Søger du bolig? - Klik her

Målsætningsprogram 2014 - 2018

Danmarks almene boliger er hjem for mere end hver sjette borger i Danmark. Næsten 1 million mennesker bor i en af de 7.000 almene boligafdelinger, som danner rammen om livet for unge og ældre, små og store familier og for borgere, som har brug for hjælp til at få et godt sted at bo.

En god bolig er fundamentet for et trygt og godt liv. De almene boligorganisationer har gennem mange årtier leveret dette fundament ved at opføre og drive gode, sunde boliger. Men den almene sektor leverer langt mere end boliger.

De almene boliger spiller også en væsentlig rolle, når det gælder nærdemokrati, sociale og tryghedsskabende indsatser, byggetekniske og energivenlige løsninger samt ansvarlig og fremsynet drift og administration. Danmarks almene boliger repræsenterer bæredygtig og helhedsorienteret planlægning. 

Det er i høj grad beboerne, som via deres frivillige, ulønnede indsats er med til at skabe en social ramme om livet i boligområdet. Det gælder både i det organiserede frivillige arbejde, som valgte i beboerdemokratiet, og i det mere uorganiserede frivillige arbejde med aktiviteter og projekter. Boligorganisationer, boligafdelinger og ikke mindst beboerne leverer løsninger til nærmiljøet og dermed til velfærdssamfundet. Det handler om boliger og byggeri, men det handler også om rammerne for sundhed, omsorg, uddannelse, beskæftigelse, kultur og meget, meget mere.


Maalsaetning

Hent BL's målsætninger for 2014 - 2018

Oprettet: 20. jan. 2014, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS