Søger du bolig? - Klik her

Derfor mener BL, at det er en god aftale om finansiering og renoveringer

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om finansieringen af parallelsamfundsplanen.

Den tager hånd om de to helt afgørende kritikpunkter af finansieringen, som der er kæmpet mod siden starten af marts med læserbreve, kronikker, underskriftsindsamlinger, møder osv. Og det har virket:

- Regeringens ekstraregning til Landsbyggefonden og dermed beboerne på 13 milliarder kroner er taget af bordet.

- Den ekstraregning kunne have tømt Landsbyggefondens økonomi. Derfor var regeringens udspil også et reelt stop for renoveringer uden for de udsatte boligområdet. Med den nye aftale er renoveringsstoppet derfor også taget af bordet.

Allerede inden regeringens udspil om parallelsamfund, stod der renoveringer for syv milliarder kroner i kø til støtte fra Landsbyggefonden i de 57 såkaldt ”udsatte boligområder”.

Dem kan der nu sættes skub i. For i den aftale om finansieringen, der nu er vedtaget, er der en ramme til renoveringer (fem milliarder kroner), infrastruktur (en milliard kroner) og nedrivninger (en halv milliard kroner) for de 57 såkaldt ”udsatte boligområder”.

Desuden er BL’s anbefaling om at opdele forhandlingsforløbet fulgt. Boligaftalen, der blandt andet regulerer, hvor mange penge Landsbyggefonden må give i støtte til renoveringer de kommende år, skulle finde sted i efteråret 2018. Den er nu udskudt til efteråret 2019. Det giver bedre muligheder for grundig forberedelse.

Oprettet: 09. maj. 2018, Senest opdateret: 09. maj. 2018
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS