Søger du bolig? - Klik her

Dygtig stud.jur. med ordenssans og interesse for almene boliger

I BL’s juridiske funktion søger vi en dygtig jurastuderende, der kan hjælpe os i en udfordrende og travl hverdag, hvor vi holder styr på lovforslag, høringer og retspraksis, rådgiver medlemmer, udarbejder notater og mange andre ting.

Kan du lide at holde orden og skabe overblik, og vil du gerne gøre en forskel i en spændende branche, så har vi måske jobbet til dig.

I BL’s juridiske funktion søger vi en dygtig jurastuderende, der kan hjælpe os i en udfordrende og travl hverdag, hvor vi holder styr på lovforslag, høringer og retspraksis, rådgiver medlemmer, udarbejder notater og mange andre ting.

Som juridisk student i den juridiske funktion vil du blive en del af BL’s direktionssekretariat, hvor den juridiske funktion er placeret. I direktionssekretariatet vil du være tæt på den politiske dagsorden og betjeningen af BL’s bestyrelse, forretningsudvalg og repræsentantskab.

Dine arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• holde øje med relevant retspraksis og beboerklagenævnsafgørelser
• holde styr på lovforslag og høringer
• udsende dagsordener og udarbejde referater i forbindelse med møder
• bistå med opdatering af BL’s hjemmeside og undervisningsmateriale
• udarbejde udkast til notater

Der vil være også være andre opgaver af både juridisk og ikke-juridisk karakter, og du vil få mulighed for også selv at byde ind med gode ideer og nye opgaver.

Om dig Du er jurastuderende og er god til at strukturere dit arbejde. Du tager initiativ og er skriftligt velformuleret, imødekommende, selvstændig og altid klar til at give en hjælpende hånd.

Jurateamet og juridisk funktion Den juridiske funktion er en del af Jurateamet i BL. Jurateamet er et tværorganisatorisk team, som består af 3 jurister og 3 konsulenter, som tager sig af juridisk rådgivning og undervisning af medlemmerne, herunder også omkring BL’s arbejdsgiverfunktion på det almene område. De 3 jurister udgør en selvstændig enhed – den juridiske funktion – der blandt andet sikrer koordinering og sparring på alt juridisk arbejde.

Ansøgning og tiltrædelse Send din ansøgning hurtigst muligt til hr@bl.dk og senest torsdag den 14. juni 2018 kl. 12.

Samtaler afholdes i uge 25 og 26, og eventuelle spørgsmål kan rettes til leder af juridisk funktion, Christina Wandt, på mail chw@bl.dk eller telefon 3376 2045.

Vi forventer, at du tiltræder stillingen mandag den 13. august 2018.

Der er 570.000 almene boliger i Danmark. Næsten en million bor alment, og BL – Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for landets over 500 almene boligorganisationer. Det er BL’s opgave at sikre de bedst mulige politiske og juridiske rammevilkår for boligorganisationerne og for deres virke, som udover boligforsyning også omhandler løsninger af en række samfundsmæssige opgaver. Du kan læse mere om BL på bl.dk og på Facebook under BL – Danmarks Almene Boliger.

Læs om hvordan vi behandler din ansøgning, og hvilke oplysninger vi indsamler, herunder hvilken praksis vi følger.

Oprettet: 22. maj. 2018, Senest opdateret: 22. maj. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS