.lign. og fliser. Og at intet igangsættes før der foreligger en skriftlig tilladelse/godkendelse fra boligforeningen med afdelingsbestyrelsens påtegning?

Svar

Reglerne om råderet findes bl.a. i driftsbekendtgørelsen kap. 18.

Af driftsbekendtgørelsen § 86, stk. 1, fremgår, at lejeren skal anmelde de pågældende arbejder til boligorganisationen, som påser, at lejerne har ret til at udføre arbejderne.

Af § 86, stk. 2, fremgår videre at lejeren kan påbegynde arbejdet, såfremt skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse ikke er meddelt lejeren inden 8 uger efter boligorganisationens modtagelse af anmeldelsen. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

Udover boligorganisationens godkendelse kræves evt. anmeldelse/godkendelse af arbejderne hos kommunen.

Med henvisning til det ovenfor anførte er det ikke muligt at fastsætte regler, der sætter ”8-ugers reglen” ud af kraft til skade for lejer.

Råderetskatalog og sondring ml. forbedrings- og forandringsarbejder
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med udarbejdelse af et katalog over råderetten for boligforeningens afdelinger, er følgende spørgsmål fremkommet:

Kan et afdelingsmøde vedtage at der gerne må opsættes f.eks. et drivhus, og ved fraflytning kan det enten blive stående, eller fjernes og reetableres, men der ydes ikke godtgørelse herfor? Begrundelsen herfor er, at det ikke er sikkert at den nye lejer mener der er tale om en forbedring.

Hvordan afgøres det om der er tale om en forbedring af boligen, eller en forandring af boligen?

Svar

Ifølge driftsbekendtgørelsen § 83, har afdelingsmødet kompetence til, at vedtage et råderetskatalog, hvoraf det fremgår hvilke arbejder uden for boligen en lejer må foretage.

Kompetencen gælder både forbedringer og forandringer. Vedtager man at disse arbejder uden for boligen må gennemføres, så bliver arbejderne afdelingens ejendom, som der så skal hensættes til vedligeholdelse af og lejeren har ret til godtgørelse ved fraflytning.

Med hensyn til vedtagne forandringsarbejder, så er der ikke ret til godtgørelse og afdelingsmødet kan beslutte at der skal ske reetablering. Det skal stå i kataloget, om der skal ske retablering. Endvidere kan man beslutte at der skal stilles sikkerhed for betaling af reetableringsudgifterne.

Man sondrer på den måde, at forbedringsarbejder er arbejder der tilfører noget nyt, som øger det lejedes brugsværdi. Forandringsarbejder er derimod arbejder, hvor man udskifter noget man allerede har, f.eks. fordi man gerne vil have en lidt flottere udseende, det kan være på belægningssten eller hegn, såfremt afdelingen allerede har belægningssten og hegn.

 

Hvis der ikke er et drivhus, vil det være en forbedring. Men afdelingsmødet kan også vedtage at man ikke vil tillade at der opsættes drivhuse med ret til godtgørelse, idet der måske vil være for mange vedligeholdelsesudgifter forbundet hermed.

Vedligeholdelsesforpligtigelse for råderetsforbedringer
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I en afdeling, hvor bygningerne består af rækkehuse i 3 etager, stue, 1.sal og kælder, har nogle lejere etableret toilet/bad i kælderen uden tilladelse.

Der betales ikke leje af kælderens areal.

Kan boligforeningen lade en ny lejer overtage toilet/bad ved at skrive i afdelingens vedligeholdelsesreglement, at afdelingen ikke vedligeholder faste installationer i kælderen, eller skal toilet/bad fjernes på fraflytters regning?

Svar

Det er ikke så afgørende om der betales leje af kælderens areal, det afgørende er, hvad der indgår i lejeaftalen, og her er det formentligt sådan at lejeren lejer et rækkehus i 3 etager, stue, 1.sal og kælder. Lejer betaler en husleje for lejemålet, og denne husleje dække alt det der indgår i lejemålet.

Lejeren har råderet, dvs. ret til at udføre forbedringer i lejemålet. Et toilet/bad er utvivlsomt en forbedring, og sagerne bør behandles efter reglerne om fri råderet.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at råderetsarbejder skal anmeldes, jf. driftsbekendtgørelsen § 87.

Råderetsforbedringer er permanente, dvs. at de skal vedligeholdes efter de almindelige regler i vedligeholdelsesreglementet og lovgivningen. Råderetsforbedringer skal ikke retableres ved fraflytning, de overtages af den nye lejer. Der er jo tale om en forbedring, som kommende lejere også vil kunne have glæde af.

Man kan ikke overføre en vedligeholdelsesforpligtigelse på lejeren, det fremgår af lov om leje af almene boliger § 24. Hvis vedligeholdelse af toilet/bad medfører merudgifter for afdelingen, skal dette kompenseres ved at de pågældende lejemål i forbindelse med godkendelse af råderetsforbedringen får en lejeforhøjelse, der dækker de anslåede merudgifter for afdelingen.

Tilladelse til installation af vaskemaskine
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har et byggeri der er opført som dobbelthuse i 2 plan – dog med forskellige indretninger.

Byggeriet er opført i etaper – 1. etape 1. juli 1988, 2. etape 1. februar 1989, 3 etape 1. juli 1994 og 4. etape 1. april 1995.

Der er i alle lejemål forberedt til vaskemaskine på badeværelset.

 

Mit spørgsmål er nu, kan vi give tilladelse til installering af en vaskemaskine (via installationsretten) uden at vide om det er lovligt – her tænker jeg på om der er nogle afstandskrav der skal være opfyldt i forhold til afstanden mellem håndvask / bruser og vaskemaskine?

Svar

Installation af vaskemaskiner skal udføres af en autoriseret installatør, og så er det vedkommende, som har ansvaret for at installationen udføres lovligt. Derfor kan I trygt give tilladelse, og blot forudsætte at opsætning foretages af autoriseret installatør.

Frasigelse af godtgørelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en lejer som har fået tilladelse, til opsætning af nyt køkken under den individuelle råderet. Hun er samtidig også blevet oplyst, at hun har ret til godtgørelse ved en evt. fraflytning.

 

Lejer kontakter os nu, og siger at hun ikke vil have godtgørelse, fordi de aldrig flytter. Og selvom de gjorde, er de stadig ikke interesseret i at få godtgørelse.

 

Hvordan stiller vi os, som boligselskab, overfor lejer, så vi ikke får noget i klemme, og kan lejer frasige sig retten til godtgørelse?

Svar

Mit bedste råd til jer er, at behandle det som an helt almindelig råderetssag,

Man ved aldrig hvad fremtiden bringer, og selv om hun lige nu tror hun aldrig flytter så kan hun jo forandre mening. Om I så på dette tidspunkt kan lade være med at betale godtgørelse, hvis hun forlanger det tror jeg næppe.

Lov om leje af almene boliger er jo præceptiv, det vil sige at den ikke kan fraviges med mindre det udtrykkeligt fremgår af loven.

Nedre grænse for godtgørelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Der var på et tidspunkt en nedre grænse for hvor lidt beboerne kunne søge om godtgørelse for i forbindelse med råderetten. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen steder at denne nedre grænse stadig er der. Er det korrekt at der ikke længere er en sådan grænse, og hvis der ikke er en officiel kan man som boligforening bestemme en nedre grænse selv?

Svar

Den pågældende mindstegrænse er ganske rigtigt ophævet.

 

Reglerne om råderet anses for at være udtømmende, det vil sige at de officielle regler ikke kan ændres eller suppleres med interne regler. Men der kan tilrettelægges en administrativ procedure, og hvis der i en sådan forbindelse fastsættes et mindstebeløb for hvad man udbetaler, og dette ikke af lejere anses for at være en indskrænkning af deres rettigheder, kan det gøres, men det skal i givet fald være meget begrænset.

 

Man kan også spørge, hvorfor der overhovedet skal være et minimumsbeløb, for I skal jo alligevel ekspedere en flytteafregning, og I skal opgøre den eventuelle godtgørelse, så selv om den ender på 25 kr., er der ikke meget sparet i administrationen ved at inddrage de 25 kr.

Opdatering af installationer så kompatibel med vaskemaskine
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg læste i et spørgsmål i beboerbladet, at man har ret til at installere sin egen vaskemaskine, hvis installationen kan klare det. Her er så spørgsmålet:

 

Hvis installationen ikke kan klare f.eks. en vaskemaskine, har man så som beboer ret til at få opdateret installationen til det? (det vil typisk være en ekstra sikringsgruppe der er nødvendig).

Svar

Man kan ikke forlange det af boligorganisationen, men man har ret til at få det udført under reglerne om individuel råderet.

Udvendig råderet
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg har lige nogle spørgsmål omkring udvendig råderet:

 

  • Såfremt en afdeling ikke har et godkendt udvendig råderetskatalog, hvem kan så give tilladelse til f.eks. en havelåge eller lign.?
  • Skal afdelingsbestyrelsen høres før der gives tilladelse?
  • Før der gives tilladelse til noget - bør det så godkendes på afdelingsmøde, så det kommer i råderetskatalog?

Svar

Ad.1)

Af driftsbekendtgørelsen § 82 fremgår, at afdelingsmødet har kompetencen til at fastsætte et råderetskatalog omhandlende arbejder der må udføres uden for boligen.

Af bestemmelsen stk. 3 fremgår, at afdelingsmødets beslutninger herom, skal godkendes af organisationsbestyrelsen.

 

Har afdelingsmødet ikke fastsat et råderetskatalog kan boligorganisationen indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af arbejder der ligger uden for boligen. Men det kræver altså, at der ikke er vedtaget et råderetskatalog.

 

Ad. 2)

Nej afdelingsbestyrelsen skal ikke høres.

 

Ad. 3)

Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning om råderetsarbejder uden for boligen, så har organisationen kompetence til at indgå aftale med den enkelte lejer om arbejder uden for boligen.

Det betyder, at hvis afdelingsmødet har truffet beslutning om, at visse arbejder må udføres, så kan boligorganisationen ikke indgå aftale med den enkelte. Så gælder katalogget, dvs. at det kun er de arbejder der er omfattet deraf der kan udføres. Kataloget kan naturligvis ændres af mødet.

 

Hvis afdelingsmødet ikke har forholdt sig til om de ønsker en råderetskatalog – så bør Afdelingsbestyrelsen måske forholde sig til dette?  

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man: kl. 13.00 - 15.00, ons: kl. 13.00 - 15.00
fre: kl. 10.00 - 12.00

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS