;
Søger du bolig? - Klik her

Ansatte

Ungdomslønninger
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi påtænker at ansætte nogle skoledrenge til at hjælpe i de grønne områder, så spørgsmålet er, findes der en lønramme for dem, som der gør for piccoliner og kontormedhjælpere?

Svar

Der er ikke p.t. aftalt ungdomslønninger i Overenskomsten for Ejendomsservice. Svaret er derfor, at I må bruge overenskomstens lønsatser; disse satser er selvfølgelig skudt langt over målet, så anbefalingen herfra vil være, at I kan henvende jer til den lokale fagforening og prøve at indgå en særlig tidsbegrænset aftale for skoledrengene med en løn som eksempelvis piccoloer og lignende.

Medarbejderobligationer
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Er ordningen med medarbejderobligationer gunstig for boligorganisationer?

 

Her tænkes på medarbejdsobligationer i henhold til Ligningsloven § 7A, hvor virksomheden kan tildele ansatte en medarbejderobligation vederlagsfrit. Opfylder ordningen visse betingelser skal værdien af de tildelte obligationer ikke medregnes i medarbejdernes skattepligtige indkomst osv.

Svar

Det er BL’s opfattelse, at ordningen med medarbejderobligationer ikke er gunstig for boligorganisationer.

 

Udstedelse af medarbejderobligationer bygger på en forudsætning om, at der oparbejdes et overskud i virksomheden, som medarbejderen senere kan drage nytte af. I en almen boligorganisation må der ikke som sådan oparbejdes overskud og udstedelse af medarbejderobligationer ses således ikke at indeholde nogen fordel for medarbejderne eller boligorganisationen.

Pension af timegodtgørelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I B.L. informerer nr. 10. januar 2011, er der en beskrivelse af en kendelse som omhandler ferietillæg.

 

I afsnit 4, er en formulering, som kunne tolkes som at BL har anbefalet, at der skulle betales pension af ferie godtgørelse til timelønnede, fra 1993, med henvisning til vejledning fra Danske Pension 1993. Er det tilfældet?

Svar

BL har ikke anbefalet, at der skal gives pension af feriegodtgørelse, men man kan godt læse pensionsvejledningen fra 1993, som om dette er tilfældet. Dog indgik der ikke i sagen nogen drøftelse/fortolkning af dette særskilte problem omkring feriegodtgørelsen, hvorfor BL ikke entydig kan sige, om der til timelønnede ejendomsfunktionærer skal betales pension af feriegodtgørelsen.

Afregning af feriepenge
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en medarbejder, som er fratrådt til efterløn pr. 15/11-10, og skal i den forbindelse afregne feriepenge.

 

Medarbejderen har været ansat i 15 år.

 

Han har i optjeningsåret 2009 optjent 25 feriedage til afholdelse i ferieåret 1/5-2010 til 30/4-2011. Alle 25 dage er afholdt i perioden 1/5-15/11 2010.

 

Derudover har han afholdt 5,5 dag i perioden 1/1-30/4 2010, som er ferie optjent til afholdelse i perioden 1/5-2009 til 30/4-2010.

 

Han har i optjeningsåret 2010 optjent 10,5*2,08 dag = 21,8 dage, som han skal have feriepenge for.

 

Skal der kun laves beregning af feriepenge for optjeningsåret 2010 (ferie år 2011/2012) og er antal fradragsdage korrekt jf. vedhæftet beregning?

Svar

BL kan ikke i denne juridiske hotline-funktion gå ind i konkret sagsbehandling, vi kan svare på principielle spørgsmål, der umiddelbart kan besvares ud fra den gældende lovgivning.

 

Andre konkrete opgaver, der forudsætter individuel vurdering og sagsbehandling, kan besvares mod betaling efter medgået tid.

 

I det konkrete tilfælde er det måske mere nærliggende at spørge jeres revisionsfirma.

 

Personalepolitik og aldersdiskrimination
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med udarbejdelse af personalepolitik håber vi, at I kan svare på et par spørgsmål:

Kan man beslutte, at medarbejdere afskediges, når de bliver 65 år - svarende til muligheden for folkepension? Kan aldersgrænsen evt. være lavere end muligheden for folkepension?

Svar

Der er en lov om aldersdiskrimination, og heri er det fastlagt, at overenskomster og ansættelsesaftaler ikke må indeholde vilkår om aldersbetingede opsigelser tidligere end 70 år.

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man: kl. 13.00 - 15.00, ons: kl. 13.00 - 15.00
fre: kl. 10.00 - 12.00

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS