;
Søger du bolig? - Klik her

Økonomi i den almene sektor

Lejetab
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I Grønland har man det system at de andre lejere betaler for at dække omkostningerne hvis en lejlighed ikke er lejet ud. Den manglende husleje bliver simpelthen fordelt på de andre lejere. Hvordan fungerer det i Danmark?

Svar

Lejetab ved lejeledighed trækkes som alt overvejende hovedregel af dispositionsfonden og betales således ikke af den enkelte afdeling. Undtaget er de tilfælde hvor der er kommunal anvisningsret, eller hvor kommunen har accepteret, at tabet dækkes af afdelingen.

C-indskud
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad står C-indskud for? Det er i regnskabet under Selskabet og Byggefonden Balance.

Svar

C-indskud er en række bidrag der tidligere blev pålignet afdelingerne ved genudlejningsforhøjelser.

 

 

Tilbagebetaling af grundkapitallån
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I en afdeling er en ejendom med 4 boliger solgt.

Hvem skal have grundkapitallånet vedrørende disse boliger retur, kommunen eller Landsbyggefonden(LBF)?

Skal der ske noget med pantebrevet fra LBF?

Svar

Grundkapitallånet skal helt eller delvist indbetales til LBF, der herefter afregner med kommunen.

 

Pantebrevet til LBF vil ved fuldstændig indfrielse blive aflyst af tingbogen.

Regulering af beboerindskud
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Andelsboligforeningen har ikke ændret ved indskud siden 2001. Vi ønsker at hæve indskuddet til vore lejemål nu – både a.h.t. likviditeten og for at sikre os lidt bedre ved en evt. fraflytning. Hvor meget må vi hæve indskuddet med? Vi kan erindre at have set noget på tryk.

Svar

Reglerne for forhøjelse af beboerindskud finder du i Lov om leje af almene boliger § 48.

Anvendelse af boligforeningens medlemsandele
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Hvad er reglerne for anvendelse af boligforeningens medlemsandele? Må vi overføre dem til arbejdskapitalen, og få pengene ud at arbejde?

Svar

Medlemsandelene skal ifølge vejledning om drift af almene boliger placeres med respekt af en rimelig likviditet, således at indskydernes midler normalt vil kunne realiseres.

Udgifter til afdelingsbestyrelse
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Jeg er bestyrelsesmedlem i en afdeling, og vil gerne vide, om der er bestemte regler for hvor mange penge, der skal budgetteres til udgifter til afdelingsbestyrelsen. Jeg er af den holdning, at det ikke bør være attraktivt at side i en afdelingsbestyrelse på baggrund af de goder, der følger af at være i bestyrelsen. Er der et henholdsvis minimum og et maksimum for et sådan beløb bestemt ved lov, eller er beløbet alene afhængig af, hvad der bliver forslået og vedtaget ved afdelingsmøde?

Svar

Med hensyn til udgifter til afdelingsbestyrelsen forstår jeg at det især er konto 119 (afdelingsbestyrelsens rådighedsbeløb) du henviser til. Her er ingen hverken nedre eller øvre beløbsgrænser, men det følger af sagens natur, at det skal være tale om beskedne beløb, og at der ikke må være tale om noget der ligner aflønning af medlemmer af afdelingsbestyrelsen. Det er lovbestemt, at afdelingsbestyrelsens arbejde er ulønnet.

 

Budget skal godkendes af afdelingsmødet, og boligorganisationens bestyrelse har også mulighed for at ”lægge en dæmper” på forbruget, hvis der er tegn på at det accelererer.

Udgifter til sideaktiviteter
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan i hjælpe mig med følgende spørgsmål:
 
1. Betaler man over sin husleje i et socialt boligselskab, et beløb som skal tilgå aktiviteter i boligområdet?
 
2. Er det et lovkrav, hvor meget betaler den enkelte andelshaver så?
 
3. Har boligforeningen ret til at flytte rundt på beløb fra en evt. aktivitetspulje, til andre gøremål? F.eks. lukke små huller andetsteds?
 
4. Hvor tydeligt skal det fremgå af afdelingens regnskab, hvilke midler der er tilstede?
 
6. Kan man i givet fald, hvis punkterne ovenfor er rigtige, have lov til at overføre ubrugte midler fra det ene år til det andet, eller bortfalder de ved et nyt regnskabsår?
 
Skulle der være noget lovgivning på området, vil jeg blive glad hvis I vil linke mig til området på nettet.

Svar

Reglerne om iværksættelse af sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter fremgår af sideaktivitetsbekendtgørelsen § 18 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129198)  og almenboliglovens § 37 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136430 ).

 

Det er afdelingsmødet der træffer beslutning om, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, og de udgifter der er forbundet hermed indgår som del i huslejen.

 

Der er ikke lovgivningsmæssigt fastsat, hvor store udgifterne kan/skal være.

 

Det er min opfattelse, at hensatte midler ikke uden videre kan anvendes til andet formål.

 

Det skal i en note til regnskabet fremgå, hvilke udgifter driften af aktiviteterne har belastet boligorganisationen eller afdelingen med, jf. sideaktivitetsbekendtgørelsen § 18, stk. 3.

 

Med hensyn til overførelse af midler til næste år er det ikke muligt at besvare dette entydigt, men dette vil evt. kunne ske.

Fordeling af udgift til energimærkning
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Har I en holdning til, hvordan udgifter til energimærkning skal fordeles?

 

Skal det medtages i varmeregnskabet fuldt ud det år hvor udgiften betales, eller kan vi fordele det over 5 år? Eventuelt over huslejen?

 

Se min interne mail nedenfor og vedhæftede artikel. Artiklen omhandler en dom for en privatejet ejendom, hvor udgiften skulle tages på én gang.

 

Vi har internt drøftet det, og er blevet enige om, at det mest rimelige overfor lejerne er, at fordele omkostningerne over en 5-årig periode.

 

Det skal bemærkes, at vi lægger målt forbrug til grund ved energimærkning, hvilket indebærer at vi skal energimærke hvert 5. år og ikke hvert 10. år som er udgangspunktet.

 

Vores argument for at resultatet skulle være anderledes end i byretten vil bygge på, at selv om lovteksten er (næsten) den samme, så er der tale om to forskellige lejeberegningssystemer; den omkostningsbestemte leje og balancelejen.

Balancelejen bliver almindeligvis fastsat ud fra nogle grundtanker om, at udsving skal udjævnes, sådan at der sker så små udsving i betalingerne som muligt for den enkelte beboer.

 

Hvis boligrettens dom var uændret for vores sektors vedkommende, så ville konsekvensen ikke være, at beboerne undgik at betale udgiften, men blot at EMO-udgifterne opkræves over huslejen i stedet for over varmeregnskabet.

 

Meningen med EMO er, at der hvert 5. (7., eller 10.) år bliver lavet en rapport som angiver nogle forbedringsmuligheder.

Forbedringerne sker normalt ikke i det år rapporten udarbejdes, men i de efterfølgende 5 år.

Derfor vil det fra vores syn være naturligt, at udgiften til udarbejdelsen fordeles over 5 år, således det bliver en fast udgift for beboerne hvert år.

 

Konkret har vi 2 afdelinger med hver ca. 30 boliger som har fået en EMO-udgift på godt 25.000 kr., hvilket vil give dem en ekstra udgift på 800 kr. pr. bolig i gennemsnit.

Det vil sige, at beboerne hvert 5. år skal varsles ekstra i a conto og de efterfølgende år varsles ned igen, hvilket vil være vanskeligt, at forstå og vanskeligt at forklare.

Svar

Udgiften skal ganske rigtigt opkræves via varmeregnskabet med lige store beløb for hver lejlighed. Der er lovlig adgang til at fordele udgiften over energimærkets gyldighedsperiode, som du beskriver.

 

Det er derimod ikke tilladt at kontere udgiften på driften. Den politiske begrundelse er, at der ikke må gives boligsikring/boligydelse til udgiften, som (teoretisk) forventes at resultere i modsvarende besparelser på energiudgifterne.

 

I afdelinger, hvor boligorganisationen ikke leverer varme, skal udgiften opkræves over et forbrugsregnskab alligevel. Det kan gøres ved én årlig opkrævning.

Vedligeholdelseskonto ved salg af ejendom
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Vi har en udfordring ift. et salg af en ejendom, hvor der er lidt delte meninger ”her i huset”.

 

De midler, der indestår på B-kontoen, ”følger de med ejendommen” (og dermed den nye ejer) eller tilfalder de afdelingen ved et salg.  Jeg synes ikke, at jeg kan se, at lovgivningen tager udtrykkelig stilling hertil.

 

Hvad er jeres vurdering / mening?

Svar

Jeg har ikke undersøgt spørgsmålet nærmere, men umiddelbart modsvarer midlerne på vedligeholdelseskontoen den forpligtelse udlejer har til at vedligeholde boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt.

 

Hvis ejendommen også fremadrettet skal anvendes som udlejningsejendom, hvor køber overtager eksisterende lejemål, er det umiddelbart min opfattelse, at det er mest nærliggende, at vedligeholdelseskontoen følger ejendommen.

 

Hvis du har brug for en nærmere afklaring af spørgsmålet, er du velkommen til at kontakte mig på ny, idet der i givet fald vil være tale om en betalingsopgave.

Skattefradrag ved brug af vedligeholdelseskonto
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

Kan man bruge skattefradrag under B-ordning, da dette er penge lejer selv har lagt til side? Jeg mener det drejer sig om 15.000,- pr medlem af husstanden over 18 år.

Svar

For at kunne udnytte fradraget er det en betingelse, at det er lejeren selv, der bekoster arbejdet.

 

Udgifter, der afholdes af en indvendig vedligeholdelseskonto, er ikke omfattet, idet midlerne på kontoen ikke tilhører lejeren.

 

Der henvises i øvrigt til BL informerer nr. 3311.

Salg af energibesparelser
Se spørgsmål og svar Luk spørgsmål og svar
Spørgsmål

I forbindelse med entrering vedr. renovering af boliger, generelt, mangler vi svar på spørgsmål vedr. salg af energibesparelser, contra modtagelse af støtte fra Landsbyggefonden.

 

Vores udgangspunkt er, at støtte fra Landsbyggefonden er anlæg, hvor omsætning af energibesparelser er drift, og at der ikke sker reduktion ved anvendelse af begge ordninger.

 

Er det korrekt forstået?

Svar

Jeg mener ikke at der sker modregning, men det kan have konsekvenser for et eventuelt huslejetilskud fra fonden.

 

Jeg vil anbefale dig, at tager kontakt til Landsbyggefonden, som vil kunne besvare dit spørgsmål. Fonden vil kunne besvare din henvendelse ud fra den konkrete sag i har indbragt for fonden.

Har du brug for personlig hjælp?

Åbningstider:
man: kl. 13.00 - 15.00
ons: kl. 13.00 - 15.00
fre: kl. 10.00 - 12.00

Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS